Uddannelseshjælpsmodtagernes veje i og uden for ydelsessystemet

Analysen identificerer nedenstående fem hovedveje:

Beskæftigelse og uddannelse - knap halvdelen af uddannelseshjælpsmodtagerne kommer varigt i uddannelse eller job

43 pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne er efter ét år enten i uddannelse eller job, og forbliver det i mindst et år herefter.

Fortsat i uddannelseshjælp - en fjerdedel af de unge er tilbage eller fortsat på uddannelseshjælp efter to år

26 pct. af de unge modtager uddannelseshjælp i hele det andet år efter et påbegyndt uddannelseshjælpsforløb. Størstedelen, ca. 90 pct., af denne gruppe modtager ydelsen i hovedparten af de to år, de følges. De unge, som forbliver i uddannelseshjælp, er primært visiteret uddannelses- eller aktivitetsparate, og mange har ikke tidligere tilknytning til hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Herudover ses også en overhyppighed af personer, der tidligere har været anbragt.

Selvforsørgelse - en femtedel af de unge er selvforsørgende i væsentligt omfang i løbet af de 2 år, de følges

21 pct. af de unge har været i selvforsørgelse i væsentligt omfang, hvilket kan være udtryk for flere ting, for eksempel sort arbejde, men det kan også dække over unge, som forsørges af andre eller tager på længere udlandsrejser mv.

Skift ind og ud af uddannelseshjælp - meget få af de unge skifter ind og ud af uddannelseshjælp

Seks pct. af de unge følger en hovedvej, der går skiftevis ind og ud af uddannelseshjælp. Det peger på, at det er en mindre andel, der afgår fra og vender tilbage til uddannelseshjælp.

Andre offentlige ydelser - en lille del af de unge overgår til en anden ydelse

Seks pct. af uddannelseshjælpsmodtagerne ender på en anden offentlig ydelse. Omkring halvdelen af de unge, der ender på en anden ydelse, gør det allerede inden for det første år.

Uddannelseshjælpsmodtagernes veje (pdf) (nyt vindue)