Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Lille stigning i ledigheden i marts 2025

23-04-2025

Ledigheden er steget med 500 fuldtidspersoner fra februar til marts 2025. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.

STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for marts 2025, som viser, at der var 88.000 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 500 flere fuldtidspersoner end måneden før. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 2,9.

Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 400 fuldtidspersoner fra februar til marts 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige er er steget med 100 fuldtidspersoner.

Den sæsonkorrigerede ledighed for april måned offentliggøres den 20. maj 2025 kl. 9.00.

Statistik

Du kan dykke mere ned i ledighedstallene i STARs statistikbank Jobindsats.dkSe de sæsonkorrigerede tal i STARs statistikbank jobindsats.dk