Beregning og udbetaling af folkepension
For at få ret til folkepension skal man sende en ansøgning til Udbetaling Danmark, der træffer afgørelse om ret til folkepension. Udbetaling Danmark beregner og udbetaler desuden folkepensionen.
Ansøgning
Der skal ansøges om folkepension. Ansøgningen sendes til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark skal udsende meddelelse om retten til folkepension i rimelig tid, inden en person når folkepensionsalderen.
Personer, der modtager førtidspension, overgår til folkepension uden ansøgning.
Udbetaling
Pensionen udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er ansøgt om folkepension, og betingelserne for udbetaling af pension er opfyldt. Udbetaling Danmark skal udbetale pensionen, så den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i måneden.
Pensionen udbetales månedsvis forud til personer, der har opnået ret til folkepension den 2. februar 1999 eller tidligere. Udbetaling Danmark skal udbetale pension, så den er til disposition for pensionisten senest den sidste bankdag i den foregående måned.
Grundbeløb
Folkepensionens grundbeløb nedsættes kun på grundlag af pensionistens indtægter ved personligt arbejde – typisk lønindtægt og indtægt ved arbejde i egen virksomhed. Renteindtægter eller andre supplerende indtægter, som for eksempel udbetalinger fra private pensionsordninger, påvirker ikke grundbeløbet.
Når indtægtsgrundlaget for pensionistens indtægt ved personligt arbejde er opgjort, nedsættes dette med et fradragsbeløb. Grundbeløbet nedsættes med 30 procent. For hver 100 kr. indtægtsgrundlaget overstiger fradragsbeløbet, nedsættes grundbeløbet med 30 kr.
Pensionstillæg
Folkepensionens pensionstillæg nedsættes ved supplerende indtægter ud over folkepensionen. Det er både pensionistens egen indkomst og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomst, der indgår i beregningen af pensionstillægget. Ved opgørelsen af indkomstgrundlaget ses der helt bort fra de første 100.008 kr. af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde i et kalenderår.
Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget for pensionstillæg, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold den 1. marts 1999 eller senere.
Hvis pensionisten er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, foretages der et fradrag i den del af indtægtsgrundlaget, der kan henføres til ægtefællen eller samleveren. Fradraget svarer til halvdelen af dennes indtægt op til et fastsat beløb. Ægtefællens eller samleverens indtægter herudover indgår fuldt ud ved beregningen af pensionstillægget.
Det således opgjorte indtægtsgrundlag nedsættes med et fradragsbeløb, der er forskelligt for enlige og gifte/samlevende pensionister.
Pensionstillægget nedsættes med 30,9 kr. for hver 100 kr., en enlig folkepensionist har supplerende indtægt ud over fradragsbeløbet. Tilsvarende er nedsættelsesprocenten 16, hvis pensionistens ægtefælle/samlever har ret til social pension, og 32 procent, hvis ægtefællen/samleveren ikke har ret til social pension.
Typer af indkomst
I indtægtsgrundlaget medregnes følgende indkomsttyper efter skattelovgivningen:
- Personlig indkomst: For eksempel løn (fratrukket arbejdsmarkedsbidrag), indtægt ved selvstændig virksomhed, pensionsindtægter (dog påvirker aldersopsparing ikke pensionen), underholdsbidrag og andre løbende ydelser
- Positiv kapitalindkomst: Dvs. renteindtægter m.m. Renteudgifter, der overstiger renteindtægter, kan ikke fradrages i indkomstgrundlaget
- Aktieindkomst: Bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat
- Fra det opgjorte indtægtsgrundlag foretages fradrag for en række ydelser, herunder den skattepligtige socialpension
Optjeningsprincippet
I Danmark optjenes ret til folkepension på baggrund af antallet af år, en person har haft fast bopæl her i riget (bopælsår). Det er uden betydning, om den pågældende har haft arbejde eller betalt skat.
Optjeningsprincippet for folkepensionister baseres på den faktiske periode, den enkelte har haft bopæl her i landet mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Ret til fuld folkepension er betinget af 40 års fast bopæl her i riget mellem det 15. år og folkepensionsalderen. Hvis en person ikke har haft bopæl i Danmark, Færøerne eller Grønland i 40 år, vil personen kun modtage en andel af en fuld dansk pension, svarende til den andel af de 40 år, som personen har boet i riget. Flere bopælsperioder sammenlægges.
Eksempel: En person, der overgår til folkepension ved folkepensionsalderen (nu 65 år), har efter det fyldte 15. år boet her i landet i 2 perioder på henholdsvis 30 år, 7 måneder og 15 dage, og 6 år, 4 måneder og 26 dage. Den samlede bopælstid udgør 36 år, 11 måneder og 41 dage eller 37 år og 11 dage. Pensionen fastsættes efter forholdet mellem bopælstid (37 år og 11 dage der nedrundes til 37 år) og 40 år, dvs. 37/40 af fuld pension.
For personer, der når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere, er retten til fuld folkepension betinget af fast bopæl her i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen. Hvis en person ikke har haft bopæl i riget i mindst 9/10 af optjeningsperioden fra det fyldte 15. år til folkepensionsalderen, fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden.
Bundfradrag for indtægt ved personligt arbejde
Der gælder et særligt bundfradrag på op til 100.008 kr. årligt per kalenderår for indtægt ved personligt arbejde ved beregning af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent. Den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Bundfradraget fradrages i den personlige arbejdsindtægt ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregningen af pensionstillægget og den personlige tillægsprocent.
Opsat pension
Personer, der har nået folkepensionsalderen, kan vælge at udskyde udbetaling af folkepensionen og deltage aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang mod senere at få forhøjet den løbende folkepension med et tillæg for opsat pension.
Årlig fastsættelse og omregning
Pensionen fastsættes automatisk en gang om året med virkning fra den 1. januar for det pågældende kalenderår. Pensionen i kalenderåret fastsættes på grundlag af den skattemæssige forskudsopgørelse for kalenderåret.
Pensionen i kalenderåret omregnes i løbet af året, hvis forskudsopgørelsen ændres. Omregningen har virkning for pensionen i hele kalenderåret.
Pensionistens oplysningspligt: Ved indkomstændringer
Pensionisten har ikke pligt til at oplyse om indkomstændringer, dog bortset fra indkomster ved selvstændig erhvervsvirksomhed og indkomster, som ikke er skattepligtige i Danmark. Pensionistens bør dog ændre sin forskudsopgørelse ved væsentlige indkomstændringer, for derved at reducere størrelsen af efterreguleringen af pensionen efter årets udgang.
Pensionistens oplysningspligt: Ved ændringer af personlige forhold
Pensionisten har pligt til at oplyse om ændringer i personlige forhold, der vil medføre en ændring af pensionen. Det kan for eksempel dreje sig om indgåelse/ophævelse af ægteskab eller samliv, ægtefællen/samlever får pensionen inddraget på grund af strafafsoning, ægtefællen/samlever dør, m.v.
Pensionen omregnes som udgangspunkt med virkning fra den 1. i måneden efter, at pensionisten har oplyst Udbetaling Danmark om de ændrede personlige forhold. Det gælder dog ikke ved dødsfald, jf. næste afsnit. Når pensionen skal omregnes på grund af ændrede personlige forhold, beregnes pensionen på grundlag af indkomsten i den resterende del af kalenderåret efter omregningen.
Pensionen til en pensionist, hvis ægtefælle eller samlever afgår ved døden, omregnes efter reglerne for enlige med virkning fra dagen efter dødsfaldet. Det gælder dog ikke for en efterlevende pensionist, der modtager efterlevelsespension. Omregning af pension for modtagere af efterlevelsespension sker først med virkning fra dagen efter ophør af udbetaling af efterlevelsespensionen.
Årlig efterregulering
Den pension der udbetales i løbet af kalenderåret er en foreløbig pension. Pensionen for kalenderåret beregnes endeligt, når den skattemæssige årsopgørelse for året foreligger. Der foretages herefter en efterregulering af pensionen, dvs. for lidt udbetalt pension vil blive efterbetalt, og for meget udbetalt pension skal tilbagebetales.