18-02-2025
Er hjemmearbejde fremtidens konkurrenceparameter, når der skal rekrutteres nye medarbejdere?
Hjemmearbejde bliver oftere nævnt i jobannoncer. Siden corona er andelen af
jobopslag, der nævner hjemmearbejde, vokset stødt. I dag bliver hjemmearbejde nævnt i hver 15. annonce – 10 gange flere end for fem år siden.
Zoommøder, hjemmekontor og arbejde på distancen er blevet mere populært de seneste år. Nu viser en ny analyse fra STAR, at hjemmearbejde også i stigende grad har fundet plads i jobannoncer.
Analysen viser:
- Andelen af jobannoncer, der nævner hjemmearbejde er steget fra 0,7 til 6,7 procent fra 2019 til 2024.
- Ti gange flere jobannoncer nævner således hjemmearbejde end for bare fem år siden.
- Hjemmearbejde bliver især nævnt i annoncer inden for erhvervsområder, hvor arbejdet primært foregår foran en computer. IT og teleteknik topper listen. Her blev hjemmearbejde nævnt i 17,9 procent af jobannoncerne i 2024.
- Omvendt nævnes hjemmearbejde sjældent i jobannoncer for erhvervsområder, der er kendetegnet ved fysisk arbejde, såsom Hotel, restauration, køkken og kantine, eller hvor der er tæt borgerkontakt, såsom Sundhed, omsorg og personlig pleje.
Du kan læse hele analysen her: