Om ny ydelsesstruktur i kontanthjælpssystemet mv.

Den politiske aftale, der indeholder ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst), får virkning fra 1. juli 2025. Lovforslaget der implementerer aftalen træder allerede i kraft d. 1. januar 2025. Det betyder, at kommuner og borgere har seks måneder til at forberede sig på de nye regler, inden de får virkning fra d. 1. juli 2025.

Fritidstillægget og medicintilskuddet er dele af den politiske aftale, der også indeholder en række andre ændringer af kontanthjælpssystemet (Aftale om nyt kontanthjælpssystem – flere i arbejde, enklere regler og færre børn i lavindkomst) Aftalen og dermed også fritidstillægget og medicintilskuddet forventes at få virkning fra 1. juli 2025.

Medicintilskuddet indebærer en ret til at få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for borgere, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i mindst 12 måneder ud af de seneste 18 måneder, og for alle børn under 18 år, som bor hos forældre, der modtager kontanthjælp, fra forældrenes første dag med ret til hjælp.

Lovforslag  om skærpede betingelser for at opnå ret til for kontanthjælp, som blev vedtaget i maj måned i år, medfører, at beskæftigelseskravet fra 1. juli 2025 vil gælde for personer, der er:

• Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem, og kun hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem.

En person skal opfylde både opholds- og beskæftigelseskravet for at modtage en høj kontanthjælpssats:

• Beskæftigelseskravet betyder, at personen skal have det, der svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2,5 år inden for de seneste 10 år. En person skal kun opfylde beskæftigelseskravet én gang. 
• Opholdskravet betyder, at personen skal have opholdt sig i riget i 9 år inden for de seneste 10 år. Opholdskravet skal løbende være opfyldt.

Beskæftigelseskravet skal kun opfyldes én gang.

En person, der allerede har opfyldt beskæftigelseskravet, skal ikke ved udrejse og fornyet indrejse til Danmark samt ansøgning om ydelse  på ny opfylde beskæftigelseskravet. Personen vil i en sådan situation alene skulle opfylde opholdskravet, som indebærer, at personen skal have opholdt sig i Danmark i 9 ud af de seneste 10 år, som betingelse for at kunne modtage højere ydelser og for ikke at blive omfattet af arbejdspligten. 

I dag gælder beskæftigelseskravet kun for personer, der er kommet til landet fra 2008 og frem og kun, hvis de har ansøgt om hjælp fra 2019 og frem. Fra 1. juli 2025 vil beskæftigelseskravet gælde for personer, der er:

• Førstegangsindrejst til landet fra 1968 og frem – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.
• Indrejst fra udlandet fra 1968 efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder – uanset om de har modtaget kontanthjælp i en længere periode eller på ny ansøger om hjælp.

Der ændres ikke på selve indholdet i kravet, men målgruppen, der omfattes af kravet, udvides.
Det er estimeret, at ca. 10.000 fuldtidspersoner, der i dag modtager uddannelses- eller kontanthjælp, fra 1. juli 2025 ikke vil kunne opfylde beskæftigelseskravet på 2½ års arbejde inden for de seneste 10 år. Derfor forventes de at overgå til mindstesats i det nye kontanthjælpssystem.

Der er tale om en ny ordning, hvor kommunerne får pligt til at afklare alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år, og som har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år. Afklaringen skal bestå i en vurdering af, om sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet, eller om personen fortsat skal være i kontanthjælpssystemet. Hvis personen forsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen tage stilling til hvilken indsats, der kan iværksættes for personen.Kommunerne får en indfasningsperiode på to år. Det betyder, at kommunerne skal have implementeret pligten til at afklare personen senest den 1. juli 2027. Efter første afklaring skal kommunen foretage en genvurdering af personens sag hvert andet år. Afklaringsordningen beskrives nærmere i lovforslaget om et nyt kontanthjælpssystem.

Retten til ferie efter § 13, stk. 12, i lov om aktiv socialpolitik og retten til at holde ferie med supplerende kontanthjælp efter § 32, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik gælder alle, der har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 sammenhængende måneder og fortsat modtager hjælp i kontanthjælpssystemet. Det er uden betydning, om borgeren ved overgangen til de nye regler den 1. juli 2025 har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det er alene en betingelse, at hjælpen er modtaget i 12 sammenhængende måneder. 

Borgere, der i dag og frem til den 30. juni 2025 modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil derfor også have ret til ferie og ferie med supplerende kontanthjælp fra den 1. juli 2025, hvis de har modtaget denne ydelse i 12 sammenhængende måneder. 

Fra den 1. juli 2025 vil al hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt blive benævnt kontanthjælp.

Retten til hjælp til betaling af egenbetalingen af tilskudsberettiget medicin efter den nye bestemmelse i § 82 b i lov om aktiv socialpolitik er betinget af, at borgeren har modtaget hjælp i kontanthjælpssystemet i 12 ud af de seneste 18 måneder og fortsat modtager hjælp i kontanthjælpssystemet.  Det er uden betydning, om borgeren i de 12 måneder har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. 

Borgere, der i dag og frem til 30. juni 2025 modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, vil derfor også have ret til betalt medicin fra den 1. juli 2025, hvis de har modtaget denne ydelse i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder. 

Fra den 1. juli 2025 vil al hjælp i kontanthjælpssystemet i øvrigt blive benævnt kontanthjælp.

225-timersreglen er gældende indtil den 1. juli 2025, hvor reglen ophæves.

Det indebærer, at personer, der har bortfaldsdato (beregnet dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen) før den 1. juli 2025 vil få hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, såfremt der ikke er grundlag for udskydelse af bortfaldsdatoen til den 1. juli 2025 eller senere. For personer med en beregnet bortfaldsdato før den 1. juli 2025, har kommunerne som hidtil pligt til at administrere 225-timersreglen, herunder reglerne om udsendelse af varslingsbrev, vejledning m.v. (Læs også spørgsmål og svar ”Skal kommunen vejlede en person, der ansøger om eller modtager kontanthjælp m.v., om det skærpede rådighedskrav (225-timersreglen) indtil reglen ophæves den 1. juli 2025?”)

Personer, som har fået nedsat ydelsen, eller hvor ydelsen er bortfaldet, skal fra den 1. juli 2025 have den fulde hjælp igen eller hjælpen genoptaget som følge af ophævelsen af 225-timersreglen uden at indgive ny ansøgning om hjælp. Hvis betingelserne for hjælp i øvrigt er opfyldt, skal personerne fra den 1. juli 2025 indplaceres på en af de tre grundlæggende satser, dvs. mindstesats, grundsats eller forhøjet sats, som indføres med ovennævnte lovforslag nr. L 13.  

Lovforslaget indebærer endvidere, at reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen, ikke finder anvendelse i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025. Udsendelsen af varslingsbreve til berørte personer, hvis forventede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere kan standses, når loven bliver stadfæstet.

Bekendtgørelse om kommunernes pligt til varsling, vejledning m.v. af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, hvis hjælp kan bortfalde eller blive nedsat som følge af 225-timersreglen vil blive revideret, så det bl.a. fremgår, at kommunen ikke skal sende varslingsbrev til ægtefæller eller ugifte personer, hvor den beregnede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere. Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 31. december 2024 og bliver offentliggjort på Retsinformation, www.retsinfo.dk.  

Ifølge lovforslag nr. L 13, Folketinget, 2024-25 om ”Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.”, som blev fremsat den 2. oktober 2024, finder reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen, ikke anvendelse i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen (bortfaldsdatoen) er den 1. juli 2025 eller senere, jf. § 3 i varslingsbekendtgørelsen (BEK nr. 474 af 22/04/2020) om begrebet bortfaldsdato.

Det følger af gældende § 13 f, stk. 1, 3 og 6, i lov om aktiv socialpolitik, at et ægtepar eller en ugift person, der er berettiget til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, omfattes af 225-timersreglen, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.

Det er styrelsens vurdering, at en kommune ikke er forpligtet til at vejlede en ansøger eller modtager af hjælp om 225-timersreglen, når pågældendes beregnede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere. Dette gælder også, når de pågældende ikke forventes at opfylde betingelsen om at have modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, og den forventede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere.