Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Workindenmark

Styrk din virksomhed i konkurrencen om kvalificeret og faglært arbejdskraft og gør brug af Workindenmarks digitale løsninger.

Workindenmark er et professionelt offentligt tilbud til alle virksomheder, der har behov for at finde kvalificerede medarbejdere uden for Danmark.

Workindenmark er en del af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Workindenmark er en offentlig service til de danske virksomheder, der har brug for hjælp til at finde kvalificerede medarbejdere i udlandet. Vi hører under Beskæftigelsesministeriet og er medlem af EURES (European Employment Service). Vores kontor ligger i Odense, hvorfra vi yder landsdækkende service.

Gennem vores medlemskab af EURES har vi adgang til en fælles europæisk jobportal, med CV’er fra mere end 800.000 internationale jobsøgere.

Ved at benytte vores service, vejledning og værktøjer, når I søger efter nye medarbejdere, har I mulighed for at udvide feltet af ansøgere, samt at få adgang til en større talentmasse. I har adgang til.

Vi kan hjælpe og vejlede med:

  • At slå jobopslag op, så de eksponeres og synliggøres for internationale kandidater
  • At søge kandidater i EURES CV-portal

Herudover er der mulighed for at deltage i webinar om udenlandsk rekruttering, samt kontakte os for at få vejledning og information vedrørende indrejse af nye medarbejdere og EU støttemuligheder.

Ydermere hjælper vi med viden om de vigtigste aspekter, når I skal ansætte en medarbejder fra udlandet. Det kan f.eks. være, hvilke faldgruber, I skal være opmærksom på, hvor I kan finde relevant information om opholds- og arbejdstilladelse, hvor man finder information om relevante skatteregler og meget mere.

Slutteligt tilbyder vi også jeres nye, internationale medarbejder information om både praktiske og sociale forhold. Det kan blandt andet være, hvor og hvornår man skal registrere sig hos de korrekte myndigheder. Sociale forhold omhandler blandt andet, hvordan man falder til og får et godt liv i Danmark.

Få et overblik på Workindenmark.dk, hvor vi har samlet al relevant viden for både virksomheder og jobsøgende.

Workindenmarks hjemmeside (nyt vindue)

På Workindenmarks hjemmeside finder I også vejledning til, hvordan I får jeres stillinger eksponeret internationalt og hvordan I kan søge relevante kandidater på den europæiske EURES portal.

Workindenmark – for employers (nyt vindue)

Hvis I har spørgsmål til Workindenmarks services, så kontakt os på 72 22 33 00 eller skriv til workindenmark@workindenmark.dk

Sidst opdateret: 22-05-2023