Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Rimelighedskrav og merbeskæftigelseskrav

Styrelsen modtager løbende spørgsmål om VITAS. Læs her de hyppigst stillede spørgsmål om rimeligheds- og merbeskæftigelseskrav.

  • 13-06-2022

    Data fra eIndkomst om antallet af ordinært ansatte indlæses hver søndag i VITAS. Der foretages desuden en indlæsning den første i hver måned.

    Da virksomhederne skal indlæse data senest den 10. i måneden, er det især den efterfølgende opdatering i VITAS, der er interessant. Virksomheder kan dog foretage indlæsninger senere eller foretage efterregistreringer, der først vises i VITAS i den efterfølgende indlæsning.

     

  • 10-07-2020

    Årsagen til, at der kan være forskel i antallet af ansatte i opgørelsen til hhv. rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet er, at støttede personer fratrækkes antallet af ansatte i virksomheden. For private virksomheder opgøres merbeskæftigelseskravet på CVR-niveau, mens rimelighedskravet opgøres på P-niveau.

    Når de støttede personer fratrækkes, er det på basis af indtastningerne i de kommunale sagsbehandlingssystemer. Hvis en aktivitet er registreret på et p-nummer, der ikke er eksisterende, mens cvr-nummeret er korrekt, vil aktiviteten blive fratrukket på cvr-nummer niveau, men ikke på p-nummer niveau.

  • 27-01-2020

    Det fremgår fx af BAB § 83 stk. 3, at:

    ”Ved opgørelsen af antallet af ordinært ansatte medregnes alle beskæftigede, hvor antallet af fuldtids- og deltidsbeskæftigede og sæsonarbejdere skal opgøres som brøkdele af årsværk. Der skal dog ikke medregnes ansatte med offentligt tilskud og ansatte under 18 år”.

    Da kommunen, iflg. LAB § 122, udbetaler fleksløntilskud til personer i fleksjob som supplement til den løn, der udbetales af arbejdsgiver, er dette at betragte som en ansat med offentligt tilskud, som iflg. ovennævnte ikke skal tælles med i forhold til ordinært ansatte.

  • 14-01-2020

    Feltet 'Gennemsnit' bliver af VITAS beregnet som gennemsnit af de angivne måneder. 

    Gennemsnit beregnes kun på de måneder, hvor der har været ansatte, dvs. hvor værdien er større end "0" (Hvis der er måneder ="0" fordi virksomhed eks. er nyopstartet eller fordi virksomheden ikke havde ansatte, bliver måneden ikke medtalt i gennemsnit)."

    Hvis alle måneder har værdien "0", er gennemsnittet "0".

  • 12-06-2017

    Selv om en virksomhed ikke opfylder forholdstalskravet på ansøgningstidspunktet, kan virksomheden godt opfylde forholdstalskravet på starttidspunktet. Hvis det er tilfældet, registreres ansøgningen med en rød advarsel af VITAS. Arbejdsgiveren kan i feltet i 'Opsummeringsfanen' tilføje en bemærkning om, at forholdstallet er opfyldt på starttidspunktet. Arbejdsgiveren kan derefter vælge at indsende ansøgningen alligevel. Det gør han ved at krydse af i den dialogboks, som vises, når virksomheden klikker på 'Send'. Jobcentret modtager ansøgningen i VITAS jobcentermodul med den samme røde advarsel, samt arbejdsgiverens bemærkning. Jobcentret skal inden godkendelse af ansøgningen bekræfte, at forholdstalskravet er opfyldt på starttidspunktet. Når dette er bekræftet, viser VITAS automatisk en godkendelsesfane med et godkendelsesudkast nederst i ansøgningen.

Sidst opdateret: 02-06-2023