Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Studerende med stærke skrivekompetencer

Skriver du flydende og fejlfrit? Har du interesse for beskæftigelsesområdet, og synes du, at det ville være spændende at formidle viden om området? Så er du måske vores nye student.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere. 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker. 

Du kan læse mere om os på www.star.dk

 

Vær med til at formulere politisk kommunikation

Vi modtager et stort antal henvendelser fra borgere. Det er vigtigt for os, at borgerne får hurtige og gode svar.

Lige nu søger vi derfor en ny student, der kan hjælpe til med besvarelserne.

Sammen med to kolleger bliver det dine primære opgaver at:

  • hjælpe til med at borgere, der skriver til ministeriet, får et godt og hurtigt svar
  • læse et stort antal mails, finde ind til essensen og vurdere, hvordan vi bedst kan svare.
     

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en relevant videregående uddannelse, meget gerne inden for sprog og kommunikation; fx i dansk, retorik eller journalistik
  • skriver fejlfrit og letlæseligt dansk og har styr på tegnsætning
  • er en dygtig, hurtig og grundig læser
  • har lyst til at tilegne dig viden om politik og regler på beskæftigelsesområdet
  • er systematisk, grundig og omhyggelig
  • kan arbejde med faste og korte frister
  • har lyst til at arbejde i en politisk organisation.

 

Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 om ugen. Vi vil gerne have, at du starter primo august 2021.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.
 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Michael Jørgensen på tlf.nr. 7221 7631 eller kontorchef Lotte Horsholt på tlf.nr. 7221 7418.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Jóna Thomsen i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 7220 5272.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest søndag den 16. maj 2021.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 20.

Send ansøgning
Sidst opdateret: 24-09-2020