22-08-2024
Opdateret vejledning om standbyordning for sygedagpengemodtagere
Vejledningen om reglerne for kontakt med alvorligt syge borgere er blevet tydeligere i en ny opdateret version.
Med opdateringen af vejledningen om standbyordning for sygedagpengemodtagere imødekommer STAR et af initiativerne fra den politiske aftale om forenkling og målretning i sygedagpengesystemet fra marts 2024.
Hvad skal man særligt lægge mærke til?
- Den sygemeldte og kommunen kan aftale at holde kontakten under standbyordningen, hvis den sygemeldte selv ønsker det.
- Kommunen skal gøre den sygemeldte opmærksom på, at vedkommende altid kan kontakte kommunen efter behov.
Du finder hele vejledningen i nedenstående link. De konkrete ændringer finder du ved at scrolle hen til punkt 10.5.
Vejledning om visitation og opfølgning m.v. i sygedagpengesager (retsinformation.dk)
Lovændringerne, som udmønter den politiske aftale, forventes at træde i kraft den 1. januar 2025. Læs mere på STARs temaside for den nye sygedagpengeaftale.