Spørgsmål fra webinar d. 21. januar 2026 om første fase af beskæftigelsesreformen

Ja, uddannelsespålægget fastholdes i 2026. Det forventes, at uddannelsespålægget for dagpengemodtagere vil blive afskaffet med den nye hovedlov, som forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Ja. Reglerne om, at kommunen kan undtage op til 25 pct. af personerne fra jobsamtaler og tilbud, som kommunen vurderer selv kan komme i job, gælder også for unge med uddannelsespålæg.
Det bemærkes, at personer, der er omfattet af arbejdspligt, ikke er omfattet af reglerne om mere fleksible tilbud. Disse personer skal fortsat deltage i en kontinuerlig indsats i form af tilbud i op til 37 timer om ugen efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er ikke ændret på disse regler. 
Ændringen om mere fleksible kontaktforløb og tilbud træder i kraft den 1. juli 2026. 

Uddannelsespålægget forventes at blive afskaffet med den nye hovedlov, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. 

Se i øvrigt punkt 2.1. om mere fleksible kontaktforløb og pkt. 3.1. om mere fleksible tilbud i VEJ nr. 9117 af 16. januar 2026 (startvejledningen).

Kommunen kan undtage op til 25 pct. på tværs af den samlede gruppe af dagpengemodtagere samt job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere fra tilbud i de første 6 måneder. Kommunen vil ud fra en konkret vurdering kunne undtage personer, som kommunen vurderer selv kan komme i job, for tilbud.

Det bemærkes, at personer, der er omfattet af arbejdspligt, ikke er omfattet af reglerne om mere fleksible tilbud. Disse personer skal fortsat deltage i en kontinuerlig indsats i form af tilbud i op til 37 timer om ugen efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er ikke ændret på disse regler.

Beskæftigelsesministeriet vil understøtte reglerne om mere fleksible tilbud ved at indføre registrering af undtagelse for de personer, som undtages. Reglerne forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse og træde i kraft den 1. juli 2026. Der vil endvidere både komme en registrering af a-kassens og kommunens undtagelse fra jobsamtaler og for kommunens undtagelse fra tilbud.

Se punkt 3.1. i startvejledningen.

For dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, kan a-kassen undtage personen fra én jobsamtale i de første 3 måneder. Kommunen kan undtage personen fra to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder, da det alene er den første jobsamtale, der skal holdes med alle dagpengemodtagerne. 

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvem a-kassen og kommunen undtager fra jobsamtalerne. Det kan derfor også være forskelligt, hvilke personer der indgår i opgørelsen af de 25 pct. hos henholdsvis a-kassen og kommunen.

For dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere kan kommunen undtage personen fra tre jobsamtaler i de første 6 måneder, da den første jobsamtale skal holdes med alle personerne.

Kommunen kan undtage op til 25 pct. på tværs af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere fra jobsamtaler i de første 6 måneder.
Beskæftigelsesministeriet vil understøtte reglerne om mere fleksible kontaktforløb ved at indføre markeringer for de personer, som undtages fra jobsamtalerne. Reglerne forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse og træde i kraft den 1. juli 2026. 

Der kommer særskilte undtagelsesregistreringer for a-kasser og kommuner, så kommunen kun skal benytte deres egen registrering og ikke aktivt skal fjerne a-kassens registrering. Kommunen får både en undtagelsesregistrering for jobsamtaler og en undtagelsesregistrering for tilbud. Kommunen kommer derfor til at skulle registrere, hvilke personer der undtages for krav til jobsamtaler.

Se punkt 2.1. i startvejledningen. 

Ret til jobsamtaler indebærer, at personen har ret til jobsamtaler i hele forløbet med kommunen, når personen har behov for det og anmoder herom. Retten gælder for dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af loven. Dagpengemodtagere, som ikke er i målgruppen for uddannelsespålæg, har ret til jobsamtaler med kommunen efter de første 3 måneder, når kommunen varetager kontaktforløbet. Det betyder også, at kommunen skal vejlede om retten til jobsamtaler, og at personen kan anmode om jobsamtaler ud over de lovpligtige jobsamtaler i kontaktforløbet.

Se punkt 2.3. i startvejledningen.

Det er kommunen, der skal sørge for, at en dagpengemodtager får og påbegynder et ret og pligt-tilbud senest efter 6 måneders ledighed. 

Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som en person har deltaget i forud for den 1. juli 2026, vil ikke kunne udgøre et ret og pligt-tilbud til den pågældende person. 

Der er kun fastlagt krav om, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger for dagpengemodtagere (bortset fra dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg), kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere i forbindelse med personens overgang til ledighedsydelse.

Der er ikke krav om, hvornår den anden jobsamtale skal afholdes ud over at den skal holdes inden for de første tre måneder hos a-kassen og inden for de første seks måneder hos kommunen. 

Der er ingen krav om gentagne tilbud til dagpengemodtagere.

Ja. Personer, der senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget eller deltager i et tilbud om uddannelse under puljen til uddannelsesløft, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Kommunen skal således have truffet afgørelse om tilbuddet overfor personen senest den 31. januar 2026. Det er ikke et krav, at personen skal have påbegyndt tilbuddet senest den 31. januar 2026.

Se punkt 10.1. i startvejledningen.

Kontanthjælpsmodtagere vil ikke kunne bevilges et uddannelsesløft under puljen til uddannelse fra 1. februar 2026. Kontanthjælpsmodtagere bliver ikke omfattet af ordningen om ret til uddannelsesløft (110 pct. ordningen), som fortsat alene gælder for visse dagpengemodtagere.

Når positivlisten til retten til uddannelsesløft sammensættes, tages der udgangspunkt i, hvor der er aktuel og dokumenteret mangel på arbejdskraft. Det sker bl.a. med afsæt i arbejdsmarkedsbalancen, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede overblik over jobmulighederne for alle stillingsbetegnelser i samtlige regioner i Danmark. Arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge uddannelser til positivlisten inden for denne ramme.

Samtidig er der en politisk fastsat ramme for positivlisten, idet kurserne på listen maksimalt må udgøre 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at der i den årlige udarbejdelse af positivlisten foretages prioriteringer, og at ikke alle erhvervsuddannelser med mangel på arbejdskraft kan optages på positivlisten. 

Ja. Der er dog en række undtagelsesmuligheder f.eks. i forhold til registrering af CV og tilmelding som arbejdssøgende i kommunen.

Ledighedsydelsesmodtagerne er endvidere omfattet af de samme rimelige grunde som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, således at kommunen i forbindelse med udeblivelse eller afslag på f.eks. fleksjob ud over de almindelige rimelige grunde også skal vurdere, om der er andre grunde til, at ledighedsydelsesmodtageren ikke skal sanktioneres og skal vurdere om en sanktion vil fremme ledighedsydelsesmodtagerens rådighed.

Dette svarer i øvrigt til de gældende regler.

Efter de gældende regler er ledighedsydelsesmodtagere også jobparate i forhold til at stå til rådighed for fleksjob. Dette ændrer den nye målgruppeindplacering fra den 1. januar 2027 ikke på.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager er syg, herunder på grund af sociale omstændigheder, vil personen ikke have pligt til at stå til rådighed for fleksjob eller tilbud, så længe sygdommen varer. 

Fra den 1. juli 2026 skal kommunen holde den første jobsamtale med en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager senest 2 uger fra første henvendelse til kommunen om hjælp. 

For aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere vil kommunen derudover skulle give en indsats, herunder jobsamtaler og tilbud, i det omfang personen har behov for det. 

Den enkelte person har endvidere ret til jobsamtaler med kommunen i hele forløbet, når personen har behov for det og anmoder herom.

Se også punkt 2.2. i startvejledningen for mere information om jobsamtaler til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.

Du kan finde startvejledningen her.

Det vil fortsat være op til den enkelte kommune at tilrettelægge indsatsen for den enkelte ledige på grundlag af en vurdering af den pågældendes behov og forudsætninger. 

Hvis kommunen f.eks. vurderer, at en kontanthjælpsmodtager, der har komplekse problemer ud over ledighed, har behov for en tværfaglig indsats, er det således op til kommunen at vurdere, hvordan det bedst sikres, at personen får den rette indsats. 

Kommunen kan fortsat tilrettelægge en tværfaglig indsats med beskæftigelsesrettede tilbud og eksempelvis tilbud efter social- og sundhedslovgivningen, der bedst understøtter personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen. 

Fra 1. juli 2026 vil kontaktforløbet for uddannelsesparate følge kontaktforløbet for jobparate kontanthjælpsmodtagere. Uddannelsespålægget fortsætter indtil 1. januar 2027, hvor ny hovedlov træder i kraft.

Fra 1. januar 2027 afskaffes visitationskategorien ”uddannelsesparat” og unge kontanthjælpsmodtagere under 30 år visiteres hhv. jobparate eller aktivitetsparate på lige fod med kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Kontaktforløbet vil afhænge af, om personen visiteres jobparat eller aktivitetsparat, men ud over de lovmæssige krav til kontaktforløbet, vil det være op til kommunen, hvordan det konkrete kontaktforløb tilrettelægges ud fra en individuel vurdering. 

Se også punkt 2 i startvejledningen for mere information om kontaktforløbet.

Med beskæftigelsesreformen vil der blive indført et lovkrav om, at kommunen skal visitere kontanthjælpsmodtagere hhv. jobparat eller aktivitetsparat ved første henvendelse om hjælp. Første henvendelse om hjælp vil være den dag, hvor personen møder personligt op i kommunen og søger om at få kontanthjælp. Kommunen skal således visitere på denne dag.

Hvis personen søger om hjælp eller tilmelder sig som jobsøgende f.eks. digitalt på Jobnet, skal personen møde personligt op i kommunen på den første åbningsdag efter ansøgningen/tilmeldingen, og kommunen skal i så fald visitere på denne dag. 

Den nye visitation er ikke en del af ændringsloven, som træder i kraft hhv. 1. februar 2026 og 1. juli 2026, men er en del af den kommende hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, der forventes at blive vedtaget i Folketinget i foråret og træde i kraft 1. januar 2027.

For nærmere oplysning om Kommunernes Ydelsessystem henvises til Kommunernes Landsforening og KOMBIT, da Kommunernes Ydelsessystem er KOMBITs løsning.

Alle kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere – dog ikke kontanthjælpsmodtagere omfattet af arbejdspligten – har fra 1. februar 2026 ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre kommunen vurderer, at personen åbenlyst ikke har behov for en test. Det kan fx være hvis personen for nyligt har gennemført en læse-, skrive- og regnetest.

Se punkt 9 i startvejledningen for mere information om læse-, skrive- og regnetest.

Læse-, skrive- og regnetest kan ikke udgøre et ret og pligt tilbud.

Lovændringen som følger af beskæftigelsesreformen indebærer en afskaffelse af retten til uddannelsesmentor i forbindelse med opstart af uddannelse for unge med uddannelsespålæg. Kommunen vil herefter kunne tilbyde mentorstøtte efter de almindelige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 

Reformen ændrer ikke på uddannelsesstedernes mentorordninger – for nærmere oplysning herom henvises til Børne- og Undervisningsministeriet. 

Se punkt 8 i startvejledningen for mere information om afskaffelse af ret til uddannelsesmentor.

Retten til en koordinerende sagsbehandler for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere forventes afskaffet den 1. januar 2027, når den nye hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats træder i kraft.

Den planlagte udmøntning af beskæftigelsesreformen, herunder proces og ikrafttrædelsestidspunkter for de forskellige initiativer er desuden beskrevet på temasiden om beskæftigelsesreformen.

Du kan finde siden for proces og ikrafttrædelser her.

I Bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (databekendtgørelsen) fremgår de såkaldte kontaktgrupper, som kommunen skal indberette oplysninger om. Det forventes, at kontaktgrupperne for unge under 30 år (nuværende kontaktgruppe 12) og voksne over 30 år (nuværende kontaktgruppe 2) vil blive slået sammen til én samlet kontaktgruppe fra 1. januar 2027.

Fra 1. juli 2026 skal kommunen ikke følge op med henblik på at understøtte fastholdelse for sygemeldte i et ansættelsesforhold, herunder sygemeldte fra fleksjob, der forventes at blive raskmeldt senest inden udgangen af 26. uge regnet fra første fraværsdag, medmindre den sygemeldte eller arbejdsgiver ønsker det.  

Det betyder, at kommunen i disse sager ikke skal holde opfølgningssamtaler med henblik på at tilrettelægge et opfølgningsforløb og iværksætte indsats for at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet inden for det første halve år.

Den sygemeldte skal angive forventet varighed af sygefraværet og ønske om opfølgning via oplysningsskemaet i Mit Sygefravær.

Fra 1. juli 2026 idriftsættes et nyt dynamisk oplysningsskema i Mit Sygefravær. I det nye oplysningsskema angiver sygemeldte i et ansættelsesforhold bl.a., om de forventer at være raskmeldt inden for 26 uger, om de ønsker hjælp til fastholdelse fra kommunen, samt kontaktoplysninger på deres nærmeste leder.

Det er op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønske om opfølgning i forbindelse med sygemeldingen, samt løbende under sygefraværet. Det kan f.eks. være pr. telefon eller via sikker post.

STAR er i dialog med KL og DA om initiativer, der kan bidrage til at arbejdsgivere bliver orienteret om de nye regler for opfølgning.

Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen kan derfor tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.

Der ændres ikke i reglerne for opgørelse af revurderingstidspunktet, og hvornår der er udbetalt sygedagpenge i 22 uger inden for de ni forudgående kalendermåneder. Kommunen vil ligeledes have mulighed for at tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

For øvrige sygemeldte skal kommunen holde mindst en opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Det gælder f.eks. for sygemeldte fra ledighed, sygemeldte fra selvstændig virksomhed, sygemeldte fra beskæftigelse med et forventet forløb på mere end 26 uger, samt de sygemeldte fra beskæftigelse, hvor de selv eller deres arbejdsgiver ønsker opfølgning.

Kommunen skal herefter afholde opfølgningssamtaler, når kommunen vurderer, at sygemeldte har behov for opfølgningssamtale.

Muligheden for, at kommunen kan afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde med sygemeldte, er udvidet til også at omfatte sygemeldte, der kommer fra ledighed eller er selvstændige.

Kommunen kan derfor beslutte at afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde med alle sygedagpengemodtagere. Den første opfølgningssamtale skal dog ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde, hvis den sygemeldte ønsker det.

Efter den første opfølgningssamtale kan den sygemeldte som i dag vælge, om opfølgningssamtalen skal foregå ved personligt fremmøde, telefonisk eller personligt digitalt fremmøde. Sygemeldte skal desuden som i dag efter den første opfølgningssamtale booke samtaler digitalt. Den sygemeldte har desuden stadig ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Der sker ikke ændringer i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, den 1. februar 2026. Men der vil i et kommende lovforslag (fase II af beskæftigelsesreformen) ske en afskaffelse af forlængelsesregel nr. 1 (da den ikke længere vil kunne anvendes, udover dem som allerede er på den). De øvrige nr. vil samtidig ”rykke” sig.

Se § 2 nr. 28 i udkast til lovforslag som sendt i ekstern høring.

Med beskæftigelsesreformen forventes jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse afskaffet den 1. januar 2027. I stedet indføres en reduceret sygedagpengesats for de sygemeldte, der tidligere ville have haft ret til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, og som i øvrigt opfylder lovens betingelser om f.eks. uarbejdsdygtighed. 

Opfølgningen for sygemeldte, der modtager sygedagpenge med reduceret sats, følger de samme regler som for sygemeldte, som modtager sygedagpenge med almindelig sats.

I et kommende lovforslag om ændring af bl.a. sygedagpengeloven, forventes der fastsat regler om, at en person, hvis jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ophører efter den 1. januar 2027 på grund af tidsbegrænsningen, vil have ret til at overgå til sygedagpenge med reduceret sats. Vedkommende vil få ret til den fulde, reducerede sygedagpengesats, uanset den tidligere løn og timetal. Personen vil herefter være omfattet af sygedagpengeloven i sin helhed. Det vil være en betingelse, at personen fortsat er uarbejdsdygtig og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge.

Hvis personen ikke kan modtage sygedagpenge, vil personen være henvist til at søge om kontanthjælp.

For personer, der overgår til kontanthjælp, gælder de almindelige regler om formue i kontanthjælpssystemet. For nærmere om formuereglerne kan STAR henvise til Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp, som omhandler formue i fast ejendom.

Se Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp – formue – ejerbolig – sommerhus - friværdi – lån – sameje – tinglyst gavebrev her.

Kommunen skal anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion, inden kommunen træffer afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller om førtidspension efter lov om social pension.

Den sundhedsfaglige rådgivning skal ske efter inddragelse af personen. Det betyder blandt andet, at der som udgangspunkt skal være en kontakt mellem sundhedskoordinator og personen. Det kan være i form af et fysisk eller digitalt møde, telefonisk kontakt m.v. Der ændres ikke på forvaltningslovens bestemmelser om, at en person kan lade sig bistå af andre i forbindelse med behandlingen af sagen.

Af den kommende bekendtgørelse om sundhedsfaglig rådgivning fremgår det, at kommunen og regionen aftaler, hvordan inddragelsen af personen tilrettelægges. Er kommunen og regionen enige om, at kontakt mellem klinisk funktion og personen ikke er nødvendig for, at klinisk funktion kan yde sundhedsfaglig rådgivning i den konkrete sag, kan den sundhedsfaglige rådgivning ydes uden kontakt mellem klinisk funktion og personen.

I sager, hvor kommunen tidligere har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion om helbredets betydning for personens muligheder for arbejde eller uddannelse, kan kommunen vurdere, at denne er tilstrækkelig i forhold til kommunens afgørelse om førtidspension eller fleksjob, hvis den sundhedsfag lige rådgivning er sket inden for 12 måneder før kommunens afgørelse.

Kommunen kan i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge. 

Ved sager om fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller førtidspension forstås sager, hvor kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for disse ordninger, og kommunen påbegynder udarbejdelse af beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde. Herudover forstås sager, hvor personen er visiteret til fleksjob, tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende eller er tilkendt førtidspension.

Kommunen kan i sager om førtidspension, jobafklaringsforløb, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende alene indhente speciallægeattester fra klinisk funktion. Kommunen kan dog i disse sager fremover også rekvirere statusattester og journaloplysninger fra en speciallæge eller et sygehus og status fra en psykolog i det omfang, der er behov for at supplere sagens helbredsmæssige oplysninger.

Kommunen skal udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunen skal udarbejde beskrivelsen i samarbejde med personen.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del indeholder i dag. Det vil sige oplysninger om personens job- og uddannelsesmål samt personens jobmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer, herunder dokumentation for den forudgående indsats på disse områder.

Beskrivelsen skal endvidere indeholde den praktiserende læges vurdering af personens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde (LÆ 265). Kommunen kan undlade at indhente den praktiserende læges vurdering, hvis kommunen vurderer, at de helbredsmæssige oplysninger, der allerede er i sagen, danner tilstrækkeligt grundlag for kommunens vurdering af sagen.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde skal indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Ja, skrivelse nr. 10112 af 23. december 2021 om ressourceforløb kan fortsat anvendes for de personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. For disse personer finder de hidtil gældende regler om ressourceforløb anvendelse, når de pågældende fortsat er i ressourceforløb og opfylder betingelserne derfor. Det vedrører reglerne i kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 1. marts 2024 og de dertil hørende regler.

Personerne er ligeledes omfattet af de øvrige bestemmelser i de hidtil gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, § 15 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der omhandler personer omfattet af kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Som konsekvens af, at reglerne om rehabiliteringsteams ophæves pr. 1. juli 2026 finder de hidtil gældende regler i § 113, stk. 2, i lovens kapitel 19, om indsatsgaranti dog alene anvendelse frem til den 1. juli 2026, da disse regler vedrører forelæggelsen af en persons sag for rehabiliteringsteamet.

Se afsnit II, pkt. 4 i startvejledningen for yderligere oplysninger om ophævelsen og udfasningen af ressourceforløbsordningen for personer, som har fået bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026. 

I de tilfælde, hvor kommunen ikke inden ressourceforløbets afslutning når at tage stilling til, hvilken foranstaltning der skal iværksættes efter ressourceforløbet, er det STARs vurdering, at ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen vil skulle fortsætte, indtil kommunen har truffet en afgørelse om dette.

STAR har lagt vægt på, at for de personer, som kommunen har bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026, finder de hidtil gældende regler om ressourceforløb anvendelse, indtil deres forløb afsluttes.

Vurderingen bygger endvidere på den hidtil gældende § 113, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om, at kommunen inden ressourceforløbets afslutning skal træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet samt Ankestyrelsens principafgørelse 82-16. Det fremgår af denne afgørelse, at hvis kommunen ikke når at tage stilling til, hvilken foranstaltning der skal iværksættes efter ressourceforløbet, skal ressourceforløbet og ressourceforløbsydelsen fortsætte, indtil kommunen har taget stilling.

Det følger videre af § 7 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kommunen senest 2 uger før, at en persons ressourceforløb ophører, skal tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe personen tilbage til arbejdsmarkedet.

Det bemærkes i den forbindelse, at personen vil kunne ansøge om kontanthjælp, og at kommunen skal vejlede personen om muligheden for at ansøge om kontanthjælp.

Nej. Personen kan færdiggøre ressourceforløbet efter de hidtil gældende regler, når personen fortsat opfylder betingelserne herfor. 

Personer, der ikke kan forsørge sig selv, og hvis forsørgelse ikke påhviler andre, kan ansøge om hjælp i kontanthjælpssystemet. 

Forudsætningen for at modtage kontanthjælp er, at man har været udsat for en social begivenhed som f.eks. sygdom, at ændringerne bevirker, at man ikke har mulighed for at forsørge sig selv og en eventuel familie, og at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.

De personer, der allerede er bevilliget ressourceforløb senest den 31. januar 2026, vil kunne fortsætte i ressourceforløbet og dermed modtage ressourceforløbsydelsen, indtil ressourceforløbet ophører.

Ja, kommunen vil i forhold til den fastsatte tid kunne forlænge den periode, som personen kan være i revalidering, hvis personen ikke kan gennemføre revalideringsforløbet på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller andre helt specielle forhold. 

Kommunen kan ligeledes forlænge revalideringsperioden på grund af sygdom, pasning i hjemmet af børn eller andre nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig lidelse, barsel, sorgorlov, manglende pasningsmulighed af børn eller særlige sociale forhold, som midlertidigt forsinker personen i at gennemføre revalideringsforløbet.

Hvis en person har ret til barselsorlov indenfor den periode, hvor revalideringsforløbet er bevilget, skal kommunen på baggrund af en konkret vurdering i henhold til overstående beslutte, om revalideringsforløbet kan forlænges, så personen kan blive færdig med sit revalideringsforløb og komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Når revalideringsordningen ophæves, skal længerevarende opkvalificering ske gennem en individuel tilrettelagt indsats i beskæftigelsessystemet eller i det ordinære uddannelsessystem.

Det fremgår af § 9, nr. 1, i det udkast til forslag om en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har været i ekstern høring, at loven også vil omfatte personer, der er ansat i fleksjob.

Nej, reglerne for ansatte i fleksjob ændres ikke. Heller ikke opfølgningsreglerne.

Når rehabiliteringsteamet afskaffes 1. juli 2026, vil det være kommunen, der tager stilling til eventuel overgang fra førtidspension til fleksjob.

Der er ikke regler om, at der skal være et pensionsråd i kommunen.

Nej, reglerne om tilkendelse af førtidspension er uændrede. Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen til at kunne arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.

Det vil fortsat være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at den pågældende – uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob – ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal således være udtømt.

Inden der vil kunne tilkendes førtidspension, skal der udarbejdes en samlet beskrivelse, der dokumenterer, at personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede. Det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre der er tale om en sag, hvor der er søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, og det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg.

Med reformen har kommunerne fået større frihed til at tilrettelægge indsatsen, og det er ikke hensigten, at Beskæftigelsesministeriet skal komme med anbefalinger til, hvordan den enkelte kommune skal organisere sig.

Ja, det er ikke muligt at få bevilliget særlig støtte efter den 30. juni 2026.

Personer, der er berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil fortsat kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode (1. juli 2026 til 30. juni 2029). Det vil f.eks. være modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og personer på ledighedsydelse.

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret af den modtagne ydelse.

Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Det fremgår af aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at:

”Positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge udvides til 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne, så flere ledige vil have mulighed for at finde en uddannelse, der er relevant for dem.”

Udvidelsen af andelen af den samlede aktivitet vil ikke nødvendigvis resultere i flere uddannelser på positivlisten, hvis de uddannelser, som er på positivlisten, udgør en større andel af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne.

Positivlisten for uddannelsesløft 2026 er offentliggjort i december 2025. 

Skærpet tilsyn erstattes af en ny resultatbaseret opfølgning, som træder i kraft den 1. januar 2027. Det er intentionen, at resultatopfølgningen skal fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få personer i job eller uddannelse samt på tilfredsheden med indsatsen. Den konkrete model for den kommende opfølgning er under udvikling, og den lovgivningsmæssige udmøntning indgår i forslaget til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2026 er der en mellemliggende periode, hvor skærpet tilsyn er afskaffet og endnu ikke erstattet med en ny resultatbaseret opfølgning.

Ja, med afskaffelsen af skærpet tilsyn gælder fokusmålet om gennemsnitligt mindst 4 jobsamtaler om året med personer i den samlede gruppe ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders ledighed ikke længere. Kommunen skal fortsat aftale kontaktforløbet med personen efter de første 6 måneders ledighed, og derudover holde samtaler, når kommunen vurderer, at personen har behov for det. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen beder om det.

Personer, der er omfattet af arbejdspligt, skal fortsat deltage i en kontinuerlig indsats i form af tilbud i op til 37 timer om ugen, hvor der er begrænsninger i adgangen til at bevilge tilbud om vejledning og opkvalificering. 

Reglerne om arbejdspligt fremgår af kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er ikke ændret på disse regler.

For personer, der er omfattet af arbejdspligt, gælder de almindelige regler om kontaktforløbet, og de ændrede regler for kontaktforløbet vil derfor også gælde for personer omfattet af arbejdspligt.

Den nye hovedlov, som var i høring i oktober-november 2025, forventes fremsat i Folketinget i marts 2026 og behandlet og vedtaget inden sommerferien 2026. Hovedloven forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Det er ikke nødvendigt med en lovbekendtgørelse, når der kun er en hovedlov, og der ikke er foretaget ændringer i den. En lovbekendtgørelse er en sammenskrivning af en hovedlov og hovedlovens senere ændringslove.