Kommunernes sanktionspraksis er forbedret, men der er stadig udfordringer

Ankestyrelsen har netop gennemført den tredje og sidste af de tre praksisundersøgelser, som blev aftalt i Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger af 16. november 2018, (Sanktionsaftalen).

Den tredje praksisundersøgelse belyser, udvalgte kommuners praksis i sager, hvor kontanthjælpsmodtagere har fået en sanktion på grund af udeblivelse fra tilbud eller samtaler.
Praksisundersøgelsen er udarbejdet på baggrund af 96 sager fra 12 kommuner. Der indgår 54 sager om aktivitetsparate borgere og 42 sager om jobparate borgere. I 30 af sagerne er der truffet afgørelse om udeblivelse fra tilbud, mens der i 66 sager er truffet afgørelse om udeblivelse fra samtale.

Praksisundersøgelsen viser, at lovgivning og praksis er administreret korrekt i 68 pct. af sagerne.

• 65 af afgørelserne i praksisundersøgelsen er i overensstemmelse med lovgivning og praksis
• 28 af afgørelserne i praksisundersøgelsen ville blive ændret på det foreliggende grundlag, hvis de var forelagt Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg som klagesager
• 3 af afgørelserne i praksisundersøgelsen var ikke tilstrækkeligt oplyste til, at Ankestyrelsen kunne vurdere, om afgørelserne var i overensstemmelse med lovgivning og praksis.

På baggrund af praksisundersøgelsen peger Ankestyrelsen på, at kommunerne fortsat har udfordringer med at bruge sanktionsreglerne og i særlig grad overfor aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Praksisundersøgelsen viser dog også, at resultaterne er bedre end i de to første praksisundersøgelser.

Praksisundersøgelse om sanktion ved udeblivelse fra tilbud eller samtale