Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ny samlet evaluering viser, hvordan udsatte ledige kan hjælpes i job

07-06-2023

Med den rette indsats kan udsatte ledige i højere grad få job på almindelige arbejdspladser. Det viser en samlet evaluering af tre puljeprojekter.

En håndholdt indsats og fokus på løntimer virker godt, når de mest udsatte borgere skal hjælpes i job. Det viser en ny samlet evaluering af Flere skal med 2, Bedre Indsats for borgere i Ressourceforløb og pulje til afklaring af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Evalueringen viser, at borgeren kan hjælpes tættere på arbejdsmarkedet, hvis de mødes af en jobrettet og håndholdt indsats. Det gælder også, når vi ser på aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere med flere års forudgående ledighed.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udarbejdet en samlet evaluering af de tre projekter. Evalueringerne viser, at deltagerkommunerne i høj grad lykkedes med at få borgerne i job, samt at et målrettet arbejde med løntimer er blevet en del af den indsats, kommunen normalt giver.

Målgruppen for projekterne er henholdsvis aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, ressourceforløbsmodtagere og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige mindst 8 ud af de seneste 10 år.

Du finder den nye evaluering her:

Evaluering: Flere skal med II, Bedre indsats til borgere i ressourceforløb og Afklaringspuljen