Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

5.57.73 Konteringsregler pr. november 2022

Denne funktion beskriver udgifter til kontant- og uddannelseshjælp til forsørgelse.

Dranst 1: Autoriserede grupperinger

007 Kontanthjælp

Her registreres kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik inkl. aktivitetstillæg og barselstillæg.

Endvidere registreres engangshjælp efter § 25 a, der udbetales indtil en person får udbetalt kontanthjælp, samt engangshjælp efter § 25 a til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension.

Her registreres desuden udgifter til kontanthjælp efter § 12, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik til en enlig person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem uddannelsens grund- og hovedforløb.

Det bemærkes, at kontanthjælp under forrevalidering registreres på gruppering 011.

Det bemærkes, at kontanthjælp til visse grupper af flygtninge registreres på funktion 5.57.74.

008 Uddannelseshjælp

Her registreres udgifter til uddannelseshjælp til personer under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse efter § 23 i lov om aktiv socialpolitik inkl. aktivitetstillæg og barselstillæg efter § 24.

Her registreres desuden udgifter til uddannelseshjælp efter LAS § 12, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 3, til en person, der er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt Statens uddannelsesstøtte, og til en enlig person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet i en periode mellem to uddannelsesforløb eller mellem uddannelsens grund- og hoved-forløb.

Endvidere registreres engangshjælp efter § 25 a, der udbetales indtil en person får udbetalt uddannelseshjælp.

Det bemærkes, at uddannelseshjælp under forrevalidering registreres på gruppering 011.

009 Særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016

Her registreres udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Udgifter vedrørende særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og ud-dannelseshjælp registreres her. Udgifter til særlig støtte efter § 34 vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Udgifter til særlig støtte efter § 34 vedr. perioden 1. januar-30. september 2016 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revaliderings-ydelse, registreres ligeledes på denne gruppering.

Det bemærkes, at udgifter til kommunal medfinansiering af særlig støtte vedr. perioden fra 1. oktober 2016 registreres på gruppering 100-103.

011 Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering

Her registreres udgifter til kontant- og uddannelseshjælp efter §§ 23, 24 og 25 i lov om aktiv socialpolitik til personer under forrevalidering, dvs. revalidender, der deltager i erhvervsmodnende og afklarende aktiviteter før det erhvervsmæssige sigte er afklaret, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 144, og som bevarer deres hidtidige forsørgelsesgrundlag. Udgiften til engangshjælp efter § 25 a til de nævnte persongrupper registreres ligeledes her.

Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte efter § 34 til modtagere af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering registreres på gruppering 009.

012 Kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension

Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der ikke modtager fuld førtidspension på grund af betingelserne om optjening, jf. § 27 a, i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til engangshjælp efter § 25 a til den nævnte persongruppe registreres ligeledes her.

017 Løbende hjælp til visse persongrupper med 30 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik).

Her registreres udgifter til løbende hjælp til visse persongrupper efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik.

Der gives 30 pct. i statsrefusion til udgifterne.

019 Kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension (§ 27 i lov om aktiv socialpolitik) og hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland (§ 27 b i lov om en aktiv socialpolitik) med 30 pct. refusion

Her registreres udgifter til kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen, og som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, jf. § 27 i lov om aktiv socialpolitik.

Udgifter til støtte til børn under 18 år af disse personer, jf. § 27, stk. 2, registreres ligeledes her. Endvidere registreres her udgifter til kontanthjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland, jf. § 27 b i lov om aktiv socialpolitik. Der gives 30 pct. i statsrefusion til udgifterne.

Det bemærkes, at kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til social pension vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 012.

Det bemærkes endvidere at udgifter til engangshjælp efter § 25 a til personer, der har nået efterlønsalderen, uden ret til social pension vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 007.

091 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 35 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, samt § 164 i lov om social service)

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydet med 35 pct. statsrefusion, bortset fra hjælp efter § 65 og terminsydelser mv., jf. §§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

092 Tilbagebetaling af hjælp ydet med 50 pct. refusion (§§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik og § 111 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, samt § 164 i lov om social service)

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydet med 50 pct. statsrefusion før 1. juli 2006, bortset fra hjælp efter § 65 og terminsydelser mv., jf. §§ 91, 93 og 94 i lov om aktiv socialpolitik.

093 Tilbagebetaling af terminsydelser mv. med 35 pct. refusion (§ 92 i lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres tilbagebetalinger af særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, samt af hjælp til boligindskud og lignende, jf. § 92 i lov om aktiv socialpolitik.

Endvidere registreres her tilbagebetaling vedrørende terminsydelser mv. efter bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om social bistand.

094 Tilbagebetaling af terminsydelser m.v. med 50 pct. refusion (§ 92 i lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres tilbagebetalinger af særlig støtte, som er blevet udbetalt før 1. juli 2006, efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik til dækning af renter og afdrag vedrørende ejerboliger og andelsboliger, samt af hjælp til boligindskud og lignende, jf. § 92 i lov om aktiv socialpolitik. Endvidere registreres her tilbagebetaling vedrørende terminsydelser mv. efter bistandsloven, jf. § 25, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i lov om social bistand.

095 Tilbagebetaling af løbende hjælp til visse persongrupper med 35 pct. refusion (§ 29 i lov om aktiv socialpolitik)

Her registreres tilbagebetalinger af løbende hjælp til visse persongrupper efter § 29 i lov om aktiv socialpolitik med 35 pct. refusion.

097 Tilbagebetaling af hjælp vedrørende perioden før 1. januar 2016 og af hjælp efter §§ 27 og 29 med 30 pct. refusion

Her registreres tilbagebetalinger af hjælp vedr. perioden før 1. januar 2016 med 30 pct. refusion. Tilbagebetalinger efter § 97 a i lov om aktiv socialpolitik (opkrævning hos den samlever, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt) registreres her.

Endvidere registreres her tilbagebetalinger af kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension, og af løbende hjælp til visse grupper (§§ 27 og 29 i lov om aktiv socialpolitik) med 30 pct. statsrefusion.

Det bemærkes, at tilbagebetaling af hjælp vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres under den relevante ydelsesgruppering, og ikke på en særskilt tilbagebetalingsgruppering. Det gælder dog ikke tilbagebetaling af hjælp efter §§ 27 og 29.

100 Særlig støtte, 20 pct. kommunal medfinansiering

Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, i de første 4 uger med ydelser.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelses-hjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 20 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering.

Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009.

101 Særlig støtte, 60 pct. kommunal medfinansiering

Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelses-hjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 60 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering. Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009.

102 Særlig støtte, 70 pct. kommunal medfinansiering

Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelses-hjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.
Kommunernes medfinansieringsbidrag på 70 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering.

Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009.

103 Særlig støtte, 80 pct. kommunal medfinansiering

Her registreres kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, der ydes efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, fra den 53. uge med ydelser.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til særlig støtte til modtagere af integrationsydelse, kontant- og uddannelses-hjælp registreres her. Kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne særlig støtte efter § 34 til personer, som ikke modtager uddannelseshjælp efter § 23 eller kontanthjælp efter § 25, registreres også på denne gruppering.

Kommunernes medfinansieringsbidrag på 80 pct. af udgifterne til særlig støtte efter § 34 til personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse eller kontanthjælp under forrevalidering eller revalideringsydelse, registreres ligeledes på denne gruppering.
Det bemærkes, at udgifter til særlig støtte vedr. perioden 1. januar-30. september 2016, registreres på gruppering 009.

Der er under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger

001 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. på grp. 092 og 094 med 50 pct. refusion

Grupperingen vedrører kun kontanthjælp m.v., som er udbetalt før 1. juli 2006. Grupperingen indeholder kun tilbagebetalinger og vil dermed fremstå som en negativ indtægt.

002 Refusion af løbende hjælp til visse grupper på grp. 017, kontanthjælp til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til social pension og hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland på gruppering 019 samt afløb af kontanthjælp m.v. minus gruppering 097

003 Berigtigelser

004 Refusion af tilbagebetalt kontanthjælp m.v. grp. 091, 093 og 095 med 35 pct. refusion

Grupperingen vedrører kun kontanthjælp m.v., som er udbetalt før 1. januar 2010. Grupperingen indeholder kun tilbagebetalinger og vil dermed fremstå som en negativ indtægt.

005 Refusion af kontanthjælp med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp på gruppering 007 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

006 Refusion af kontanthjælp med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp på gruppering 007 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

007 Refusion af kontanthjælp med 30 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp på gruppering 007 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

008 Refusion af kontanthjælp med 20 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp på gruppering 007 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

009 Refusion af uddannelseshjælp med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af uddannelseshjælp på gruppering 008 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

010 Refusion af uddannelseshjælp med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af uddannelseshjælp på gruppering 008 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

011 Refusion af uddannelseshjælp med 30 pct. refusion

Her registreres refusion af uddannelseshjælp på gruppering 008 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

012 Refusion af uddannelseshjælp med 20 pct. refusion

Her registreres refusion af uddannelseshjælp på grp. 008 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

013 Refusion af særlig støtte med 80 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016

Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016.

014 Refusion af særlig støtte med 40 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016

Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016.

015 Refusion af særlig støtte med 30 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016

Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016.

016 Refusion af særlig støtte med 20 pct. refusion vedr. perioden 1. januar-30. september 2016

Her registreres refusion af særlig støtte på grp. 009 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser vedr. perioden 1. januar-30. september 2016.

020 Tilskud fra EU

022 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

023 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

024 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 30 pct. refusion

Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

025 Refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering med 20 pct. refusion

Her registreres refusion af kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering på grp. 011 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

026 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

027 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

028 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 30 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

029 Refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension med 20 pct. refusion

Her registreres refusion af kontanthjælp til førtidspensionister uden ret til fuld social pension på grp. 012 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

 

Sidst opdateret: 05-07-2023