28-10-2024
Pulje for en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark
Pulje for en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark har ansøgningsfrist den 20. november 2024, kl. 12:00.
Der er udmeldt en ny ansøgningsrunde i pulje for en styrket beskæftigelsesindsats for ledige grønlændere i Danmark. Formålet med puljen er at øge arbejdsmarkedstilknytningen blandt målgruppen. Det skal ske ved at håndtere nogle af de udfordringer, som ledige grønlændere oplever i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet i Danmark.
Projekter, der modtager tilskud fra puljen, skal have fokus på de ydelsesmodtagere, hvor det vurderes, at en særlig indsats vil medvirke til, at de kommer ind på det danske arbejdsmarked eller påbegynder en uddannelse.
Der er afsat 3 mio.kr. til puljen, 2 mio. kr. i 2024 og 1 mio. kr. i 2025, som kan søges af kommuner.
Læs mere om puljen om styrket beskæftigelsesindsats for grønlændere