Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ledighedsindikator peger på en uændret ledighed i april 2025

06-05-2025

STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator for april 2025 tyder på, at ledigheden vil falde med 200 fuldtidspersoner fra marts 2025 til april 2025.

STARs sæsonkorrigerede ledighedsindikator opgør antallet af ledige, der er tilmeldt Jobnet.dk.

De nyeste tal i ledighedsindikatoren viser, at antallet af ledige tilmeldt jobnet.dk er faldet med 200 fuldtidspersoner fra marts til april 2025, når der korrigeres for sæsonudsving. Dette tyder på, at den registerbaserede ledighed, der offentliggøres den 20. maj 2025, vil vise en uændret ledighed.

Udviklingen dækker over, at antallet af dagpengeledige tilmeldt Jobnet.dk er faldet med 100 fuldtidspersoner fra marts til april 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige tilmeldt Jobnet.dk ligeledes er faldet med 100 fuldtidspersoner i samme periode. 

Opgørelsen over ændringerne i det sæsonkorrigerede antal ledige tilmeldt Jobnet kan bruges som en tidlig indikator for, hvordan ledigheden vil udvikle sig fra seneste måned. Udviklingen i den aktuelle ledighedsindikator fra marts til april 2025 kan således give en indikation af udviklingen i den registerbaserede sæsonkorrigerede ledighed fra marts til april 2025, der bliver offentliggjort i STARs statistikbank Jobindsats.dk den 20. maj kl 9.00.

Statistik ledighedsindikator

Sæsonkorrigeret antal tilmeldte fuldtidsledige på Jobnet

Læs om, hvordan ledighedsindikatoren er opgjort på Jobindsats.dk