02-10-2026
Forsøg med frit valg af aktør: Udvælgelse af virksomheder mv. til forsøget er sat i gang
Virksomheder og civilsamfundsorganisationer kan nu ansøge om at indgå i forsøg med frit valg af aktør for dagpengemodtagere.
Fra årsskiftet får 25.000 udvalgte dagpengemodtagere frit valg til at vælge mellem, hvem der skal varetage deres kontaktforløb i de første fire måneder, hvor de er ledige.
De udvalgte dagpengemodtagere kommer til at indgå i et forsøg, hvor de frit kan vælge mellem et kontaktforløb i deres kommune, a-kasse eller hos en anden aktør, som kan være en privat leverandør eller en civilsamfundsorganisation.
Til forsøget skal der udvælges op til 10 andre aktører. Aktørerne udvælges på baggrund af en udbudslignende procedure, som STAR netop har offentliggjort.
Materialet, der beskriver opgaven, kan findes i udbudssystemet Ethics, hvor interesserede virksomheder eller civilorganisationer også kan stille spørgsmål og afgive tilbud.
Der er tilbudsfrist tirsdag den 3. november 2026 kl. 13.00.
Bekendtgørelse om forsøg med frit valg af aktør, som fastlægger rammerne for forsøget, kan nu findes på retsinformation.
Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsen, hvilke opgaver kommuner, a-kasser og anden aktør skal varetage i forsøget.
Forsøget starter den 1. juni 2027 og løber til og med den 31. maj 2030.
Forsøget er aftalt som en del af ’Aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen’ fra den 9. april 2025.
Du kan også læse mere om forsøget i vores spørgsmål og svar.