-
16-02-2021
I forbindelse med at flere borgere skal have en profil på Jobnet, støder jobcentrene oftere på de situationer, hvor borgeren ikke har NemID/MitID, hvilket er et krav for, at borger selv kan oprette en profil på Jobnet.
I release 2020-2 den 15. juni 2020 blev der derfor i webservicen Jobnet.PersonAdminService (version 1) oprettet en metode CreateCredentials, der opretter en konto til borger på Jobnet uden at borgeren først skal tilmeldes. Det betyder, at de kommunale fagsystemer kan implementere muligheden for, at jobcentrene kan oprette en profil på Jobnet på borgerens vegne.
jobcentret kan oprette en profil til borgeren og udlevere brugerkoder, skal sagsbehandleren i jobcentret stå inde for, at borgeren er den, han udgiver sig for at være via identifikation (Pas, kørekort eller lign.). Jobcentret kan kun oprette en profil på Jobnet, hvis borgeren har en dansk bopæl, der er registreret i Folkeregistret .
En borger kan således få en profil på Jobnet på tre måder:
- Ved oprettelse som ny bruger på Jobnet via NemID/MitID
- Ved oprettelse af Jobnetprofil i jobcentrets sagsbehandlingssystem via DFDG-webservice
- Ved tilmelding i jobcenter eller a-kasse
Hvis borgeren ikke skal være tilmeldt, men have adgang til Jobnet, og jobcentret ikke har adgang til at oprette en profil i sagsbehandlingssystemet gøres følgende:
Jobcentret bør kontakte deres fagsupport med henblik på at få funktionaliteten implementeret
Borgeren tilmeldes 'Uden ydelse'. Hermed dannes profil på Jobnet
Borgeren afmeldes og genregistreres i forudgående kontaktgruppe og personkategori
Jobcentret danner brugerkoder til borgeren, der udleveres/sendes til borgeren
Det er kun når borger skal oprettes som bruger på Jobnet at denne løsning bruges. Når borger først har fået oprettet en profil på Jobnet, er det herefter muligt at logge på Jobnet uden NemID/MitID med brugernavn og adgangskode. -
04-06-2020
Jobcentrene har mulighed for selv at tilføje en tekst til tilmeldekvitteringen, hvor jobcentret kan oplyse borgeren om, hvordan han skal forholde sig i netop hans kommune – eksempelvis, at man, hvis man søger uddannelseshjælp, ikke skal møde i jobcentret, men i Ungehuset, på adressen XX og med åbningstider YY.
Teksten skal oprettes i det kommunale fagsystem, så hvis man er i tvivl om, hvordan det gøres, skal supporten for det kommunale fagsystem kontaktes.
Vær i forbindelse med oprettelsen af teksten opmærksom på, at den ikke kan målrettes bestemte målgrupper, hvorfor det i teksten er vigtig at præcisere, hvem den retter sig mod.
Generelle spørgsmål
Styrelsen modtager løbende spørgsmål om tilmelding/registrering, som samles, drøftes og besvares.
Læs her de hyppigst stillede spørgsmål.