Ændringsønsker til Selvbook på Jobnet
Gennem kontakten med brugerne indsamler styrelsen løbende ønsker til ændringer af forskellige værktøjer.
Det er vigtigt for en fortsat brugervenlig udvikling af Styrelsens it-værktøjer, at vi løbende får indmeldinger fra brugerne, hvis de oplever, at noget kunne fungere bedre eller løses anderledes.
For hvert ønske angives en dato for modtagelsen af ønsket samt en status, der ligeledes er fulgt af en statusdato.
Ønske om information om, at deltagelsesvalg id 3 er slettet ved oprettelse af fravær 75 'Kontaktforløb er hos a-kassen - Sagsnr.: S2406-352
07-06-2024 Hvis en borger, der tidligere har fået registreret deltagelsesvalg id 3, efterfølgende får registreret fravær 75 'Kontaktforløb er hos a-kassen' slettes deltagelsesvalget. Oplysning om sletning sendes imidlertid ikke til jobcentret og a-kassen.
31-05-2023 Ændringsønsket er afklaring i forbindelse med modernisering.
A-kasser ønsker at kunne se afholdte jobsamtaler afholdt efter seneste indplacering – sagsnr. S2402-4582
26-02-2024 A-kasser ønsker ifm. medlemstilgang at kunne se afholdte jobsamtaler afholdt efter seneste indplacering af hensyn til styring af afholdelse af det nødvendige antal jobsamtaler inden for perioden, hvor a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet.
26-02-2024 Ændringsønsket er oprettet
Ved booking med mere end én mødeform er der ønske om, at borgeren på trin 4 ikke får vist den øverste mødeform som default markeret - sagsnr.: S2402-495
13-02-2024 Ønske fra jobcentre, da borgere ofte overser, at de skal tage stilling til mødeformen.
13-02-2024 Ønsket implementeres med moderniseringen af Jobnet i 2025
Mulighed for registrering af opfølgningssamtale på borgere i kontaktgruppe 10 'Fleksjobansat' - sagsnr. 406885 / S2312-478
28-11-2023 Arbejdsgivere og den sygemeldte kan anmode om tidlig opfølgning (fast track). Der ønskes i den forbindelse mulighed for at kunne registrere opfølgningssamtale (id 4) på ansatte i kontaktgruppe 10 'Fleksjobansat'.
12-02-2024 Implementeret i release 2024-1 den 18-03-2024
Ønske om ændring af information i pop up på Jobnet om indkaldelse til telefonisk samtale - sagsnr. 393962 / S2312-894
29-09-2023 Der modtaget ønske om, at information i pop up'en på Jobnet om indkaldelse til møde, hvor borgeren skal ringe til sagsbehandleren' bliver ændret. Det fremgår af informationen, at borgeren skal ringe i tidsrummet XX:XX - YY:YY - det vil sige inden for mødets varighed. Dette ønskes ændret, sådan at borgeren oplyses om at ringe kl. XX:XX - det vil sige på mødets starttidspunkt.
29-09-2023 Ændringsønsket er modtaget
Ønske om lukning af frist for selvbooking ved lukning af kontaktgruppe - sagsnr.: 317877
19-12-2022 Der er modtaget ønske om, at en borgers frist for booking af møde automatisk bliver lukket, når kontaktgruppe lukkes.
16-01-2023 Ændringsønsket er ikke imødekommet, da STAR vurderer, at borger derved kan få vanskeligt ved at få hjælp fra it-systemerne til opfylde kravene i fx BAB § 30, stk. 3, 1. pkt.
§ 30.
Stk. 3. Personer omfattet af § 1, nr. 1, som er afmeldt på grund af manglende booking af en jobsamtale, jf. § 27, stk. 2, eller hvor fristen for booking er overskredet i en periode, hvor personen er afmeldt af andre årsager, skal, for at en gentilmelding får virkning, ved gentilmeldingen booke en samtale til afholdelse inden for 10 dage regnet fra gentilmeldingen. Det gælder dog ikke, hvis der fra tidspunktet for afmelding er gået 3 måneder eller mere.
Ønske om mulighed for at formatere tekst i jobmål og aftalefelter - sagsnr.: 317031/S2312-295
15-12-2022 Med henblik på at gøre jobmål/planbeskrivelse og aftaler (afholdte samtaler) mere overskuelige for borgerne, ønsker et jobcenter mulighed for, at teksterne kan formateres med fed, kursiv, understregning og punktopstilling.
15-12-2022 Ændringsønsket er modtaget
Ønske om mulighed for to planlagte bookinger af typen jobsamtale - sagsnr.: 270677/S2312-282
17-06-2022 Et jobcenter ønsker mulighed for, at en borger kan have to planlagte bookinger/indkaldelser til jobsamtale. Ønsket et begrundet i, at en borger, som ikke har joblogget i en hel kalendermåned, hurtigst muligt skal indkaldes til en jobsamtale. Det kan kollidere med, at borgeren allerede er har en planlagt jobsamtale, som kan ligge flere uger frem i tid.
17-06-2022 Ændringsønsket er modtaget
Ønske om historik på ikke-gennemførte samtaler - sagsnr. 266433 / S2312-891
25-05-2022 Et jobcenter ønsker historik på Jobnet, sådan at borgeren kan se historik på mødebookinger, som er annullerede (aflyst) eller som borgeren er udeblevet fra, sådan at borgeren kan få overblik over sit forløb.
25-05-2022 Ændringsønsket er modtaget
Ønske om ny fraværstype til fratagelse af mulighed for booking af telefonisk/digital samtale - sagsnr.: 262866
03-05-2022 Et jobcenter ønsker via ny fraværstype at kunne fratage en borger muligheden for at selvbooke en telefonisk eller digital samtale via Jobnet. Der er tale om, at jobcentret har vurderet, at samtalen skal afholdes personligt, jf. LAB § 33, stk. 2.
21-06-2022 Ændringsønsket er ikke imødekommet. Fravær/fritagelse skal registreres for en given periode, men borgerens ret til selv at vælge samtaleform skal vurderes fra gang til gang (individuel vurdering) og kan dermed ikke fratages for en fastsat periode.
Ønske om oplysning om mødeadresse i mødepåmindelse - sagsnr.: 237316 / S2312-253
15-10-2021 I huskeservice via sms/e-mail om påmindelse om møde er der ønske om visning af mødeadresse.
15-10-2021 Ændringsønsker er modtaget
Ønske om besked, når a-kasse fortryder fravalg af deltagelse i fællessamtale - sagsnr.: 105008
30-08-2017 Jobcentret modtager besked (WSRM), hvis en a-kasse fravælger deltagelse i fællessamtale. Hvis a-kassen efterfølgende fortryder - og registrerer, at de ønsker at deltage, får jobcentret ikke besked fra DFDG (WSRM) herom. Der er ønske om, at dette ændres.
30-03-2022 Ændringsønsket er ikke imødekommet. Der er sket en del ændringer i forhold til booking/mødedeltagelse siden ændringsønsket, og hvorfor ønsket anses for forældet.
Information om at huske at aflyse samtale i jobcentret i forbindelse med afmelding - sagsnr.: 98135
21-03-2017 Der ønskes information på Jobnet om at huske at aflyse planlagt samtale i jobcentret i forbindelse med afmelding.
30-03-2022 Ændringsønsket er ikke imødekommet. Der er sket en del ændringer i forhold til booking/selvbooking siden ændringsønsket, og hvorfor ønsket anses for forældet.
Indhold i mødeændring bør være mere synlig - sagsnr.: 90918 / S2312-550
16-08-2016 Ikke alle mødeændringer er lige synlige for borgeren. Der er derfor et ønske om, at ændringer synliggøres i indkaldelsespop-up og huskeservice - analogt til ændringer i 'Min plan'.
16-08-2016 Ændringsønsket er oprettet.
Historik på indkaldelser/mødebookninger - sagsnr.: S2408-822
20-06-2016 Når mødetidspunktet i indkaldelse/mødebooking er overskredet, kan borgeren ikke længere se oplysninger om mødet på Jobnet. Dette ønskes ændret, sådan at Jobnet viser historik over indkaldelser/mødebookninger.
19-08-2024 Ændringsønsket afvises, da borgeren på Jobnet får vist bookinger 2 timer efter mødetidspunktet og historiske bookinger står altid i kalenderen.