Henvendelser til og fra Beskæftigelsesrådet, 2022-2026
Her finder du Beskæftigelsesrådets henvendelser til beskæftigelsesministeren m.fl. samt ministerens svarbreve til rådet.
Beskæftigelsesrådet (BER) rådgiver beskæftigelsesministeren om større beskæftigelsespolitiske udspil og ministerens mål for beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesrådet rådgiver beskæftigelsesministeren gennem en række konkrete henvendelser. Henvendelserne omhandler centrale temaer på den beskæftigelsespolitiske dagsorden. Der er opnås enighed om henvendelserne på baggrund af grundige temadrøftelser på rådets møder.
BER-anbefalinger og følgebrev om initiativer for personer med handicap
Beskæftigelsesrådet sendte den 19. september 2022 otte anbefalinger til at få flere personer med handicap i job til beskæftigelsesministeren. Anledningen var den positive situation med meget høj beskæftigelse, som er en gylden mulighed for at give personer med handicap fodfæste på det danske arbejdsmarked.
Beskæftigelsesrådets anbefalinger for at flere personer med handicap kommer i job (pdf)
Følgebrev om initiativer for personer med handicap (pdf)
Beskæftigelsesrådets anbefalinger til kritisk gennemgang af regelsættet på sygedagpengeområdet
Beskæftigelsesrådet sendte den 12. april 2023 anbefalinger til regeringens kritiske gennemgang af regelsættet på sygedagpengeområdet. Beskæftigelsesrådet konstaterer, at for mange sygemeldte fastholdes i lange jobafklaringsforløb og at indsatsen ikke i tilstrækkelig grad fokuseres på de borgere, som har mest brug for det. BER foreslår på den baggrund blandt andet at afskaffe jobafklaringsforløbet, og fokusere indsatsen over for de sygemeldte med størst behov.
Beskæftigelsesrådets anbefalinger til kritisk gennemgang af regelsættet på sygedagpengeområdet (pdf)
BER-henvendelse om de beskæftigelsespolitiske mål
Beskæftigelsesministeren har i brev fra den 9. maj 2023 efterspurgt Beskæftigelsesrådets rådgivning om de beskæftigelsespolitiske mål for 2024. Beskæftigelsesrådet har i brev fra 2. juni svaret beskæftigelsesministeren, at rådet er enige med ministeren i at fastholde de nuværende fem mål for 2024.
Beskæftigelsesministerens brev af den 9. maj 2023 om de beskæftigelsespolitiske mål for 2024 (pdf)
Beskæftigelsesrådets svarbrev af den 2. juni 2023 om de beskæftigelsespolitiske mål for 2024 (pdf)
Beskæftigelsesrådets anbefalinger til handicappolitisk topmøde
Beskæftigelsesrådet sendte den 13. juni sine anbefalinger til beskæftigelsesministeren om handicappolitisk topmøde. Beskæftigelsesrådet anbefaler, at det overordnede tema for det handicappolitiske topmøde i 2023 bliver, hvordan vi får flere unge med handicap i uddannelse og beskæftigelse. Rådet anbefaler også, at topmødet tager udgangspunkt i fire spor, som gør deltagerne klogere på hvad vi ved om målgruppen, de unges møde med uddannelserne, overgang fra uddannelse til arbejdsmarked og et virksomheds- og beskæftigelsesspor.
Beskæftigelsesrådets anbefalinger til handicappolitisk topmøde (pdf)
Beskæftigelsesrådets henvendelse til Ekspertgruppen om forenkling af beskæftigelsesindsatsen
Den 27. oktober 2023 sendte Beskæftigelsesrådet en henvendelse til Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats om forenklingsforslag i beskæftigelsesindsatsen. Henvendelsen gengiver en række tidligere anbefalinger fremstillet af Beskæftigelsesrådet i perioden 2018-2023. I henvendelsen fremgår anbefalinger vedrørende et mere sammenhængende sygedag-pengeforløb, hvordan flere personer med handicap kommer i job, varslings-indsatsen, uddannelsesaktivering i beskæftigelsesindsatsen og indsatsen for udsatte unge.
Beskæftigelsesrådets forenklingsforslag i beskæftigelsesindsatsen (pdf)