03-06-2026
Ledighedsindikator peger på en mindre stigning i ledigheden i maj 2026
STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator for maj 2026 tyder på, at ledigheden vil stige med 300 fuldtidspersoner fra april 2026 til maj 2026.
STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.
De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er steget med 300 fuldtidspersoner fra april 2026 til maj 2026, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed, der offentliggøres den 17. juni 2026, vil vise en mindre stigning i ledigheden.
Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 200 fuldtidspersoner fra april til maj 2026, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 100 fuldtidspersoner i samme periode.
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra april til maj 2026 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede sæsonkorrigerede ledighed fra april til maj 2026, der bliver offentliggjort i STAR’s statistikbank Jobindsats.dk den 17. juni kl. 8.00.
Statistik
Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på JobnetLæs om, hvordan ledighedsindikatoren er opgjort på Jobindsats.dk