Konteringsregler for 5.68.98 Beskæftigelsesordninger
Denne funktion beskriver udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år.
Denne funktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende den kommunale beskæftigelses- og uddannelsesindsats for unge under 18 år. Fra budget 2021 registreres også hjælpemidler til forsikrede ledige og beskæftigede på denne funktion. Funktionen omfatter endvidere udgifter og indtægter i forbindelse med uddannelsespuljer til dagpengemodtagere og jobrotation.
Det bemærkes, at driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats og udgifter til mentorstøtte for personer i ressource- og jobafklaringsforløb, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, selvforsørgende, revalidender, sygedagpenge- og ledighedsydelsesmodtagere, dagpengemodtagere samt deltagere i 6 ugers jobrettet uddannelse registreres på funktion 5.68.90.
Fra budget 2020 registreres løntilskud efter 1. januar 2016 på funktion 5.68.94. Løn til kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, overgangsydelses ydelsesmodtagere uden for introduktionsprogrammet samt selvforsørgende m.fl, som er ansat med løntilskud under kommunale virksomheder, institutioner og forvaltninger m.v. registreres fra budget 2020 på funktion 5.68.95, hvor også løntilskuddet indtægtsføres.
Det bemærkes endvidere, at udgifter i forbindelse med administration af jobcentrene, herunder løn til beskæftigelseskonsulenter m.fl., skal registreres på 6.45.53 Administration vedrørende jobcentre. Dog henvises der til vejledning om kommunernes dokumentation af driftsudgifter ved aktivering m.v. om bl.a. lønudgifter til projektledere. Løn til projektledere m.v., der registreres på funktion 5.68.98, registreres under art 1.
Udgifter og tilskud til initiativer vedr. større virksomhedslukninger, som tidligere har været konteret på funktion 5.68.91, skal fra budget 2016 konteres på funktion 5.68.98 og fra budget 2020 på funktion 5.57.72.
Fra budget 2021 registreres udgifter til personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv mv. på denne funktion.