Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ledighedsydelse til ledige visiteret til fleksjob

Ledighedsydelse er en ydelse til personer, der er visiteret til et fleksjob, og som er ledige.

En person, der er visiteret til fleksjob og ledig, kan modtage ledighedsydelse.

Ledighedsydelsen svarer til 89 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb, hvis man opfylder følgende betingelser ved visitationen til fleksjob:

  1. ville være berettiget til at sygedagpenge eller barselsdagpenge,
  2. modtager sygedagpenge,
  3. deltager i revalidering efter en jobplan, eller
  4. modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

Opfylder man ikke disse betingelser, svarer ledighedsydelse til niveauet for kontanthjælpsmodtagere på henholdsvis forsørgersats (ca. 80 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb) og ikke-forsørgersats (ca. 60 pct. af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb).

Modtager man ledighedsydelse på kontanthjælpsniveau, opnår man ret til ledighedsydelse på 89 procent af arbejdsløshedsdagpenges højeste beløb, når man har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Kommunen vurderer, om man fortsat opfylder betingelserne for visitation til fleksjob, når man har fået ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder.

Se satser

Retsinformation: Vejledning nr. 9478 af 14. juni 2023 om ledighedsydelse m.v.

Til sagsbehandlere

Er du sagsbehandler i en kommune, kan du få vejledning om praksis og reglerne i Ankestyrelsen. Er der tale om helt ny lovgivning, kan STAR dog vejlede.

Du kan finde praksis på området på Ankestyrelsens hjemmeside.

Ankestyrelsens hjemmeside

Til borgere

Du kan læse mere om ledighedsydelse på borger.dk:

Borger.dk om fleksjob

Du kan desuden henvende dig hos din kommune, hvis du har spørgsmål om ledighedsydelse.

Det er din kommune, som træffer afgørelse om din ret til ledighedsydelse. Du kan klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen.

Hvis du vil klage over selve sagsbehandlingen, kan du klage til borgmesteren, der er den øverste ansvarlige for kommunens administration.

Find din kommune på borger.dk

Sidst opdateret: 12-03-2024