Spring til hovedindhold

Ledighedsindikator peger på en mindre stigning i ledigheden i august 2026

03-09-2026

STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator for august 2026 tyder på, at ledigheden vil stige med 300 fuldtidspersoner fra juli 2026 til august 2026.

STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.

De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er steget med 300 fuldtidspersoner fra juli 2026 til august 2026, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed, der offentliggøres den 17. september 2026, vil vise en mindre stigning i ledigheden.

Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 200 fuldtidspersoner fra juli til august 2026, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 100 fuldtidspersoner i samme periode. 

Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra juli til august 2026 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede sæsonkorrigerede ledighed fra juli til august 2026, der bliver offentliggjort i STARs statistikbank Jobindsats.dk den 17. september kl. 8.00.

Statistik

Ledighedsindikator august 2026

Læs om, hvordan ledighedsindikatoren er opgjort på Jobindsats.dk