Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Bliv klogere på den nye sygedagpengeaftale

13-06-2024

STAR lancerer en ny temaside om sygedagpengeaftalen. Her kan du blandt andet læse mere om aftalens fokusområder og vigtige datoer for lovprocessen.

Beskæftigelsesministeren og forligspartierne bag sygedagpengereformen har indgået en aftale, der har til formål at forenkle reglerne i sygedagpengesystemet og sætte borgerens behov i centrum.

Nu er relevant information om aftalen samlet på en ny temaside på Star.dk. På den nye side kan du finde informationer om aftalens fokusområder, læse om aftalens 10 initiativer og blive klogere på tidsplanen for lovprocessen.

Desuden bliver STARs hotline om det nye kontanthjælpssystem udvidet til også at gælde for den nye sygedagpengeaftale. Det betyder, at kommunerne nu også har mulighed for at ringe til hotlinen på 72 21 74 01 - alle hverdage mellem 9.00-15.00 og få svar på spørgsmål vedrørende sygedagpengeaftalen.

Besøg den nye temaside her:

Ny sygedagpengeaftale

Sidst opdateret: 13-06-2024