Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Studentermedhjælp med interesse for beskæftigelsespolitik til sagsbehandling og webtilgængelighed

Interesserer du dig for beskæftigelsespolitik, og vil du arbejde med sagsbehandling i forhold til virksomhedernes rekruttering af udenlandsk arbejdskraft? Er du desuden teknisk anlagt og hurtig til at lære forskellige web-systemer? Så er du måske den nye student til Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord.   

 

Vi arbejder for et bæredygtigt arbejdsmarked 

I Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har vi ansvar for at skabe det bedst mulige grundlag for et sundt, dynamisk og effektivt arbejdsmarked, hvor flest mulige har job eller uddanner sig, og hvor virksomheder på alle niveauer har adgang til de medarbejdere de har brug for – ufaglærte, faglærte, eller højt specialiserede vidensmedarbejdere.  

Vores arbejdsfelt er bredt og varieret og spænder fra at tilvejebringe og udvikle et kvalificeret vidensgrundlag for arbejdsmarkedspolitiske beslutninger, til implementering af beskæftigelsespolitikken i dialog med vores mange samarbejdspartnere. Alt, hvad vi beskæftiger os med, kvalificeres af høje faglige standarder og evidensbaseret viden, der på én gang skal forankre og inspirere de politiske beslutninger og omsætningen af dem til administrerbar dagligdag med betydning for millioner af mennesker.  

Du kan læse mere om os på www.star.dk​

 

Kom tæt på beskæftigelsespolitikken i Midt- og Nordjylland 

Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord er en regional forankring af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Arbejdsmarkedskontoret understøtter beskæftigelsesindsatsen i Midt- og Nordjylland på en række områder. Helt centralt står implementeringen af beskæftigelsespolitikken og en styrkelse af jobrettet voksen- og efteruddannelse. Arbejdsmarkedskontoret er endvidere sekretariat for tre Regionale arbejdsmarkedsråd i henholdsvis Øst- Vest- og Nordjylland.

Du vil i stillingen skulle arbejde med vurdering af sædvanlige løn- og arbejdsvilkår for 3. lands borgere, der er blevet tilbudt ansættelse ved virksomheder i Midt- og Nordjylland. Som sagsbehandler vil du indgå i et tæt samarbejde med kolleger på arbejdsmarkedskontoret. Du vil som vores nye studentermedhjælper skulle sætte dig ind i et regelsæt, ligesom du vil skulle foretage vurderinger og formidle vurderinger eller afgørelser. 

Endvidere vil du skulle arbejde med tilgængeliggørelse af PDF-filer i programmerne PAC3 og Adobe Acrobat Pro. Kendskab til programmerne er ikke et krav. Hvis du er systematisk og har teknisk forståelse, vil du hurtigt kunne arbejde med tilgængeliggørelse. 

Som studentermedhjælper kommer du til at løse mange forskellige opgaver, men med særligt fokus på:

  • Sagsbehandling af arbejds- og opholdstilladelsessager.
  • Tilgængeliggørelse af PDF-filer og udfærdigelse af alternative tekster til figurer, grafer og tabeller.
  • Diverse ad hoc opgaver.
     

Bliv vores nye kollega    

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer på en relevant videregående uddannelse
  • Er god til at indsamle, analysere og vurdere information
  • Arbejder selvstændigt og systematisk og overholder deadlines
  • Interesserer dig for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik
  • Har gode samarbejdsevner og er en god kollega

Derudover er det selvfølgelig en fordel, hvis du:

  • Har interesse for sagsbehandling
  • Har indblik i arbejdet med dokument- og webtilgængelighed. Det vil være en fordel, hvis du er vant til at arbejde i Adobe Acrobat Pro DC, PAC2021 og Microsoft Word, men det er ikke et krav

Har interesse for- og erfaringer med grafisk/video produktion.
 

Vi finder løsninger sammen

Som en del af Beskæftigelsesministeriet er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering med til at sætte rammerne for menneskers arbejdsliv, og vi er derfor forpligtet til at finde de bedste løsninger. Dem finder vi i fællesskab. Hos os er dørene åbne og barriererne små. Vi deler vores viden og giver hinanden med- og modspil, så ideerne skærpes, inden de bliver til fælles løsninger.

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.


Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 12 timer om ugen. Vi vil gerne have, at du starter den 1. september 2022.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste.

Dit daglige arbejdssted er Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Nybrogade 16, 9000 Aalborg
 

Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Kristoffer Brix Andersson i ugerne 27 og 32 på tlf.nr. 7222 3660 eller på mail krba@star.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Tina Kjærsgaard i Beskæftigelsesministeriets HR på tlf.nr. 5162 2762.

Alle interesserede ansøgere uanset alder, køn, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Send din ansøgning, cv og eksamenspapirer elektronisk senest fredag d. 12. august 2022.

Vi forventer at afholde samtaler den 19. august 2022.
 

Send ansøgning
Sidst opdateret: 24-09-2020