05-07-2024
Ny lov om lommepengejob til kriminalitetstruede unge trådte i kraft den 1. juli
Folketinget har vedtaget lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge. Med loven får kommunerne pligt til at oprette lommepengejob til kriminalitetstruede unge i alderen 13-17 år.
Loven gennemfører et af initiativerne fra den politiske aftale om Bandepakke IV. Med loven får kriminalitetstruede unge ret til et lommepengejob. De unge i målgruppen er 13-17 årige, hvor kommunen får besked fra politiet om, at en ung er mistænkt for alvorlig kriminalitet, eller som bliver henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet.
Loven kan læses via linket nedenfor. Her står også, hvordan man skal forstå de nye regler. Særligt afsnit 2.1.3 Den foreslåede ordning og afsnit Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser er nyttige at læse.
Lov om ret til lommepengejob til kriminalitetstruede unge (retsinformation)