Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ledigheden er steget i september 2024

18-10-2024

Ledigheden er steget fra august til september 2024. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

Ledigheden er steget fra august til september 2024. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for september 2024, som viser, at der var 88.300 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 1.000 flere fuldtidspersoner end måneden før. Ledigheden som procent af arbejdsstyrken er dermed fortsat 2,9 procent.

Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 900 fuldtidspersoner fra august til september 2024, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 100 fuldtidspersoner.  

Den sæsonkorrigerede ledighed for oktober måned offentliggøres den 20. november 2024 kl. 9.00.

Du kan dykke mere ned i ledighedstallene i STARs statistikbank Jobindsats.dk