Om ny ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet mv.

Lov nr. 633 af 11. juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til kontanthjælp og lov nr. 1655 af 30. december 2024 om reform af kontanthjælpssystemet er trådt i kraft og får virkning fra den 1. juli 2025.

Lovændringerne betyder, at personer der modtager eller ansøger om hjælp i kontanthjælpssystemet den 1. juli 2025 eller senere, vil blive omfattet af det nye ydelsessystem, herunder nye rettigheder i form af ferieret, hjælp til medicin og fritidstillæg, på dette tidspunkt.

Fritidstillægget udbetales til forsørgere, der har haft ret til hjælp i kontanthjælpssystemet i de forudgående 3 sammenhængende måneder. Fritidstillægget udbetales første gang i juli måned 2025 til forsørgere, der har haft ret til hjælp i april, maj og juni måned 2025.

Medicintilskuddet indebærer en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for borgere, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og for alle børn under 18 år, som bor hos forældre, fra forældrenes første dag med ret til kontanthjælp.

Lov nr. 633 af 11. juni 2024 om skærpede betingelser for at opnå ret til for kontanthjælp er trådt i kraft og får virkning fra den 1. juli 2025. Lovændringen medfører, at beskæftigelseskravet fra 1. juli 2025 vil gælde for:

• Udlændinge, der er førstegangsindrejst til riget fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Personer, der er indrejst fra udlandet i riget fra 1968 og frem efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til riget fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem.

En person skal opfylde både opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage en høj kontanthjælpssats:

• Opholdskravet betyder, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 år inden for de seneste 10 år. Opholdskravet skal løbende være opfyldt.
• Beskæftigelseskravet betyder, at personen skal have haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år. En person skal kun opfylde beskæftigelseskravet én gang.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til riget samt ansøgning om ydelse  på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten. 

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til riget fra 2008 og frem og kun, hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem. Fra 1. juli 2025 vil beskæftigelseskravet gælde for:

• Udlændinge, der er førstegangsindrejst til riget fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Personer, der er indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

Der ændres ikke på selve indholdet i kravet, men målgruppen, der omfattes af kravet, udvides.

Der er tale om en ny ordning, hvor kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal bestå i en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. Hvis personen forsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til hvilken indsats, der kan iværksættes for personen.Kommunerne får en indfasningsperiode på to år. Det betyder, at kommunerne skal have implementeret pligten til at afklare personen senest den 1. juli 2027. Efter første afklaring skal kommunen foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år. Afklaringsordningen beskrives nærmere i lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem.

Retten til ferie efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik og retten til at holde ferie med supplerende kontanthjælp efter § 32, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder alle, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 sammenhængende måneder og fortsat modtager hjælp i kontanthjælpssystemet. Det er uden betydning, om borgeren ved overgangen til de nye regler den 1. juli 2025 har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er alene en betingelse, at hjælpen er modtaget i 12 sammenhængende måneder. 

Borgere, der i dag og frem til den 30. juni 2025 modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil derfor også have ret til ferie og ferie med supplerende kontanthjælp fra den 1. juli 2025, hvis de har modtaget denne ydelse i 12 sammenhængende måneder. 

Fra den 1. juli 2025 vil al hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt blive benævnt kontanthjælp.

I og med, at der kan suppleres op til kontanthjælpssatserne, og at disse ændres den 1. juli 2025 og i nogle tilfælde bliver lavere end de hidtil gældende satser, så vil der være situationer, hvor brøkpensionisten får beregnet en lavere supplerende hjælp. 

Brøkpensionister vil modtage den supplerende hjælp, der kan udmåles efter §§ 16-19 i loven. Det midlertidige tilpasningstillæg efter § 20 vil ikke kunne ydes efter § 27 a og vil derfor ikke indgå i udmålingen af supplementet.

For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan den supplerende hjælp sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til mindstesats efter § 16, stk. 2, børnetillæg efter § 17 og tillæg som enlig forsøger efter § 18. 

Personkredsen vil ikke skulle opfylde beskæftigelseskravet, idet dette ikke gælder for førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, jf. lovens § 11, stk. 10.

Samtlige udmålingsbestemmelser i loven vil fortsat finde anvendelse. Dette gælder også lovens § 26, stk. 2

Niveauerne for ressourceforløbsydelse under ressourceforløb og jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse ændres ikke. Satserne vil således ikke længere henvise til kontanthjælpssatserne men er sat direkte ind i henholdsvis § 68, stk. 2, § 69 j stk. 2, og § 74 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik.

Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb på
1) 16.972 kr. (2025-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
2) 12.770 kr. (2025-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
3) 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt over for et barn, og
4) 3.972 kr. (2025-niveau) for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre, samt et månedligt tillæg pr. barn, som den unge har en dokumenteret bidragspligt over for, som udgør 1.603 kr. (2025-niveau), idet den samlede ydelse højst kan udgøre 16.972 kr. (2025-niveau).

Ledighedsydelsen udgør et månedligt beløb på
1) 16.972 kr. (2025-niveau) for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
2) 12.770 kr. (2025-niveau) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,

Satserne for revalideringsydelse til revalidender er fastsat i lovens § 71. Revalidender vil fortsat modtage disse ydelser på samme niveau. Beløbene satsreguleres og er alene blevet opdateret op til 2024-niveau i loven.

Satserne for 2025 fremgår af Vejledning nr. 10048 af 11. december 2024 om satser m.v. Link til satsvejledningen.

Det skal særligt bemærkes, at revalidender, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene, alene kan modtage mindstesats efter lovens § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18, idet denne ydelse med evt. tillæg erstatter revalideringsydelsen, jf. § 71, stk. 5 i loven. 

Retten til hjælp til betaling af egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin efter den nye bestemmelse i § 82 b i lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at borgeren har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 ud af de seneste 18 måneder og fortsat modtager hjælp i kontanthjælpssystemet.  Det er uden betydning, om borgeren i de 12 måneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. 

Borgere, der i dag og frem til 30. juni 2025 modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil derfor også have ret til betalt medicin fra den 1. juli 2025, hvis de har modtaget denne ydelse i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. 

Fra den 1. juli 2025 vil al hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt blive benævnt kontanthjælp.

Se notat om forventede ændringer i den kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne, herunder aftale om et nyt kontanthjælpssystem.

Ændringer til den autoriserede kommunale kontoplan som følge af kontanthjælpsaftalerne.

Her finder du undervisningsfilm om ny satsstruktur og tillæg.

I filmen henvises der til en tabel over tilpasningstillæg. Den finder du herunder:

Tilpasningstillæg §20

Det er STARs klare opfattelse, at fritidstillægget ikke skal indgå som en del af indtægtsgrundlaget ved opgørelsen af borgerens rådighedsbeløb ifm. ansøgning om hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik, da fritidstillægget udbetales med det formål at skulle dække bestemte udgifter vedrørende børns fritid.

STAR skal henvise til, at det fremgår af de specielle bemærkninger til forslaget til § 86, stk. 4, i lovforslag nr. L 13 Folketinget 2024-25 (lov om reform af kontanthjælpssystemet m.v.), at fritidstillægget skal anvendes på barnets deltagelse i fritidstilbud, kulturtilbud, sociale arrangementer, faglige arrangementer eller til udstyr til uddannelse.

Formålet med ordningen er at understøtte, at børn af kontanthjælpsmodtagere får mulighed for at være aktive i fritiden og mulighed for at deltage på lige fod med deres kammerater i aktiviteter både i og uden for skolen. Fritidstillægget skal hjælpe forældrene økonomisk med at få børnene afsted til f.eks. fodbold, spejder eller dans. Fritidstillægget skal også bidrage til, at barnet får mulighed for at deltage i f.eks. skolekolonier og udflugter med skolen, hvor der er egenbetaling.

Det vil således være en betingelse, at forælderen anvender fritidstillægget til formål, som kommer barnet eller børnene til gode, og som sætter barnet eller børnene i stand til at deltage i aktiviteter med kammeraterne og derved skabe forudsætningerne for at etablere gode relationer til jævnaldrende børn og unge.

Det betyder også, at forældrene ikke frit kan disponere over fritidstillægget, da tillægget således skal anvendes til et bestemt formål. Ansøger borgeren om at få dækket en bestemt enkeltudgift efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik om hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, skal fritidstillægget således ikke indgå som en del af borgerens indtægtsgrundlag ifm. opgørelsen af borgerens rådighedsbeløb. Dette vil heller ikke være tilfældet, hvis der er tale om en ansøgning om hjælp til enkeltudgift vedrørende barnet.

Kommunerne skal dog være særligt opmærksomme på, at en borger ikke får dækket den samme udgift af både fritidstillægget og efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Udgifter, der ligger inden for rammerne af fritidstillæggets anvendelsesområde, vil derfor som udgangspunkt skulle afholdes af det månedlige fritidstillæg, borgeren får udbetalt til barnet. 

Hvis en rimeligt begrundet enkeltudgift til en kontanthjælpsmodtagers barn, der ligger inden for rammerne af fritidstillæggets anvendelsesområde, ikke kan dækkes fuldt ud af fritidstillægget, herunder evt. opsparet fritidstillæg, vil en borger dog kunne ansøge om hjælp til betaling af den resterende del af udgiften efter § 81 i lov om aktiv socialpolitik. Her vil fritidstillægget heller ikke skulle indgå i opgørelsen af borgerens rådighedsbeløb, men vil naturligvis skulle fratrækkes selve enkeltudgiften, der ansøges om hjælp til.

225-timersreglen er gældende indtil den 1. juli 2025, hvor reglen ophæves.

Det indebærer, at personer, der har bortfaldsdato (beregnet dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen) før den 1. juli 2025 vil få hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, såfremt der ikke er grundlag for udskydelse af bortfaldsdatoen til den 1. juli 2025 eller senere. For personer med en beregnet bortfaldsdato før den 1. juli 2025, har kommunerne som hidtil pligt til at administrere 225-timersreglen, herunder reglerne om udsendelse af varslingsbrev, vejledning m.v. (Læs også spørgsmål og svar ”Skal kommunen vejlede en person, der ansøger om eller modtager kontanthjælp m.v., om det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) indtil reglen ophæves den 1. juli 2025?”)

Personer, som har fået nedsat ydelsen, eller hvor ydelsen er bortfaldet, skal fra den 1. juli 2025 have den fulde hjælp igen eller hjælpen genoptaget som følge af ophævelsen af 225-timersreglen uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Hvis betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, skal personerne fra den 1. juli 2025 indplaceres på en af de tre grundlæggende satser, dvs. mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som indføres med ovennævnte lovforslag nr. L 13.  

Lovforslaget indebærer endvidere, at reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen, ikke finder anvendelse i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer, hvis forventede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen vil blive revideret, så det bl.a. fremgår, at kommunen ikke skal sende varslingsbrev til ægtefæller eller ugifte personer, hvor den beregnede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 31. december 2024 og bliver offentliggjort på Retsinformation, www.retsinfo.dk.  

Ifølge lovforslag nr. L 13, Folketinget, 2024-25 om ”Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.”, som blev fremsat den 2. oktober 2024, finder reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen, ikke anvendelse i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen (bortfaldsdatoen) er den 1. juli 2025 eller senere, jf. § 3 i varslingsbekendtgørelsen (BEK nr. 474 af 22/04/2020) om begrebet bortfaldsdato.

Det følger af gældende § 13 f, stk. 1, 3 og 6, i lov om aktiv socialpolitik, at et ægtepar eller en ugift person, der er berettiget til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, omfattes af 225-timersreglen, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.

Det er styrelsens vurdering, at en kommune ikke er forpligtet til at vejlede en ansøger eller modtager af hjælp om 225-timersreglen, når pågældendes beregnede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere. Dette gælder også, når de pågældende ikke forventes at opfylde betingelsen om at have modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, og den forventede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere.

Personer, som har fået nedsat ydelsen, eller hvor ydelsen er bortfaldet før 1. juli 2025 som følge af 225-timersreglen, skal fra den 1. juli 2025 have den fulde hjælp igen, eller hjælpen genoptaget som følge af afskaffelsen af 225-timersreglen. Hvis betingelserne for hjælpen i øvrigt er opfyldt, skal personerne fra den 1. juli 2025 indplaceres på en af de tre grundlæggende satser, dvs. mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som indføres med kontanthjælpsaftalen, jf. lov nr. 1655 af 30. december 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.).

Der stilles således ikke krav om, at en person skal henvende sig til kommunen for at få fuld hjælp igen, men kommunen skal af egen drift indplacere personen på den korrekte sats.

I visse tilfælde kan det blive aktuelt for en person at ansøge om hjælp på ny hos kommunen. Det kan være, hvis personens hjælp har været bortfaldet inden den 1. juli 2025, og personen ikke længere er registreret i kommunernes IT-systemer. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har under udarbejdelsen af lovforslaget haft dialog med KL og KOMBIT om, at det kan blive nødvendigt, at kommunerne kommunikerer bredt for at vejlede personer, der ikke kan udsøges i KY, om muligheden for at ansøge på ny.