04-11-2026
Ledighedsindikator peger på en mindre stigning i ledigheden i oktober 2026
STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator for oktober 2026 tyder på, at ledigheden vil stige med 300 fuldtidspersoner fra september 2026 til oktober 2026.
STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.
De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 300 fuldtidspersoner fra september 2026 til oktober 2026, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed, der offentliggøres den 18. november 2026, vil vise en mindre stigning i ledigheden.
Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 200 fuldtidspersoner fra september til oktober 2026, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk er steget med 100 fuldtidspersoner i samme periode.
Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra september til oktober 2026 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede sæsonkorrigerede ledighed fra september til oktober 2026, der bliver offentliggjort i STAR’s statistikbank Jobindsats.dk den 18. november kl. 8.00.
Ledighedsindikator for oktober 2026
Statistik: Ledighedsindikator: Sæsonkorrigeret antal tilmeldte på Jobnet
Læs om, hvordan ledighedsindikatoren er opgjort på Jobindsats.dk