8.51.52 Konteringsregler pr. november 2022
Her kan man læse om gældende konteringsregler og ændringer for anden gæld
Der er til registrering af de sociale pensioner m.v. autoriseret følgende grupperinger:
- 090 Refusion af offentlige pensioner
- 095 Refusion af afløbsudgifter vedr. dagpengeydelser
- 096 Refusion af godtgørelse for deltagelse i skoleforløb, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10
- 097 Refusion af ATP-bidrag
- 100 ATP-bidrag kontant- og uddannelseshjælp
- 101 ATP-bidrag sygedagpenge
- 110 Betalinger vedrørende pas
- 111 Betalinger vedrørende kørekort
- 114 Dagpenge til EØS-borgere
- 115 Gebyr vedrørende grundvandskortlægning
- 116 ATP-bidrag revalidering og ledighedsydelse
- 117 ATP-bidrag til fleksjobansatte
- 118 ATP-bidrag til ressourceforløbsydelse i ressourceforløb
- 119 ATP-bidrag til ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
- 120 Udbetaling af godtgørelse for deltagelse i skoleforløb, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10
- 121 Udbetaling af danskbonus til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 22
- 122 Refusion af danskbonus til selvforsørgede ifølge integrationslovens § 22
- 123 Bidrag til pensionsordning af kontant- og uddannelseshjælp
- 124 Bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, ledighedsydelse, revalideringsydelse, sygedagpenge, ressourceforløbsydelse under ressource- og jobafklaringsforløb, hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension, samt kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering
- 125 Tillæg til refusion til arbejdsgiverne af sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
- 126 Refusion af bidrag til obligatorisk pensionsordning og tillæg til refusion til
arbejdsgiverne
På gruppering 096 konteres kommunernes refusion af udlæg vedrørende godtgørelse for deltagelse i IGU-skoleforløb – herunder befordringsgodtgørelse, jf. lov om integrationsgrunduddannelse § 10.
På gruppering 110, Betalinger vedrørende pas, og gruppering 111, Betaling vedrørende kørekort, angives borgerens betaling for udstedelse af pas eller kørekort som en kredit-postering idet dette er at betragte som en kortfristet gæld til staten. Ved overførsel af betalinger til Rigspolitiet debiteres beløbet den respektive gruppering. Begge registreringer har modpost på funktion 8.22.01 Kontante beholdninger eller funktion 8.22.05 Indskud i pengeinstitutter m.v..
Samtlige beløb registreres under dranst 5 på hovedart 8. For ydelser, hvor staten yder 100 pct. refusion, registreres refusionen på art 8.6 Statstilskud, hvorimod udbetalinger registreres direkte på hovedart 8 eller på en frivillig art herunder.
Det bemærkes endvidere, at udgifter til personlige tillæg til pensionen (personlige tillæg, helbredstillæg mv.) samt refusion heraf registreres på funktion 5.48.67.
På gruppering 114 konteres udbetalinger af dagpenge til EØS-borgere, jf. forordning (EØF) 1408/71.
På gruppering 115 konteres den statslige andel af gebyrer vedrørende grundvandskort-lægning.
På gruppering 123 registreres udgifter til bidrag til obligatorisk pensionsordning af kontant- og uddannelseshjælp, jf. § 80 b i lov om aktiv socialpolitik.
På gruppering 124 registreres udgifter til bidrag til obligatorisk pensionsordning af fleksløntilskud og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, jf. § 115 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ledighedsydelse, revalideringsydelse, kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, ressourceforløbsydelse under ressource- og jobafklaringsforløb, hjælp til personer uden ret til fuld førtidspension, jf. 80 b i lov om aktiv socialpolitik og sygedagpenge, jf. § 67 i lov om sygedagpenge.
På gruppering 125 registreres udgifter til tillæg til refusion til arbejdsgiverne af sygedagpenge, jf. § 54 a i lov om sygedagpenge og ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb, jf. § 69 x i lov om aktiv socialpolitik.
Registrering af debetbevægelser sker ved udbetaling eller afregning. Registrering af kreditbevægelser sker i forbindelse med registrering af statens andel af beboerindskudslån og henstand med frigørelsesafgift samt ved indbetalinger, herunder modtagne refusionsbeløb.