21-09-2026
Kom til webinar om resultatopfølgningen
Vil du vide mere om den kommende resultatopfølgning og de nye målinger, der indgår i opfølgningen? Så deltag i STARs webinar den 30. september.
De første målinger, der kommer til at indgå i den kommende resultatopfølgning, er lige på trapperne.
Onsdag den 30. september holder STAR webinar om resultatopfølgningen og de nye målinger.
På webinaret vil teamchef Amalie Meyer Grønborg og kontorchef Klaus Langager gå i dybden med de nye målinger og fortælle om, hvordan STAR fremadrettet vil bruge målingerne i resultatopfølgningen.
Nye målinger
På webinaret vil følgende målinger blive gennemgået:
- Afgang til job og uddannelse (a-kasser)
- Afgang til job og uddannelse (kommuner)
- Deltidsarbejde for borgere længere fra arbejdsmarkedet (kommuner)
- Andel der modtager udvalgte offentlige forsørgelsesydelser (kommuner)
Målingerne forventes at blive tilgængelige på jobindsats.dk inden webinaret.
Information om webinaret
Har du spørgsmål om resultatopfølgningen, så send dem til os på webinar@star.dk. Vi prøver at besvare så mange spørgsmål som muligt.
Webinaret er målrettet ledere og medarbejdere, der arbejder med beskæftigelsesindsatsen i kommunerne og a-kasser, men alle interesserede er velkomne til at se med.
Webinaret foregår den 30. september kl. 14:00 til 15:00 og kan ses via dette link, som bliver aktivt på dagen.
https://live.bm.dk/starwebinar
Webinaret vil blive optaget og efterfølgende offentliggjort på star.dk