Spring til hovedindhold

Varsling om afskedigelser i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

01-10-2025

Opgavebortfald som følge af beskæftigelsesreformen, det statslige arbejdsprogram og faldende bevilling betyder, at STAR nedlægger 45 fuldtidsstillinger.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) nedlægger 45 fuldtidsstillinger ud af 367 i 2025 for at bringe økonomien i balance. Styrelsen har gennem en længere periode været tilbageholdende med at genbesætte stillinger. Derfor nedlægges 21 ubesatte stillinger, mens 24 medarbejdere i dag er blevet varslet om påtænkt afskedigelse. 

Udfordringen skyldes primært opgaver, som bortfalder med beskæftigelsesreformen fra 2025, og besparelser som følge af det statslige arbejdsprogram. Tilpasningen sker for at sikre, at styrelsen fremadrettet står på et stabilt fundament og er klar til at løfte det vigtige arbejde, som bl.a. følger med implementeringen af beskæftigelsesreformen.