20-08-2025
Ledigheden er tæt på uændret i juli 2025
Ledigheden er steget med 300 fuldtidspersoner fra juni til juli 2025. Det viser STARs seneste sæsonkorrigerede ledighedstal.
STAR har nu opgjort den registerbaserede, sæsonkorrigerede ledighed for juli 2025, som viser, at der var 87.800 fuldtidsledige, når der korrigeres for sæsonudsving. Det er 300 flere fuldtidspersoner end måneden før. Den sæsonkorrigerede ledighed som procent af arbejdsstyrken er fortsat 2,9.
Udviklingen dækker over, at antallet af sæsonkorrigerede dagpengeledige er steget med 300 fuldtidspersoner fra juni til juli 2025, mens antallet af kontanthjælpsledige er steget med 100 fuldtidspersoner. Den sæsonkorrigerede ledighed for august måned offentliggøres den 18. september 2025 kl. 9.00. Ved offentliggørelsen af ledigheden for august måned udkommer STAR ligeledes for første gang med den sæsonkorrigerede ledighed fordelt på kommuner.
Statistik
Du kan dykke mere ned i ledighedstallene i STARs statistikbank Jobindsats.dk.
Se de sæsonkorrigerede tal i STARs statistikbank jobindsats.dk
Læs mere om tallene for juli 2025 i STARs statistikbank jobindsats.dk