Ny arbejdsmarkedsbalance: Følg jobsituationen for hele arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsbalancen vurderer arbejdsmarkedet for hver enkelt stillingsbetegnelse – både på landsplan og i de fem regioner. Den viser, hvor arbejdsgiverne mangler arbejdskraft, og hvor de ledige har gode jobmuligheder. Kan virksomheder i Nordjylland fx finde de elektrikere, de søger? Og hvor stor en andel af de ledige tjenere i Hovedstaden kommer i job?

Fra januar 2026 udkommer Arbejdsmarkedsbalancen på et forbedret metodegrundlag, som styrker vurderingen af både virksomhedernes rekrutteringsevne og de lediges jobmuligheder. Den nye Arbejdsmarkedsbalance kan vurdere jobsituationen for 99 procent af arbejdsmarkedet mod knap 40 procent i den tidligere udgave.

Arbejdsmarkedsbalancen bliver derfor et stærkere værktøj både for den enkelte sagsbehandler, der får et bedre datagrundlag at vejlede de ledige ud fra, og for de kommunale og regionale beslutningstagere, der får et mere detaljeret billede af deres regionale arbejdsmarked.

De tre største forbedringer er:

1) Ny model styrker vurderingen af mangel på arbejdskraft
Den største ændring er en ny model til at vurdere mangel på arbejdskraft. Modellen giver et mere dækkende og præcist billede af, inden for hvilke stillinger der er mangler arbejdskraft. 
Indtil nu har vurderingen af mangel på arbejdskraft alene bygget på svar fra STARs Rekrutteringssurvey, som ikke kan dække hele arbejdsmarkedet. Det er særligt en udfordring at dække stillinger med få eller ingen jobopslag. Den nye model kombinerer surveysvar med flere datakilder for mangel på arbejdskraft. Det gør det muligt at vurdere mangel inden for næsten alle stillingsbetegnelser – også dér, hvor balancen tidligere manglede data.
 
2) Ny indikator for mangel på arbejdskraft: Mangelraten
Mangelraten erstatter den tidligere forgæves rekrutteringsrate som indikator for mangel på arbejdskraft. Hvor den forgæves rekrutteringsrate både omfattede rekrutteringsforsøg, der ikke blev besat, og rekrutteringsforsøg der blev besat med en anden profil end den ønskede, så omfatter Mangelraten udelukkende de rekrutteringsforsøg, der ikke bliver besat. Det er vurderingen, at Mangelraten bedre afspejler de økonomiske konjunkturer. Der vurderes mangel, når mangelraten overstiger 12 procent.

3) Bedre mål for lediges jobmuligheder
Arbejdsmarkedsbalancen skifter også indikator for lediges jobmuligheder. I stedet for ledighedsratioen, der måler antallet af ledige, bruges nu afgangsraten, som måler, hvor mange ledige der forlader ledighed inden for tre måneder. Afgangsraten er et mere direkte mål for de lediges muligheder for at finde job inden for bestemte stillinger. Samtidig reagerer afgangsraten hurtigere på ændringer i økonomien, hvilket giver en mere aktuel og dynamisk vurdering af lediges jobmuligheder.

Arbejdsmarkedsbalancen