Spring til hovedindhold

Stigning i ledigheden på 100 fuldtidspersoner i september 2026

19-10-2026

Ledigheden er steget med 100 fuldtidspersoner fra august 2026 til september 2026. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for september 2026, som viser, at der var 94.000 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 100 flere fuldtidspersoner end måneden før. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 3,1 pct. i september 2026. 

Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 100 fuldtidspersoner fra august til september 2026, mens antallet af kontanthjælpsledige er uændret. 

Ledigheden er i alt steget med 5.900 fuldtidspersoner sæsonkorrigeret fra september 2025 til september 2026 fordelt på 3.600 flere dagpengeledige og 2.300 flere kontanthjælpsledige. I 2026 er ledigheden fra januar til september steget med 3.900 fuldtidspersoner fordelt på 3.500 dagpengeledige og 400 kontanthjælpsledige. Dvs. at størstedelen af den samlede stigning i dagpengeledigheden det seneste år har fundet sted i 2026, mens størstedelen af stigningen i kontanthjælpsledigheden er sket i efteråret 2025. Stigningen for kontanthjælpsmodtagere skyldes primært en øget tilgang af ukrainere gennem en længere periode med ophold efter særloven.  

STARs ledighedsindikator for oktober måned offentliggøres på Jobindsats.dk den 4. november 2026 kl. 8.00.

Den sæsonkorrigerede registerbaserede ledighed for oktober måned offentliggøres på Jobindsats.dk den 18. november 2026 kl. 8.00.

Du kan dykke mere ned i ledighedstallene i STARs statistikbank Jobindsats.dk. 


Se de sæsonkorrigerede tal i STARs statistikbank jobindsats.dk

Læs mere om tallene for september 2026 i STARs statistikbank jobindsats.dk