Spørgsmål fra webinar d. 21. januar 2026 om første fase af beskæftigelsesreformen

Ja, uddannelsespålægget fastholdes i 2026. Det forventes, at uddannelsespålægget for dagpengemodtagere vil blive afskaffet med den nye hovedlov, som forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Ja. Reglerne om, at kommunen kan undtage op til 25 pct. af personerne fra jobsamtaler og tilbud, som kommunen vurderer selv kan komme i job, gælder også for unge med uddannelsespålæg.
Det bemærkes, at personer, der er omfattet af arbejdspligt, ikke er omfattet af reglerne om mere fleksible tilbud. Disse personer skal fortsat deltage i en kontinuerlig indsats i form af tilbud i op til 37 timer om ugen efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er ikke ændret på disse regler. 
Ændringen om mere fleksible kontaktforløb og tilbud træder i kraft den 1. juli 2026. 

Uddannelsespålægget forventes at blive afskaffet med den nye hovedlov, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. 

Se i øvrigt punkt 2.1. om mere fleksible kontaktforløb og pkt. 3.1. om mere fleksible tilbud i VEJ nr. 9117 af 16. januar 2026 (startvejledningen).

Kommunen kan undtage op til 25 pct. på tværs af den samlede gruppe af dagpengemodtagere samt job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere fra tilbud i de første 6 måneder. Kommunen vil ud fra en konkret vurdering kunne undtage personer, som kommunen vurderer selv kan komme i job, for tilbud.

Det bemærkes, at personer, der er omfattet af arbejdspligt, ikke er omfattet af reglerne om mere fleksible tilbud. Disse personer skal fortsat deltage i en kontinuerlig indsats i form af tilbud i op til 37 timer om ugen efter kapitel 16 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og der er ikke ændret på disse regler.

Beskæftigelsesministeriet vil understøtte reglerne om mere fleksible tilbud ved at indføre registrering af undtagelse for de personer, som undtages. Reglerne forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse og træde i kraft den 1. juli 2026. Der vil endvidere både komme en registrering af a-kassens og kommunens undtagelse fra jobsamtaler og for kommunens undtagelse fra tilbud.

Se punkt 3.1. i startvejledningen.

For dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for i de første 3 måneder, kan a-kassen undtage personen fra én jobsamtale i de første 3 måneder. Kommunen kan undtage personen fra to jobsamtaler efter de første 3 måneder og senest efter 6 måneder, da det alene er den første jobsamtale, der skal holdes med alle dagpengemodtagerne. 

Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem, hvem a-kassen og kommunen undtager fra jobsamtalerne. Det kan derfor også være forskelligt, hvilke personer der indgår i opgørelsen af de 25 pct. hos henholdsvis a-kassen og kommunen.

For dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere kan kommunen undtage personen fra tre jobsamtaler i de første 6 måneder, da den første jobsamtale skal holdes med alle personerne.

Kommunen kan undtage op til 25 pct. på tværs af den samlede gruppe af dagpengemodtagere, job- og uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere samt ledighedsydelsesmodtagere fra jobsamtaler i de første 6 måneder.
Beskæftigelsesministeriet vil understøtte reglerne om mere fleksible kontaktforløb ved at indføre markeringer for de personer, som undtages fra jobsamtalerne. Reglerne forventes at blive fastsat ved bekendtgørelse og træde i kraft den 1. juli 2026. 

Der kommer særskilte undtagelsesregistreringer for a-kasser og kommuner, så kommunen kun skal benytte deres egen registrering og ikke aktivt skal fjerne a-kassens registrering. Kommunen får både en undtagelsesregistrering for jobsamtaler og en undtagelsesregistrering for tilbud. Kommunen kommer derfor til at skulle registrere, hvilke personer der undtages for krav til jobsamtaler.

Se punkt 2.1. i startvejledningen. 

Ret til jobsamtaler indebærer, at personen har ret til jobsamtaler i hele forløbet med kommunen, når personen har behov for det og anmoder herom. Retten gælder for dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, kontanthjælpsmodtagere, personer i jobafklaringsforløb, ledighedsydelsesmodtagere, førtidspensionister, ledige selvforsørgende og unge under 18 år, som er omfattet af loven. Dagpengemodtagere, som ikke er i målgruppen for uddannelsespålæg, har ret til jobsamtaler med kommunen efter de første 3 måneder, når kommunen varetager kontaktforløbet. Det betyder også, at kommunen skal vejlede om retten til jobsamtaler, og at personen kan anmode om jobsamtaler ud over de lovpligtige jobsamtaler i kontaktforløbet.

Se punkt 2.3. i startvejledningen.

Det er kommunen, der skal sørge for, at en dagpengemodtager får og påbegynder et ret og pligt-tilbud senest efter 6 måneders ledighed. 

Tilbud om øvrig vejledning og opkvalificering, som en person har deltaget i forud for den 1. juli 2026, vil ikke kunne udgøre et ret og pligt-tilbud til den pågældende person. 

Der er kun fastlagt krav om, at den første jobsamtale skal holdes inden for 2 uger for dagpengemodtagere (bortset fra dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg), kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere i forbindelse med personens overgang til ledighedsydelse.

Der er ikke krav om, hvornår den anden jobsamtale skal afholdes ud over at den skal holdes inden for de første tre måneder hos a-kassen og inden for de første seks måneder hos kommunen. 

Der er ingen krav om gentagne tilbud til dagpengemodtagere.

Ja. Personer, der senest den 31. januar 2026 har fået bevilliget eller deltager i et tilbud om uddannelse under puljen til uddannelsesløft, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtil gældende regler. Kommunen skal således have truffet afgørelse om tilbuddet overfor personen senest den 31. januar 2026. Det er ikke et krav, at personen skal have påbegyndt tilbuddet senest den 31. januar 2026.

Se punkt 10.1. i startvejledningen.

Kontanthjælpsmodtagere vil ikke kunne bevilges et uddannelsesløft under puljen til uddannelse fra 1. februar 2026. Kontanthjælpsmodtagere bliver ikke omfattet af ordningen om ret til uddannelsesløft (110 pct. ordningen), som fortsat alene gælder for visse dagpengemodtagere.

Når positivlisten til retten til uddannelsesløft sammensættes, tages der udgangspunkt i, hvor der er aktuel og dokumenteret mangel på arbejdskraft. Det sker bl.a. med afsæt i arbejdsmarkedsbalancen, som er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede overblik over jobmulighederne for alle stillingsbetegnelser i samtlige regioner i Danmark. Arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge uddannelser til positivlisten inden for denne ramme.

Samtidig er der en politisk fastsat ramme for positivlisten, idet kurserne på listen maksimalt må udgøre 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at der i den årlige udarbejdelse af positivlisten foretages prioriteringer, og at ikke alle erhvervsuddannelser med mangel på arbejdskraft kan optages på positivlisten. 

Ja. Der er dog en række undtagelsesmuligheder f.eks. i forhold til registrering af CV og tilmelding som arbejdssøgende i kommunen.

Ledighedsydelsesmodtagerne er endvidere omfattet af de samme rimelige grunde som aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, således at kommunen i forbindelse med udeblivelse eller afslag på f.eks. fleksjob ud over de almindelige rimelige grunde også skal vurdere, om der er andre grunde til, at ledighedsydelsesmodtageren ikke skal sanktioneres og skal vurdere om en sanktion vil fremme ledighedsydelsesmodtagerens rådighed.

Dette svarer i øvrigt til de gældende regler.

Efter de gældende regler er ledighedsydelsesmodtagere også jobparate i forhold til at stå til rådighed for fleksjob. Dette ændrer den nye målgruppeindplacering fra den 1. januar 2027 ikke på.

Hvis en ledighedsydelsesmodtager er syg, herunder på grund af sociale omstændigheder, vil personen ikke have pligt til at stå til rådighed for fleksjob eller tilbud, så længe sygdommen varer. 

Der sker ikke ændringer i sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 1, den 1. februar 2026. Men der vil i et kommende lovforslag (fase II af beskæftigelsesreformen) ske en afskaffelse af forlængelsesregel nr. 1 (da den ikke længere vil kunne anvendes, udover dem som allerede er på den). De øvrige nr. vil samtidig ”rykke” sig.

Se § 2 nr. 28 i udkast til lovforslag som sendt i ekstern høring.

I et kommende lovforslag om ændring af bl.a. sygedagpengeloven, forventes der fastsat regler om, at en person, hvis jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse ophører efter den 1. januar 2027 på grund af tidsbegrænsningen, vil have ret til at overgå til sygedagpenge med reduceret sats. Vedkommende vil få ret til den fulde, reducerede sygedagpengesats, uanset den tidligere løn og timetal. Personen vil herefter være omfattet af sygedagpengeloven i sin helhed. Det vil være en betingelse, at personen fortsat er uarbejdsdygtig og i øvrigt opfylder betingelserne for ret til sygedagpenge.

Hvis personen ikke kan modtage sygedagpenge, vil personen være henvist til at søge om kontanthjælp.

For personer, der overgår til kontanthjælp, gælder de almindelige regler om formue i kontanthjælpssystemet. For nærmere om formuereglerne kan STAR henvise til Ankestyrelsen, herunder Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp, som omhandler formue i fast ejendom.

Se Ankestyrelsens principmeddelelse 23-23 om kontanthjælp – formue – ejerbolig – sommerhus - friværdi – lån – sameje – tinglyst gavebrev her.

Det fremgår af § 9, nr. 1, i det udkast til forslag om en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har været i ekstern høring, at loven også vil omfatte personer, der er ansat i fleksjob.

Nej, reglerne for ansatte i fleksjob ændres ikke. Heller ikke opfølgningsreglerne.

Nej, reglerne om tilkendelse af førtidspension er uændrede. Kommunen skal fortsat se på alle lovgivningens muligheder for at hjælpe personen til at kunne arbejde, inden der kan tages stilling til, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.

Det vil fortsat være en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat. Nedsættelsen skal være af et sådant omfang, at den pågældende – uanset støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob – ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Alle relevante muligheder for at udvikle arbejdsevnen skal således være udtømt.

Inden der vil kunne tilkendes førtidspension, skal der udarbejdes en samlet beskrivelse, der dokumenterer, at personens forudsætninger for at arbejde er fuldt ud afklarede. Det vil være en betingelse for, at en sag kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, at kommunen har modtaget sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinator, medmindre der er tale om en sag, hvor der er søgt om førtidspension på det foreliggende grundlag, og det er utvivlsomt, at personen ikke opfylder betingelserne for tilkendelse af førtidspension, eller personen er terminalt syg.

Med reformen har kommunerne fået større frihed til at tilrettelægge indsatsen, og det er ikke hensigten, at Beskæftigelsesministeriet skal komme med anbefalinger til, hvordan den enkelte kommune skal organisere sig.

Ja, det er ikke muligt at få bevilliget særlig støtte efter den 30. juni 2026.

Personer, der er berettiget til at modtage særlig støtte den 30. juni 2026, vil fortsat kunne modtage særlig støtte i en treårig udfasningsperiode (1. juli 2026 til 30. juni 2029). Det vil f.eks. være modtagere af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb og personer på ledighedsydelse.

Hvis personen i løbet af den treårige udfasningsperiode ophører med at modtage den ydelse, som personen modtog den 30. juni 2026, vil den særlige støtte bortfalde samtidigt med ophøret af den modtagne ydelse.

Hvis personen efterfølgende igen begynder at modtage den ydelse, som personen var berettiget til at modtage den 30. juni 2026 i den treårige periode, vil personen ikke igen blive berettiget til at modtage særlig støtte.

Det fremgår af aftale om en reform af beskæftigelsesindsatsen, at:

”Positivlisten for retten til uddannelsesløft på 110 pct. dagpenge udvides til 35 pct. af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne, så flere ledige vil have mulighed for at finde en uddannelse, der er relevant for dem.”

Udvidelsen af andelen af den samlede aktivitet vil ikke nødvendigvis resultere i flere uddannelser på positivlisten, hvis de uddannelser, som er på positivlisten, udgør en større andel af den samlede aktivitet på erhvervsuddannelserne.

Positivlisten for uddannelsesløft 2026 er offentliggjort i december 2025. 

Skærpet tilsyn erstattes af en ny resultatbaseret opfølgning, som træder i kraft den 1. januar 2027. Det er intentionen, at resultatopfølgningen skal fokusere på, om kommuner og a-kasser formår at få personer i job eller uddannelse samt på tilfredsheden med indsatsen. Den konkrete model for den kommende opfølgning er under udvikling, og den lovgivningsmæssige udmøntning indgår i forslaget til ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I 2026 er der en mellemliggende periode, hvor skærpet tilsyn er afskaffet og endnu ikke erstattet med en ny resultatbaseret opfølgning.

Ja, med afskaffelsen af skærpet tilsyn gælder fokusmålet om gennemsnitligt mindst 4 jobsamtaler om året med personer i den samlede gruppe ydelsesmodtagere med mindst 12 måneders ledighed ikke længere. Kommunen skal fortsat aftale kontaktforløbet med personen efter de første 6 måneders ledighed, og derudover holde samtaler, når kommunen vurderer, at personen har behov for det. Den enkelte person har ret til jobsamtaler, hvis personen beder om det.

Den nye hovedlov, som var i høring i oktober-november 2025, forventes fremsat i Folketinget i marts 2026 og behandlet og vedtaget inden sommerferien 2026. Hovedloven forventes at træde i kraft 1. januar 2027.

Det er ikke nødvendigt med en lovbekendtgørelse, når der kun er en hovedlov, og der ikke er foretaget ændringer i den. En lovbekendtgørelse er en sammenskrivning af en hovedlov og hovedlovens senere ændringslove.