Om ny ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet mv.

Den politiske aftale, der indeholder ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst), får virkning fra 1. juli 2025. Lovforslaget der implementerer aftalen træder allerede i kraft d. 1. januar 2025. Det betyder, at kommuner og borgere har seks måneder til at forberede sig på de nye regler, inden de får virkning fra d. 1. juli 2025.

Det er forventningen, at lovforslaget om ny arbejdspligt og lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem sendes i ekstern høring i løbet af sommeren 2024. Når lovforslagene er sendt i ekstern høring, vil de være tilgængelige på høringsportalen. Lovforslagene forventes fremsat i oktober 2024 og vedtaget i december 2024.

Lovforslaget om skærpede betingelser for ret til kontanthjælp følger en anden tidsplan end de to andre lovforslag. Lovforslaget blev fremsat af udlændinge-og integrationsministeren d. 10. april 2024 og udkast til lovforslaget kan findes på Folketingets hjemmeside.

Fritidstillægget og medicintilskuddet er dele af den politiske aftale, der også indeholder en række andre ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst) Aftalen og dermed også fritidstillægget og medicintilskuddet forventes at få virkning fra 1. juli 2025.

Medicintilskuddet indebærer en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for borgere, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og for alle børn under 18 år, som bor hos forældre, der modtager kontanthjælp, fra forældrenes første dag med ret til hjælp.

Lovforslag  om skærpede betingelser for at opnå ret til for kontanthjælp, som blev vedtaget i maj måned i år, medfører, at beskæftigelseskravet fra 1. juli 2025 vil gælde for personer, der er:

• Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem.

En person skal opfylde både opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage en høj kontanthjælpssats:

• Beskæftigelseskravet betyder, at personen skal have det, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år. En person skal kun opfylde beskæftigelseskravet én gang. 
• Opholdskravet betyder, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 år inden for de seneste 10 år. Opholdskravet skal løbende være opfyldt.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark samt ansøgning om ydelse  på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten. 

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem og kun, hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem. Fra 1. juli 2025 vil beskæftigelseskravet gælde for personer, der er:

• Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

Der ændres ikke på selve indholdet i kravet, men målgruppen, der omfattes af kravet, udvides.
Det er estimeret, at ca. 10.000 fuldtidspersoner, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, fra 1. juli 2025 ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på 2½ års arbejde inden for de seneste 10 år. Derfor forventes de at overgå til mindstesats i det nye kontanthjælpssystem.

Der er tale om en ny ordning, hvor kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal bestå i en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. Hvis personen forsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til hvilken indsats, der kan iværksættes for personen.Kommunerne får en indfasningsperiode på to år. Det betyder, at kommunerne skal have implementeret pligten til at afklare personen senest den 1. juli 2027. Efter første afklaring skal kommunen foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år. Afklaringsordningen beskrives nærmere i lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem.