Spring til hovedindhold

Rekrutteringssurvey

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder hvert kvartal en Rekrutteringssurvey med det formål at overvåge rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked.

Rekrutteringssurveyen viser virksomhedernes evne til at rekruttere medarbejdere. På stillingsniveau viser surveyen, hvor ofte arbejdsgiveres forsøg på at ansætte en medarbejder ender ubesat, og hvor ofte de må gå på kompromis med deres ønsker til medarbejderens kvalifikationer.

Rekrutteringssurveyen gennemføres på baggrund af online jobopslag fra offentligt tilgængelige hjemmesider. Ud fra de indsamlede jobopslag bliver virksomhederne kontaktet og spurgt om status på deres rekrutteringsforsøg. Indsamlingen af surveysvar er rettet mod de 180 stillingsbetegnelser med flest jobopslag på landsplan, hvoraf 24 stillinger afdækkes regionalt.

Du kan finde de seneste publikationer nederst på siden.

Kommende udgaver af Rekrutteringssurvey udgives i følgende uger:

  • Rekrutteringssurvey, sommer 2026 offentliggøres i uge 26 (22. – 26. juni)

Du kan dykke nærmere ned i tallene på Jobindsats.

Link til Rekrutteringssurvey på Jobindsats

Metoden bag rekrutteringssurveyen

STAR har gennemført Rekrutteringssurveyen siden 2007 – og fra 2019 er rekrutteringssituationen kortlagt på baggrund af elektroniske jobopslag på Jobnet eller Jobindex. Tilsammen indeholder de to jobportaler stort set alle elektroniske jobopslag i Danmark.

Ud fra de indsamlede jobopslag bliver virksomhederne cirka tre måneder efter opslaget spurgt om status på deres rekrutteringsforsøg. Det centrale spørgsmål i Rekrutteringssurveyen er, om stillingen er besat, ikke er besat, eller er besat med en medarbejder uden alle de ønskede kvalifikationer. Hvis en virksomhed svarer, at stillingen er besat, men medarbejderen mangler nogle af de ønskede kvalifikationer, stilles supplerende spørgsmål om, hvilke kvalifikationer der mangler, fx erhvervserfaring, uddannelse eller personlige kompetencer.

Der indsamles mellem 12.000 og 14.000 svar i hver surveyrunde med en svarprocent på cirka 50 procent. De indsamlede svar vægtes herefter med antallet af rekrutteringsforsøg for at give et repræsentativt billede af det samlede omfang af rekrutteringsudfordringer regionalt og på landsplan.

Nyt metodegrundlag fra forår 2026

Fra 2026 har Rekrutteringssurveyen fået en ny metode. Den nye metode skal adressere tre udfordringer i Rekrutteringssurveyen, som de seneste års udsving på arbejdsmarkedet har afdækket. De tre ændringer er:

  • Ny indsamlingsmetode: Den nye metode fokuserer indsamlingen mod stillinger med mange jobopslag, som kan indsamles kontinuerligt med tilstrækkeligt mange svar. Konkret afdækkes de 180 stillinger med flest jobopslag på landsplan, hvoraf 24 stillinger indsamles regionalt. De 180 stillinger dækker cirka 85 procent af alle jobopslag, mens de 24 dækker cirka 45 procent. De resterende cirka 800 stillingsbetegnelser grupperes i erhvervsgrupper og indsamles samlet. Denne metode sikrer, at invitationerne til at deltage i surveyen primært sendes til stillinger med et tilstrækkeligt antal jobopslag til at sikre statistisk signifikante resultater. Tidligere forsøgte Rekrutteringssurveyen at indsamle oplysninger om så mange stillinger som muligt med et begrænset antal svar. Det betød, at det varierede, hvilke stillinger der blev dækket, og hvor sikre resultaterne var.
  • Ny opregningsmetode: Opregningen i Rekrutteringssurveyen estimerer, hvor mange rekrutteringsforsøg, der er for hver stilling. Disse tal fungerer som vægte, som de enkelte surveysvar skaleres med i beregningen af rekrutteringsudfordringer på regions- og landsniveau. Hidtil har opregningsmetoden antaget, at arbejdsmarkedet er stabilt over tid og på tværs af faggrupper. COVID-19-pandemien viste, at dette ikke nødvendigvis er tilfældet. En ny og forbedret opregningsmetode giver et bedre estimat af antallet af rekrutteringsforsøg på stillingsniveau. Det giver både et bedre billede af efterspørgslen efter kompetencer på arbejdsmarkedet og bedre vægte i opregningen af rekrutteringssituationen.
  • Nyt hovedtal: Det nye hovedtal i Rekrutteringssurveyen – andelen af ubesatte rekrutteringsforsøg – tæller kun de rekrutteringsforsøg, hvor ingen blev ansat, i modsætning til den tidligere rate, som også medregnede ansættelser med manglende kvalifikationer. Andelen af rekrutteringsforsøg besat med manglende kvalifikationer præsenteres dog fortsat som et særskilt mål. De store udsving på arbejdsmarkedet har vist, at den tidligere anvendte forgæves rekrutteringsrate ikke nødvendigvis er den bedste indikator for mangel på arbejdskraft.

Ofte stillede spørgsmål 

  • Rekrutteringssurveyen gennemføres på baggrund af online jobopslag fra offentligt tilgængelige hjemmesider. Ud fra de indsamlede jobopslag bliver virksomhederne cirka tre måneder efter stillingsopslaget spurgt om status på deres rekrutteringsforsøg. Virksomhederne besvarer surveyen enten via et online spørgeskema eller via telefoninterviews.

    Survey-invitationer sendes til respondenter fra jobopslag, som er udvalgt med henblik på at dække de største stillingsbetegnelser på lands- og regionalt plan. For at rekrutteringssituationen for en stillingsbetegnelse kan afdækkes på et statistisk robust grundlag, skal der minimum indhentes 30 surveysvar. Med afsæt i denne betingelse vurderes det, at 180 stillingsbetegnelser kan indsamles på landsplan, og at 24 stillinger kan indsamles regionalt. De resterende ca. 800 stillingsbetegnelser grupperes i erhvervsgrupper og indsamles på dette niveau. Denne metode sikrer, at invitationerne primært sendes til stillinger med et tilstrækkeligt antal jobopslag til at sikre statistisk signifikante resultater.

    Rekrutteringssurveyen udkommer kvartalsvist på baggrund af jobopslag fra en seksmåneders periode. Det betyder, at hvert surveysvar indgår i to udgaver af Rekrutteringssurveyen. For eksempel indgår stillingsopslag fra marts til og med maj både i september- og december-udgaven. Selvom denne metode giver et mindre aktuelt billede af rekrutteringssituationen, er den valgt for at sikre en tilstrækkelig stor stikprøve i hver udgave af surveyen.

  • Rekrutteringssurveyen afdækker rekrutteringssituationen på baggrund af jobopslag fra en periode på seks måneder. De nyeste jobopslag er cirka fire måneder gamle, mens de ældste er cirka 10 måneder gamle. Rapporten fra marts dækker for eksempel stillinger, der har været slået op mellem juni og november det foregående år.

    Rekrutteringssurveyen bygger på jobopslag, der er minimum fire måneder gamle, for at sikre, at rekrutteringsprocessen er afsluttet, inden arbejdsgiveren bliver spurgt ind til detaljer om rekrutteringen.

    Rekrutteringssurveyen udkommer hvert kvartal, men baserer sig på jobopslag fra en halvårlig periode. Det betyder, at hvert indsamlet surveysvar bruges i to surveyrunder. For eksempel indgår jobopslag fra september til november både i surveyen, der udkommer i marts, og i den, der udkommer i juni.

  • Der findes omkring 1.000 forskellige ESCOSTAR-stillingsbetegnelser, hvilket i praksis gør det umuligt at afdække rekrutteringssituationen for hele arbejdsmarkedet på baggrund af en repræsentativ stikprøve. Rekrutteringssurveyen fokuserer derfor på de største stillingsbetegnelser med tilstrækkeligt mange jobopslag, så rekrutteringssituationen kan vurderes løbende.

    Surveyen dækker i praksis de 180 største stillinger på landsplan, som samlet udgør omkring 85 pct. af alle jobopslag. Af disse belyses 156 stillinger udelukkende på landsplan, mens de resterende 24 stillinger også belyses på regionalt niveau. Rapporten præsenterer kun rekrutteringsudfordringerne for de 24 regionale stillinger; oplysninger om de øvrige 156 stillinger kan findes på Jobindsats.dk.

    Link til Rekrutteringssurvey på Jobindsats

    De 24 stillinger der indsamles regionalt:

    Akademisk arbejde: Fuldmægtig, Specialkonsulent, Chefkonsulent (Generalist); Læge; Psykolog

    Bygge og anlæg: Elektriker

    Hotel, restauration, køkken og kantine: Kok; Køkkenmedhjælper

    Industriel produktion: Produktionsmedarbejder

    Kontor, administration, regnskab og finans: Bogholderi- og regnskabsassistent; Kontormedarbejder

    Ledelse: Afdelingsleder; Projektleder

    Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde: Pædagog; Pædagogmedhjælper; Socialpædagog, Socialrådgiver

    Rengøring, ejendomsservice og renovation: Rengøringsassistent

    Salg, indkøb og markedsføring: Butiksassistent; Kundeservicemedarbejder

    Sundhed, omsorg og personlig pleje: Handicaphjælper; Social- og sundhedsassistent; Social- og sundhedshjælper; Sygeplejerske

    Transport, post, lager- og maskinførerarbejde: Lager- og logistikmedarbejder

    Undervisning og vejledning: Folkeskolelærer

    De 156 stillinger der kun indsamles på landsplan:

    Akademisk arbejde: Adjunkt; Analytiker, data og analyse; Arkitekt; Bibliotekar; Biolog; Businesscontroller; Bygningsingeniør; Byplanlægger; Civilingeniør; Elektroingeniør; Elektronikingeniør; Erhvervsskolelærer; Farmaceut; Gymnasielærer; HR-konsulent; Jurist; Kommunikationskonsulent; Kvalitetsingeniør; Maskiningeniør; Miljøkonsulent; Personalekonsulent; Projektmedarbejder; Præst; Revisor; Rådgivende konsulent; Speciallæge; Tandlæge; ph.d., naturvidenskab og teknik; ph.d., sundhedsvidenskab; Økonom; Økonomicontroller

    Bygge og anlæg: Byggeleder; Bygningskonstruktør; Bygningsmaler; Maskinfører; Murer; Specialarbejder, byggeri; Specialarbejder, jord og beton; Tømrer

    Design, formgivning og grafisk arbejde: Teknisk designer

    Hotel, restauration, køkken, kantine: Cafemedarbejder; Delikatesseassistent; Ernæringsassistent; Køkkenchef; Opvasker; Receptionist, hotel; Tjener

    Industriel produktion: Procesoperatør

    It og teleteknik: IT-arkitekt; IT-ingeniør; IT-konsulent; IT-kvalitetsmedarbejder; IT-supporter; IT-tekniker; Programmør og systemudvikler; Softwareudvikler, backend; Systemadministrator; Webudvikler

    Jern, metal og auto: Automekaniker; Elektronikfagtekniker; Industritekniker; Klejnsmed; Mekaniker; Servicetekniker; Smed; Specialarbejder, jern og metal

    Kontor, administration, regnskab og finans: Bogholder; Direktionssekretær; HR-assistent; Kontorfuldmægtig; Lønbogholder; Piccolo / piccoline, kontor; Receptionist, kontor; Sekretær; Speditør; Økonomiassistent

    Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje: Anlægsgartner; Gartner; Specialarbejder, grønne områder

    Ledelse: Afdelingschef; Butikschef; Daglig leder, institution; Direktør; Driftsleder; IT-projektleder; Kontorchef; Kontorleder; Leder af offentlig forvaltning; Marketingchef; Maskinmester; Områdechef; Overlæge; Projektkoordinator; Salgschef; Skoleleder; Viceskoleleder; Værkfører; Økonomichef

    Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning: Journalist; Kommunikationsmedarbejder; Musiker; Musiklærer

    Nærings- og nydelsesmiddel: Bager; Slagtermester

    Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde: Dagplejer; Kirketjener; Pædagogisk assistent; Pædagogisk konsulent; Sagsbehandler; Skolepædagog; Socialarbejder; Socialformidler

    Rengøring, ejendomsservice og renovation: Ejendomsservicetekniker; Pedel; Vicevært

    Salg, indkøb og markedsføring: Account manager; Assistent til salgssupport; Butiksmedhjælper; Callcentermedarbejder; Ejendomsmægler; Ekspedient; Indkøber; Marketingmedarbejder; Salgs- og kundeansvarlig; Salgskonsulent

    Sundhed, omsorg og personlig pleje: Bioanalytiker; Ergoterapeut; Farmakonom; Fysioterapeut; Hospitalsserviceassistent; Jordemoder; Laborant; Lægesekretær; Plejehjemsmedhjælper; Specialsygeplejerske; Tandklinikassistent; Tandplejer

    Transport, post, lager- og maskinførerarbejde: Chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel; Chauffør, specialtransport; Truckfører

    Undervisning og vejledning: Fagkonsulent; Faglig konsulent; Faglærer; Friskolelærer; Job- og virksomhedskonsulent; Logopæd; Sagsbehandler, kommunal; Uddannelses- og erhvervsvejleder

    Vagt, sikkerhed og overvågning: Konstabel; Officer; Sergent; Sikkerhedsmedarbejder, vagt, sikkerhed og overvågnning

  • Omfanget af mangel på arbejdskraft kan afdækkes på flere forskellige måder. Mangel kan eksempelvis dække over rekrutteringsforsøg, hvor arbejdsgiveren ikke lykkes med at ansætte en medarbejder. Dette er en relativt snæver definition af mangel på arbejdskraft. Omvendt kan mangel også omfatte situationer, hvor arbejdsgiveren ansætter en medarbejder, men hvor den pågældende ikke besidder alle de ønskede kvalifikationer. Dette udgør en bredere definition af mangel. En undersøgelse af rekrutteringssituationen kan derudover søge at afdække, hvilke kvalifikationer arbejdsgiverne i særlig grad efterspørger. Rekrutteringssurveyen søger at belyse alle disse aspekter.

    Hovedindikatoren i Rekrutteringssurveyen er andelen af ubesatte rekrutteringsforsøg. Den angiver, hvor stor en andel af virksomhedernes rekrutteringsforsøg der ender uden ansættelse.

    Et supplerende mål er andelen af rekrutteringsforsøg besat med manglende kvalifikationer. Det dækker over, hvor mange procent af virksomhedernes rekrutteringsforsøg der ender med, at stillingen bliver besat med en kandidat, som ikke havde alle de ønskede kvalifikationer på ansættelsestidspunktet.

    Hvis en virksomhed angiver, at den har ansat en medarbejder med manglende kvalifikationer, bliver den spurgt om, hvilke kvalifikationer der manglede. Arbejdsgiveren kan vælge mellem syv forskellige kvalifikationstyper. Disse er:

    • Manglende relevant erhvervserfaring
    • Manglende relevant formel uddannelsE
    • Manglende relevant efter- og videreuddannelse
    • Manglende personlige/sociale kvalifikationer
    • Manglende sprogkompetencer
    • Manglende særlige faglige kvalifikationer
    • Andre manglende kvalifikationer
  • Elektroniske stillingsopslag på jobportaler som Jobnet og Jobindex udgør de synlige rekrutteringsforsøg. Andre rekrutteringskanaler – herunder brug af netværk, headhunting, sociale medier og lignende – er derimod ofte ikke synlige for andre end arbejdsgiveren selv. Anvendelsen af stillingsopslag varierer betydeligt på tværs af stillinger og sektorer. Generelt benyttes stillingsopslag i højere grad blandt offentlige end private arbejdsgivere. Eksempelvis rekrutteres ca. 95 pct. af alle pædagoger gennem stillingsopslag, mens dette kun gælder for ca. 15 pct. af alle elektrikere. Af den grund er det nødvendigt at vægte de indsamlede surveysvar. Uden vægtning ville jobs i den offentlige sektor få en uforholdsmæssigt stor betydning i de samlede gennemsnit af rekrutteringsudfordringerne på landsplan og regionalt.

    De indsamlede svar vægtes med et estimat for antallet af rekrutteringsforsøg, dvs. summen af stillingsopslag og rekruttering via øvrige kanaler. Metoden tager udgangspunkt i, at antallet af nyansættelser i surveyperioden svarer til antallet af rekrutteringsforsøg ganget med andelen af rekrutteringsforsøg, der resulterer i ansættelse. Det samlede antal rekrutteringsforsøg kan dermed estimeres ved at sætte antallet af nyansættelser i forhold til andelen af succesfulde rekrutteringsforsøg.

    På baggrund af disse estimater kan de aggregerede rekrutteringsudfordringer og den samlede andel af ubesatte rekrutteringsforsøg opregnes på tværs af stillinger og regioner. For en konkret stillingsbetegnelse på landsplan beregnes andelen af ubesatte rekrutteringsforsøg som et vægtet gennemsnit af de regionale andele, hvor vægtene udgøres af antallet af rekrutteringsforsøg i de enkelte regioner.

    Tilsvarende kan den samlede andel af ubesatte rekrutteringsforsøg på tværs af alle stillinger og regioner beregnes som et vægtet gennemsnit, hvor vægtene igen afspejler omfanget af rekrutteringsforsøg.

Rekrutteringssurveys

Rekrutteringssurvey giver et øjebliksbillede af rekrutteringssituationen på det danske arbejdsmarked. Rekrutteringssurvey blev offentliggjort halvårligt i hhv. januar og juni fra 2007 til 2018 og herefter kvartalvis.

Sidst opdateret: 09-04-2026