Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Ny viden: Kommunernes brug af øvrig vejledning og opkvalificering

21-06-2024

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har kortlagt kommunernes brug af øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) som bidrag til ekspertgruppens arbejde med at komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.

Kortlægningen giver indblik i, hvilke tilbud kommuner har givet som øvrig vejledning og opkvalificering i 1. kvartal 2022, der dækker over flere forskellige typer indsatser.

Kortlægningen viser, at jobsøgning udgør det hyppigst anvendte type tilbud under øvrig vejledning og opkvalificering. Særligt dagpengemodtagere har fået bevilliget en høj andel indsats med fokus på jobsøgning eller at udarbejde CV. Derudover viser kortlægningen, at kontanthjælpsmodtagere også bevilliges kurser og opkvalificering relateret til jobsøgning, men også forforløb til uddannelse eller job, mestringstilbud og virksomhedsrettede indsatser.

Kortlægningen peger også på, at tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering til modtagere af uddannelseshjælp hovedsageligt dækker over forforløb og forberedelse til job eller uddannelse og til forskellige former for afklaring.

Læs mere om resultaterne af kortlægningen:

Kortlægning af brugen af øvrig vejledning og opkvalificering  (pdf)