Spring over hovedmenu

Pga. coronavirus (COVID-19) skal hjemmesidens indhold p.t. læses i sammenhæng med de coronarelaterede temaer og nyheder:

Forsiden af star.dk

Spring over venstremenu

Studerende til analyser og udbredelse af evidens på beskæftigelsesområdet

Er du analytisk og fagligt stærk inden for kvantitative metoder? Og har du lyst til at arbejde med data og it? Så har vi en spændende studenterstilling i Vidensteamet i Center for Viden og Analyse.

 

Vi arbejder for et sundt og dynamisk arbejdsmarked

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere. 

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker. 

Du kan læse mere om os på www.star.dk

 

Udvikling af analyser og udbredelse af viden om beskæftigelsesindsatsen

Center for Viden og Analyse har ansvaret for at udarbejde økonomiske beregninger og analyser i forbindelse med politikforslag på beskæftigelsesområdet. Endvidere har centeret ansvaret for opfølgningen på beskæftigelsesindsatsen samt for at indsamle, behandle og præsentere data og viden om effekterne af de forskellige dele af beskæftigelsesindsatsen i Danmark.

I Center for Viden og Analyse er vi knap 50 medarbejdere, herunder en studenterenhed på 9 studenter som du vil indgå i som vores nye student. Centeret er fordelt i fire teams, hvoraf den opslåede stilling indgår i Vidensteamet.

Du skal indgå i teamets data science arbejde, herunder især:

  • Udvikling og drift af vores statistiske profilafklaringsværktøj for nyledige dagpengemodtagere.
  • Udvikling og drift af vores statistiske værktøj til evaluering af kommunale indsatseffekter.
  • Modning og analyser af nye datakilder. Fx rens, test og analyser af fx borgernes Jobsøgningsdata.
  • Udvikling og drift af vores JupyterHub baseret R/Python workbench.
     

Bliv vores nye kollega 

Vi forestiller os, at du:

  • er stud.polit., stud.oecon., stud.scient.dat. eller lignende,
  • har interesse i at arbejde med hele data science workflowet,
  • har erfaring med eller lyst til at lære at programmere i fx Python og/eller R og
  • arbejder struktureret, grundigt og analytisk.
     

Vi finder løsninger sammen 

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår 

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen med fleksibilitet i forhold til dit studie og eksamensperioder. Vi vil gerne have, at du starter hurtigst muligt.

Du bliver ansat efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Dit daglige arbejdssted er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Vermundsgade 38, 2100 København Ø. 

 

Spørgsmål og ansøgning

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte Michelle Lillelund Kærgaard, ansvarlig for studenterenheden på tlf. nr. 72 21 77 51 (e-mail på milk@star.dk).

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Ask Blicher i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 29 63 17 26.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest tirsdag den 18. maj 2021.

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 21. maj 2021.
 

 

Send ansøgning
Sidst opdateret: 24-09-2020