Sagsbehandleradgang til Jobnet
Sagsbehandleradgang til Jobnet styrker jobcentermedarbejderes mulighed for at guide og vejlede borgerne i brugen af Jobnet.
Med Sagsbehandleradgang til Jobnet har du som jobcentermedarbejder mulighed for at se, hvordan Jobnet ser ud for borgeren. Du har udelukkende læseadgang og kan ikke foretage ændringer på borgerens jobnetside.
Sagsbehandleradgang til Jobnet er udviklet, så du som jobcentermedarbejder nemmere kan guide og vejlede borgeren i brugen af Jobnet, herunder selvbook af jobsamtaler.
Når du er logget ind, skal du taste borgerens CPR-nummer. Efter login vises borgerens jobnetside, og du kan bevæge dig rundt i borgerens profil og se samme visning, som borgeren ser. I Min beskedbakke er der dog begrænset adgang som følge af reglerne om brevhemmelighed.
Du kan skifte til en anden borger ved at klikke på ’Skift til anden borger’ i øverste højre hjørne.
Borgeren kan på Jobnet i sin historik under login se, hvem der har benyttet læseadgang og hvornår.
Vejledning til at logge på
Der er to muligheder for at tilgå sagsbehandleradgangen til Jobnet:
- Via linket ’Jobnet - se borgeres Jobnet’ i Arbejdsmarkedsportalen
- Via link i Jobcentrets sagsbehandlingssystem. Du skal logge på med MitID Erhverv brugercertifikat.
OBS: Du skal være aktiv bruger i Arbejdsmarkedsportalen for at kunne benytte linket. Vær opmærksom på, at adgang til Arbejdsmarkedsportalen sættes inaktiv efter 90 dage uden login og slettes helt efter 100 dages inaktivitet.