Spørgsmål og svar om beskæftigelsesreformen

De endelige ikrafttrædelsestidspunkter afhænger af vedtagelsen i Folketinget. Aftalen om beskæftigelsesreformen udmøntes i to spor og fem forskellige lovforslag.

Du kan læse mere om lovprocessen, høring og ikrafttrædelser på undersiden proces og ikrafttrædelse.

Proces og ikrafttrædelse

Der igangsættes to forsøg med reformen. 

I en treårig forsøgsperiode får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør de første fire ledighedsmåneder. Samtidig får udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at have deres kontaktforløb hos a-kasserne de første fire ledighedsmåneder i en treårig forsøgsperiode. 

Begge forsøg forventes at starte i 2027. Forsøgene forventes geografisk afgrænset fra hinanden.

Med beskæftigelsesreformen får kommunerne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen. 

I dag er det et krav, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter. Det betyder, at der som hovedregel ikke er mulighed for at varetage beskæftigelsesindsatsen i social- eller sundhedsforvaltningen. 

Med reformen skal kommuner ikke længere have et jobcenter, og kommunerne kan selv beslutte, hvordan de vil organisere indsatsen. Det kan fx være i en samlet beskæftigelses-, social og sundhedsforvaltning.

Kommunerne får med beskæftigelsesreformen større frihed til at tilrettelægge indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Indsatsen skal i højere grad tilpasses den enkelte borgers behov. 

Det vil ligesom i dag være op til kommunen at sikre, at borgeren får den rette indsats, men der kommer til at være væsentligt færre krav til fx antal samtaler og tilbud for aktivitetsparate borgere. Kravet om én samtale inden for de første 6 måneder er et minimumskrav, og kommunen kan fortsat vælge at give mere end én samtale til borgeren. 

Beskæftigelsesreformen udvider og fremrykker den afklaring, der har virkning fra 1. juli 2025. Det betyder for det første, at målgruppen udvides fra at omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år til også at omfatte dem under 30 år. For det andet skal afklaringen ske efter ét år i kontanthjælpssystemet frem for efter to år, og derefter skal den foretages på ny hvert år i stedet for hvert andet år. 

Afklaringen medfører, at kommunen fremover årligt skal vurdere, om en aktivitetsparat borger er på den rette ydelse. Hvis kommunen vurderer, at borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen vurdere, hvilken indsats der kan iværksættes med henblik på, at borgeren kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder.

Formålet er at understøtte, at der tages hånd om personer længere fra arbejdsmarkedet, så ingen overlades til sig selv i længere perioder, selvom lovkravene til indsats og samtaler for aktivitetsparate borgere ændres.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Sådan vil det også være fremadrettet. Der vil ikke blive fastsat regler om, hvordan kommunen skal inddrage og orientere borgerne i forbindelse med den årlige afklaring.

Afklaringen gælder ved siden af de øvrige gældende regler, der skal sikre løbende opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er behov for.

Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, men afklaringen skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.

Fremover får kommuner og a-kasser mulighed for at undtage én ud af fire ledige fra de obligatoriske krav til samtaler og tillbud i kontaktforløbet. Det er med til at understøtte, at kommuner får større frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte lediges behov og forudsætninger. Her kan man konkret vurdere, at en ledig ikke har behov for alle samtalerne eller ikke har behov for et tilbud.

Efter en samlet reform vil det fungere som følger. Inden for de første 6 måneder af borgerens kontaktforløb skal kommuner holde jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kommunerne skal give dagpengemodtagere mindst to jobsamtaler i perioden fra de overgår til kommunen og inden for de første 6 måneder. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere skal altså samlet set have mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneder. 

A-kasserne skal afholde mindst to jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagerne i løbet af de første tre måneders ledighed. 

Første jobsamtale skal holdes med alle jobparate ledige. Med andre ord skal kommunen holde første samtale med de jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, og a-kassen skal holde første samtale med dagpengemodtagerne.

Kommunen skal desuden give mindst et aktiveringstilbud til mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere inden for de første 6 måneder.

Den konkrete opfølgningsmodel for den tidlige, lovpligtige indsats vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen. Vi forventer, at opfølgningen justeres, så der tages højde for, at kommuner og a-kasser får mulighed for at undtage op mod 25 pct. af de ledige tæt på arbejdsmarkedet fra de lovpligtige samtaler, og kommuner ligeså får mulighed for at undtage tilsvarende for tilbud.

Styrelsen vil fortsat måle på afholdelsen af de lovpligtige samtaler og aktiveringstilbud. Data bliver opdateret og offentliggjort månedligt på Jobindsats.dk

De personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i det nye kontanthjælpssystem, vil fra 1. juli 2025 modtage kontanthjælp på mindstesats eller hjemmeboende sats. De vil være omfattet af reglerne om arbejdspligt med undtagelse af personer, der har ophold efter ukrainesærloven.

Der er i forbindelse med beskæftigelsesreformen ikke lagt op til at ændre på arbejdspligten.

Beskæftigelsesreformen indeholder ikke en aftale om en ny hovedlov på integrationsområdet. 

Ja. Med beskæftigelsesreformen indføres en hjemmel til, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen. Hjemlen skal give kommunerne en klar og sikker ramme for at arbejde med kunstig intelligens. Det kan fx være til beslutningsunderstøttelse, så kunstig intelligens kan bruges til at frigøre ressourcer i sagsbehandlingen. AI har som værktøj potentiale til at gøre arbejdsgange mere effektive for at frigøre tid og ressourcer til borgerne.

Forsøget forventes at starte i 2027. Der lægges op til, at forsøget afgrænses til udvalgte kommuner, og at den regionale afgrænsning af forsøget fastlægges nærmere i forbindelse med udmøntningen. Det samme gælder for aflønningen af aktørerne.

Private aktører, fx civilsamfundsorganisationer, forventes at kunne ansøge om at indgå som privat aktør i forsøget på baggrund af nogle centralt fastsatte kriterier. 

Kommunen har ansvaret for tilbud i hele perioden. A-kassen eller anden aktør vil kunne indstille borgeren til et tilbud, men det er stadig kommunen, der tager stilling til, om tilbuddet kan bevilges mv.

De nærmere vilkår for aktører skal fastlægges i forbindelse med udmøntningen af initiativet.

Forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven bortfalder ikke som følge af beskæftigelsesreformen. 

Med reformen afskaffes revalideringsordningen. Det betyder, at den første forlængelsesregel ikke længere har konkret indhold.

Den fjerde forlængelsesregel vil også blive rettet til sprogligt, fordi rehabiliteringsteamet bliver afskaffet med reformen, men indholdet i reglen er uændret.

De sygemeldte, som i dag ville overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil fremover fortsætte på sygedagpenge på reduceret sats. Der ændres med beskæftigelsesreformen ikke på revurderingstidspunktet og forlængelsesreglerne.

De reducerede sygedagpenge vil blive beregnet og udbetalt som almindelige sygedagpenge, blot med en lavere sats pr. time. 

Der er ikke modregningsregler på sygedagpenge (hverken på den almindelige eller på reduceret sats), idet der alene udbetales for de timer, den sygemeldte er fraværende som følge af egen sygdom.

Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats afskaffes som følge af reformen. I stedet bliver der indført en ny resultatbaseret opfølgning. Den konkrete model vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen.

Det er hensigten, at den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen fremover vil fokusere på, om kommuner og a-kasser får borgere i job eller uddannelse samt tilfredsheden med indsatsen. 

Der skal også være fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som noget nyt bliver der også fulgt op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.