Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

5.68.91 Gældende konteringsregler

Denne funktion beskriver udgifter og indtægter vedrørende jobcentrenes beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige.

Dranst 1: Autoriserede grupperinger

006 Hjælpemidler m.v. vedr. forsikrede ledige og beskæftigede med 50 pct. refusion (ekskl. undervisningsmaterialer), jf. §§ 76, 77, 82, stk. 4, og 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger vedr. forsikrede ledige, jf. §§ 76 og 77 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (udgifter til undervisningsmateriale registreres på funktion 5.68.90, gruppering 002). Jobcentret kan afholde udgifter til hjælpemidler i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i opkvalificering og vejledning, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud med henblik på at understøtte, at personer kan få og deltage i tilbuddet.

Der kan endvidere i medfør af lovens § 100 ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, eller at personen kan drive selvstændig virksomhed.

Endelig kan jobcentret registrere driftsudgifter efter §§ 76-77 og 99 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i forbindelse med løntilskud for nyuddannede, der er medlem af en a-kasse og omfattet af § 2, nr. 8, fordi de på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse.

Endelig registreres udgifter til befordringsgodtgørelse efter § 82, stk. 4 til forsikrede ledige, hvor befordringsudgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

007 Personlig assistance til handicappede i erhverv med 50 pct. refusion, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

Her registreres jobcentrenes udgifter til aflønning af personlig assistance til fysisk eller psykisk handicappede i erhverv med det formål at give dem samme mulighed for erhvervsudøvelse, som personer uden handicap, jf. §§ 4-5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

008 Personlig assistance til handicappede under efter- og videreuddannelse med 50 pct. refusion, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

Her registreres jobcentrenes udgifter til fysisk eller psykisk handicappede lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende, der udenfor normal arbejdstid deltager i almindelig efter- og videreuddannelse indenfor det pågældende erhverv, samt til visse grupper af ledige, jf. § 14 i lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

016 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion – forenklet permanent ordning, jf. § 98a, stk. 1-3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres jobcentrenes udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan hjemtages 100 pct. refusion af udgifter til jobrotationsforløb, der er igangsat før fremsættelse af lovforslaget vedr. Beskæftigelsesreformen den 12. november 2014. For jobrotationsforløb, der er igangsat i perioden fra den 12. november 2014 til den 1. januar 2015 kan der hjemtages 100 pct. refusion i perioden indtil 1. januar 2015.

Fra 2015 registreres udgifter til jobrotationsydelse med 60 pct. refusion på funktion 5.68.98 gruppering 102.

017 Afløb af jobrotation med 100 pct. refusion (tilskud efter ansøgning) – til særlige grupper med videregående uddannelse, jf. § 98a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres udgifter til jobrotationsydelse i forbindelse med beskæftigede, der deltager i uddannelse, jf. § 98 a, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Der er her tale om en ordning med fokus på beskæftigede med en uddannelse.

Der kan ydes 100 pct. refusion af udgifter til jobrotationsforløb, der er igangsat før fremsættelse af lovforslaget vedr. Beskæftigelsesreformen den 12. november 2014. For jobrotationsforløb, der er igangsat i perioden fra den 12. november 2014 til den 1. januar 2015 kan der ydes 100 pct. refusion i perioden indtil 1. januar 2015.

Her registreres desuden indtægterne fra tilskuddet til jobrotation med 100 pct. refusion til særlige grupper med videregående uddannelse.

Fra 2015 registreres udgifter til jobrotationsydelse til særlige grupper med 60 pct. refusion på funktion 5.68.98 gruppering 103.

102 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres fra 2011 jobcentrenes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til statslige og regionale arbejdsgivere og selvejende institutioner i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion.

Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006.

Kommunernes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til forsikrede ledige, der er ansat i kommunen med løntilskud, og den refusion, som staten yder af kommunens udgifter til løntilskud hertil, registreres fra 2011 på henholdsvis afløbsgruppering 106 (dranst 1) og 006 (dranst 2) på nærværende funktion.

Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 109.

103 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – private arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres fra 2011 jobcentrenes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til private arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion. Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006.

Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 108.

105 Afløb af løntilskud med 50 pct. refusion – forsikrede personer med handicap, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres fra 2011 jobcentrenes afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud for nyuddannede, der er omfattet af § 2, nr. 8, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt jf. §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion. Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006.

Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige med handicap vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 110.

106 Afløb af løntilskud til forsikrede ledige med 50 pct. refusion – kommunale arbejdsgivere, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Her registreres fra 2011 de samlede afløbsbruttoudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud i forbindelse med forsikrede lediges løntilskudsansættelse i en kommune, jf. § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Kommunen kan hjemtage 50 procents refusion af disse bruttoudgifter.

Refusionen registreres på dranst 2 på afløbsgruppering 006.

Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelse i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.95, hvor også løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner m.v. indtægtsføres.

Det bemærkes, at løntilskud vedrørende forsikrede ledige ansat hos offentlige, herunder kommunale, arbejdsgivere vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 109.

107 Afløb af løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion

Her registreres afløbsudgifter vedr. perioden før 1. januar 2016 til løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.(Midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.). Staten refunderer kommunernes udgifter med 50 pct.

Det bemærkes, at løntilskud vedr. personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse vedr. perioden fra og med 1. januar 2016 registreres på gruppering 111.

108 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – private arbejdsgivere

Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til private arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedrørende dagpengemodtagere ansat hos private arbejdsgivere vedr. perioden før 1. januar 2016 registreres på afløbsgruppering 103.

109 Løntilskud vedr. forsikrede ledige – offentlige arbejdsgivere

Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til offentlige, dvs. statslige, regionale og kommunale, arbejdsgivere i forbindelse med ansættelse af forsikrede ledige, jf. § 51, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelse i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.95, hvor også løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner mv. indtægtsføres.

Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedrørende dagpengemodtagere ansat hos offentlige arbejdsgivere vedr. perioden før 1. januar 2016 registreres på afløbsgruppering 102 og 106.

110 Løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap

Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til forsikrede nyuddannede, der er omfattet af § 2, nr. 8, der på grund af et handicap har vanskeligt ved at få ordinær beskæftigelse, jf. § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt jf. §§ 51 og 52 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det bemærkes, at udgifter til løntilskud vedrørende forsikrede ledige med handicap vedr. perioden før 1. januar 2016 registreres på afløbsgruppering 105.

111 Løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Her registreres de kommunale udgifter til løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring mv.(midlertidig arbejdsmarkedsydelse mv.)

Ved ansættelse med løntilskud registreres alene udgiften til løntilskud på denne gruppering. Lønudgifter ved ansættelse i kommunale virksomheder, institutioner m.v. registreres på funktion 5.68.95, hvor også løntilskud til kommunale virksomheder, institutioner m.v. indtægtsføres.

Det bemærkes, at udgifter til løntilskud til personer med ret til midlertidig arbejdsmarkedsydelse vedr. perioden før 1. januar 2016 (før refusionsomlægningen) registreres på afløbsgruppering 107.

Der er desuden under dranst 2 autoriseret følgende grupperinger:

001 Refusion af udgifter til jobrotation med 100 pct. refusion (grp. 016)

003 Berigtigelser

004 Refusion af udgifter til hjælpemidler og personlig assistance til handicappede med 50 pct. refusion (grp. 006, 007 og 008)

005 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud ved den midlertidige arbejdsmarkedsydelse med 50 pct. refusion (grp. 107)

006 Refusion af afløbsudgifter til løntilskud med 50 pct. refusion (grp. 102-103 og 105-106)

007 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – private arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

008 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – private arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

009 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – private arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

010 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – private arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos private arbejdsgivere på grp. 108 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

011 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 80 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

012 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 40 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

013 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 30 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

014 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med 20 pct. refusion – offentlige arbejdsgivere

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige ansat hos offentlige arbejdsgivere på grp. 109 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

015 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

016 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

017 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 30 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

018 Refusion af løntilskud vedr. forsikrede personer med handicap med 20 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. forsikrede ledige med handicap på grp. 110 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

019 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 80 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 80 pct. refusion i de første 4 uger med ydelser.

020 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 40 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 40 pct. refusion fra den 5. til den 26. uge med ydelser.

021 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 30 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 30 pct. refusion fra den 27. til den 52. uge med ydelser.

022 Refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse med 20 pct. refusion

Her registreres refusion af løntilskud vedr. midlertidig arbejdsmarkedsydelse på grp. 111 med 20 pct. refusion fra den 53. uge med ydelser.

Sidst opdateret: 26-02-2018