Hurtigt i gang 1 og 2 – randomiserede kontrollerede forsøg
Forsøgene skal undersøge, om en tidlig og intensiv indsats kan få ledige hurtigere i job.
Hurtigt i gang 1
Forsøget blev gennemført i to AF-regioner i 2005 og 2006.
Målgruppen for indsatsen i projektet var nyledige dagpengemodtagere.
Forsøgsindsatsen bestod i:
- et to-ugers afklarings- og jobsøgningsforløb efter 5-6 ugers ledighed
- kontaktsamtaler hver uge (Storstrøm) eller hver anden uge (Sønderjylland)
- aktivering i minimum tre måneder senest efter fire måneders ledighed
Kontrolgruppen fik den almindelige indsats.
Evalueringen viser, at de ledige i deltagergruppen i næsten alle uger inden for det første halve år efter første ledighedsdag havde en større sandsynlighed for at komme i beskæftigelse end de ledige i kontrolgruppen. Andelen, der fandt arbejde på et givet tidspunkt, var gennemsnitligt 20-30 pct. større blandt de ledige i deltagergruppen end blandt de ledige i kontrolgruppen. Det svarer til, at ledighedsperioderne i gennemsnit blev omkring tre uger kortere.
Evaluering af Hurtigt i gang 1
Pjece Hurtigt i gang - det betaler sig
Hurtigt i gang 2
Projektet blev igangsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i 2008 for at undersøge, hvilke dele af den tidlige indsats, der virker bedst i forhold til de forskellige grupper af ledige, og om indsatsen kan gøres billigere.
Målgruppen for indsatsen i projektet var nyledige dagpengemodtagere.
Fire indsatser blev testet i 11 jobcentre i de fire regioner:
- ugentlige samtaler de første tre måneder afholdt kollektivt i Nordjylland
- individuelle samtaler hver 2. uge de første tre måneder i Hovedstaden og Sjælland
- fremrykket aktivering efter tre måneders ledighed i Midtjylland
- ugentlige samtaler de første tre måneder samt aktivering efter tre måneders ledighed i Syddanmark
De langsigtede effekter peger på, at der er størst effekt af individuelle samtaler.
Kvalitativ evaluering nr. 1 af Hurtigt i gang 2
Kvalitativ evaluering nr. 2 af Hurtigt i gang 2