05-07-2023
Ny pulje til indsats for digitalt udfordrede ledige
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udmelder en pulje på 8,3 mio. kr., der skal styrke digitale kompetencer hos ledige dagpengemodtagere.
Ledige dagpengemodtagere mødes i dag med en forventning om, at de kan indtaste oplysninger digitalt hos deres a-kasse og på jobnet.dk, booke og afholde digitale jobsamtaler og deltage i kurser og webinarer.
Styrelsen udmelder derfor "pulje til indsats for digitalt udfordrede ledige" til, at kommuner og a-kasser kan støtte dagpengemodtagerne heri.
Projekterne, som får tilskud fra puljen, skal udvikle og afprøve en indsats, der opsporer digitalt udfordrede ledige dagpengemodtagere og udvikler deres kompetencer i forhold til at deltage i beskæftigelsesindsatsen og komme hurtigt i job.
Der er afsat 8,3 mio. kr. i 2023 på finansloven til puljen, som kan søges af a-kasser og kommuner. Ansøgningsfristen er 15. september 2023 kl. 12.00.
Læs mere om puljen her:
Opslag: Pulje til indsats for ledige med særlige udfordringer