Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ny måling om forbrug af dagpengeperioden

24-01-2025

På STARs statistikbank jobindsats.dk kan du nu følge udviklingen i dagpengemodtageres samlede forbrug af dagpengeperioden.

STAR har offentliggjort en ny måling på jobindsats.dk, der viser dagpengemodtageres samlede forbrug af dagpenge fra den første dag i dagpengeperioden frem til den valgte måned. Målingen omfatter både dimittender med ét eller to års dagpengeperiode samt øvrige dagpengemodtagere. Dagpengemodtagerne kan fordeles på, om de i den valgte måned er enten nyledige, gentilmeldt ledige eller er ledige fra måneden før.

Samlet giver målingen indsigt i:

  • Fordelingen af dagpengemodtageres samlede forbrug af dagpengeperioden i en given måned
  • Antallet af personer, der risikerer at opbruge deres dagpengeret
  • Fordelingen af dagpengemodtagere i forhold til om de er nyledige, gentilmeldte eller fortsat ledige.

Tallene i målingen viser bl.a., at der i november 2024 var 9.095 nyledige dagpengemodtagere, heraf 771 dimittender og 8.324 øvrige ledige. Antallet af nyledige dagpengemodtagere er præget af sæson. Der er flest nyledige i januar, juni og juli måned. I juni og juli er især antallet af nyledige dimittender højt, mens der i januar både er et højt antal dimittender og øvrige ledige.   

I målingen kan du se tal fra juli 2017 og frem, og opgørelsen bliver opdateret månedligt med nye perioder. 

Se målingen om forbrug af dagpengeperioden på jobindsats.dk