Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Oversigt over stillingsbetegnelser

Stillingsbetegnelser med markering for hotjob og skema til indsendelse af ønsker til nye stillingsbetegnelser.

Lister over stillingsbetegnelser, kompetencer og erhvervsområder samt anmodningsskema til nye stillingsbetegnelser

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering implementerer nye og mere retvisende stillingsbetegnelser i ESCO-STAR. For at medvirke til, at nomenklaturen er aktuel og retvisende, opdateres den årligt.

Formålet med at opdatere og vedligeholde de aktive stillingsbetegnelser er:

  • at de stillingsbetegnelser, der er aktive i nomenklaturen, anvendes af virksomheder til at beskrive de job, der findes på det danske arbejdsmarked
  • at stillingsbetegnelserne anvendes af de ledige til at beskrive både deres erhvervserfaring, og de job de søger via 'Jeg søger job som'.
  • at stillingsbetegnelserne kan styrke de digitale værktøjer, som borgere og virksomheder gør brug af, og for at forbedre match mellem ledig og virksomhed.

Fornyelsen af stillingsbetegnelser på EU-niveau går under betegnelsen ESCO og sker på tværs af EU. ESCOStar er den danske variant, som er tilpasset det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at der i ESCOStar er fjernet enkelte stillingsbetegnelser og tilføjet andre stillingsbetegnelser, som findes på det danske arbejdsmarked.

Løbende vedligeholdelse af stillingsbetegnelser berører følgende it-systemer og forretningsområder:

  • Jobnet - herunder 'Jeg søger job som'.'Automatch', 'Find job' og 'Min plan' med 'Jobmål' og 'Krav til jobsøgning'
  • JobAG - herunder virksomhedernes CV-søgning og oprettelse af jobannoncer og jobordrer
  • VITAS - herunder ansøgninger om løntilskud, virksomhedspraktik og fleksjob samt bevillingsansøgninger.

Den nuværende liste over stillingsbetegnelser er blevet opdateret i december 2023.

Den løbende vedligeholdelse af stillingsbetegnelser understøttes af en løbende overvågning af hvilke stillingsbetegnelser, der anvendes på det danske arbejdsmarked.

Eksempler på digitale værktøjer, som påvirkes er:

  • Arbejdsmarkedsbalancen,
  • Virksomhedsoverblikket,
  • Jobbarometret mv.

Nedenfor findes seneste lister over:

Liste over aktuelle stillingsbetegnelser med alias og markering for hotjob (excel)

Liste over kvalifikationer (pdf)

I forbindelse med anmodning om oprettelse af nye stillingsbetegnelser/ stillingsbetegnelser med alias er der oprettet en anmodningsblanket, der skal udfyldes. Anmodningsblanketten findes via nedenstående link:

Blanket til anmodning om nye stillingsbetegnelser/alias

I nedenstående liste opdateres løbende indkomne ønsker og deres behandlingsstatus:

Oversigt over modtagne ønsker om stillingsbetegnelser og alias (excel)

 

Sidst opdateret: 28-11-2024