Spring til hovedindhold

Om ophævelsen af 225-timersreglen

Spørgsmål og svar om ophævelsen af 225-timersreglen den 1. juli 2025.

Her finder du spørgsmål og svar om ophævelsen af 225-timersreglen. Alle svar er baseret på de politiske aftaler, og svarene er derfor med forbehold for, at der kan ske ændringer i den politiske proces frem mod færdige vedtagne lovforslag.

Lovforslaget, hvori indgår ophævelse af 225-timersreglen, er fremsat i oktober 2024.

Vejledning om 225-timersreglen indtil reglens ophævelse den 1. juli 2025

  • Ifølge lovforslag nr. L 13, Folketinget, 2024-25 om ”Reform af kontanthjælpssystemet, ophævelse af 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet, fritidstillæg til børn, afklaring, rettighedsbaseret tilskud til medicin m.v.”, som blev fremsat den 2. oktober 2024, finder reglerne om kommunernes pligt til ved varslingsbrev at vejlede ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af 225-timersreglen, ikke anvendelse i perioden fra den 1. januar 2025 til og med den 30. juni 2025.

    Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke skal udsende varslingsbreve til personer, hvor den beregnede dato for nedsættelse eller bortfald af hjælpen (bortfaldsdatoen) er den 1. juli 2025 eller senere, jf. § 3 i varslingsbekendtgørelsen (BEK nr. 474 af 22/04/2020) om begrebet bortfaldsdato.

    Det følger af gældende § 13 f, stk. 1, 3 og 6, i lov om aktiv socialpolitik, at et ægtepar eller en ugift person, der er berettiget til kontanthjælp, uddannelseshjælp og selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, omfattes af 225- imersreglen, når ægteparret eller den ugifte person har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år.

    Det er styrelsens vurdering, at en kommune ikke er forpligtet til at vejlede en ansøger eller modtager af hjælp om 225-timersreglen, når pågældendes beregnede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere. Dette gælder også, når de pågældende ikke forventes at opfylde betingelsen om at have modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år, og den forventede bortfaldsdato er den 1. juli 2025 eller senere.

Sidst opdateret: 28-11-2024