Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Afdækning af langvarige kontanthjælpsforløb

30-09-2022

Udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og BDO

Beskæftigelsesministeren og aftalepartierne bag finansloven for 2020 blev i efteråret 2021 enige om at se nærmere på de langvarige forløb i kontanthjælpssystemet.  Der blev i den forbindelse oprettet en arbejdsgruppe i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som nu har gennemført en afdækning af lange kontanthjælpssager.  

Afdækningen består af en sagsgennemgang af 375 langvarige kontanthjælpssager fordelt på 25 kommuner, en kvantitativ analyse af kontanthjælpsmodtagere baseret på registerdata, samt en kvalitativ analyse baseret på interviews og workshops med kommuner.

En af konklusionerne er, at mange i målgruppen lever med en lang række udfordringer ud over ledighed, som vedrører social-, sundheds- og familieforhold.  Tilsammen er det udfordringer, som besværliggør forløbet for både borgeren og sagsbehandleren grundet eksempelvis afbud, fravær og fritagelser fra indsats. Der er ikke noget der tyder på, at kommunerne underprioriterer langvarige kontanthjælpssager. Undersøgelsen viser, at langvarige kontanthjælpsmodtagere får en aktiv indsats på lige fod med borgere, der har modtaget kontanthjælp i kortere tid, men at indsatsen vil kunne styrkes ved et øget jobfokus og et klarer incitament til lønnede timer.

Overligger - Afdækning af langvarige kontanthjælpsforløb (pdf) (nyt vindue)

Sagsgennemgang af langvarige kontanthjælpssager (pdf) (nyt vindue)

Kvantitativ analyse af langvarige kontanthjælpsforløb (pdf) (nyt vindue)

Kvalitativ analyse af langvarige kontanthjælpsforløb (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret: 22-05-2023