Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Studentermedhjælper med interesse for beskæftigelsespolitik

Interesserer du dig for beskæftigelsespolitik, og vil du arbejde med sagsbehandling i forhold til virksomhedernes rekruttering af udenlandsk arbejdskraft? Og vil du hjælpe kommuner, virksomheder og borgere med at finde svar på deres spørgsmål? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.   

Vi bygger bro mellem politik og konkret indsats

Dine opgaver som studentermedhjælper vil dels bestå af at sagsbehandle i arbejdstilladelsessager for borgere fra lande uden for Europa, der er blevet tilbudt ansættelse i en virksomhed i Danmark. Det indebærer bl.a. at vurdere deres løn- og arbejdsvilkår. Du kommer også til at varetage den vigtige opgave at være det smilende og hjælpsomme menneske, som kommuner, a-kasser, virksomheder og borgere får i røret, når de ringer til STAR og har brug for hjælp. 

Hos os kommer du til at arbejde sammen med fagligt dygtige og dedikerede kolleger i en hverdag med højt tempo og store udfordringer. Hver dag byder på nye problemstillinger, og du skal derfor være parat til at tage opgaver ind fra siden og sætte hele dit faglige register i spil. Til gengæld får du gode muligheder for at gøre en positiv forskel for menneskers arbejdsliv.

På vores kontor i Aalborg bliver du en del af en Studenterenhed på i alt syv studentermedhjælpere i et kontor med i alt 30 ansatte.

Vi tilbyder:

  • grundig oplæring
  • et netværk af andre studerende og mulighed for på sigt at prøve kræfter med andre typer opgaver i andre dele af organisationen
  • faglig sparring fra erfarne generalister og fagspecialister
  • indsigt i at arbejde i en politisk drevet organisation
  • mulighed for at udvikle dine kompetencer og dine formidlingsevner
  • indgående indsigt i beskæftigelsesområdet.

Bliv vores nye kollega    

Vi forestiller os, at du studerer på en videregående uddannelse og har interesse for beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik. Da du skal tage i mod henvendelser fra blandt andet kommuner og borgere, er det også vigtigt med gode formidlings- og samarbejdsevner, så du bedst muligt kan hjælpe dem videre. 

Derudover ser vi gerne, at du: 

  • er god til at indsamle, analysere og vurdere information
  • arbejder systematisk og overholder deadlines, da vi arbejder med mange frister
  • har lyst til og mod på at sætte dig ind i lovgivningen på beskæftigelsesområdet.

Løn- og ansættelsesvilkår  

Stillingen er en studenterstilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen fordelt på to dage. Din uddannelse er vigtig - også for os. Derfor er der stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din arbejdstid, herunder også i forbindelse med eksamensperioderne.

Vi vil gerne have, at du starter den 1. november 2024.

Du bliver ansat som student efter OAO-S-fællesoverenskomsten, organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i statens tjeneste. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt og er aktivt studerende. 

Dit daglige arbejdssted er Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Nybrogade 16, 9000 Aalborg

Spørgsmål og ansøgning 

Fik du ikke svar på alle dine spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte arbejdsmarkedschef Søren Søndergaard, tlf.nr. 7222 3607 eller fuldmægtig Kristoffer Brix Andersson, tlf.nr. 7222 3660.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Vi glæder os til at modtage din ansøgning, cv og eksamenspapirer senest mandag den 7. oktober 2024. 

Vi forventer at holde samtaler fredag den 11. oktober.

Send ansøgning
Sidst opdateret: 13-08-2024