Spørgsmål og svar om reformen

Opdateret: 01-07-2025

Ligesom det er tilfældet i dag med de gældende regler for kontaktforløbet, skal kommunen efter de første 6 måneder holde jobsamtaler med borgeren, når kommunen vurderer, at der er behov for det. Derudover har jobparate borgere ret til jobsamtaler i hele kontaktforløbet. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte, at personen får den indsats, der er behov for med henblik på at bistå personen i hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse og blive helt eller delvist selvforsørgende. 

For dagpengemodtagere vil der fortsat være krav om, at kommunen skal holde en jobsamtale om en intensiveret indsats med borgeren, senest når borgeren har været ledig i 16 måneder.

Opdateret: 04-06-2025

Fremover får kommuner og a-kasser mulighed for at undtage én ud af fire ledige fra de obligatoriske krav til samtaler og tillbud i kontaktforløbet. Det er med til at understøtte, at kommuner får større frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte lediges behov og forudsætninger. Her kan man konkret vurdere, at en ledig ikke har behov for alle samtalerne eller ikke har behov for et tilbud.

Efter en samlet reform vil det fungere som følger. Inden for de første 6 måneder af borgerens kontaktforløb skal kommuner holde jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kommunerne skal give dagpengemodtagere mindst to jobsamtaler i perioden fra de overgår til kommunen og inden for de første 6 måneder. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere skal altså samlet set have mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneder. 

A-kasserne skal afholde mindst to jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagerne i løbet af de første tre måneders ledighed. 

Første jobsamtale skal holdes med alle jobparate ledige. Med andre ord skal kommunen holde første samtale med de jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, og a-kassen skal holde første samtale med dagpengemodtagerne.

Kommunen skal desuden give mindst et aktiveringstilbud til mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere inden for de første 6 måneder.

Opdateret: 04-06-2025

Den konkrete opfølgningsmodel for den tidlige, lovpligtige indsats vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen. Vi forventer, at opfølgningen justeres, så der tages højde for, at kommuner og a-kasser får mulighed for at undtage op mod 25 pct. af de ledige tæt på arbejdsmarkedet fra de lovpligtige samtaler, og kommuner ligeså får mulighed for at undtage tilsvarende for tilbud.

Styrelsen vil fortsat måle på afholdelsen af de lovpligtige samtaler og aktiveringstilbud. Data bliver opdateret og offentliggjort månedligt på Jobindsats.dk

Opdateret: 01-07-2025

Det er aftalt i beskæftigelsesreformen, at øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) kan medregnes som ret og pligt til tilbud. Initiativet forventes at træde i kraft den 1. juli 2026

Opdateret: 04-06-2025

Kommunerne får med beskæftigelsesreformen større frihed til at tilrettelægge indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Indsatsen skal i højere grad tilpasses den enkelte borgers behov. 

Det vil ligesom i dag være op til kommunen at sikre, at borgeren får den rette indsats, men der kommer til at være væsentligt færre krav til fx antal samtaler og tilbud for aktivitetsparate borgere. Kravet om én samtale inden for de første 6 måneder er et minimumskrav, og kommunen kan fortsat vælge at give mere end én samtale til borgeren. 

Opdateret: 04-06-2025

Beskæftigelsesreformen udvider og fremrykker den afklaring, der har virkning fra 1. juli 2025. Det betyder for det første, at målgruppen udvides fra at omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år til også at omfatte dem under 30 år. For det andet skal afklaringen ske efter ét år i kontanthjælpssystemet frem for efter to år, og derefter skal den foretages på ny hvert år i stedet for hvert andet år. 

Afklaringen medfører, at kommunen fremover årligt skal vurdere, om en aktivitetsparat borger er på den rette ydelse. Hvis kommunen vurderer, at borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen vurdere, hvilken indsats der kan iværksættes med henblik på, at borgeren kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder.

Formålet er at understøtte, at der tages hånd om personer længere fra arbejdsmarkedet, så ingen overlades til sig selv i længere perioder, selvom lovkravene til indsats og samtaler for aktivitetsparate borgere ændres.

Opdateret: 04-06-2025

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Sådan vil det også være fremadrettet. Der vil ikke blive fastsat regler om, hvordan kommunen skal inddrage og orientere borgerne i forbindelse med den årlige afklaring.

Afklaringen gælder ved siden af de øvrige gældende regler, der skal sikre løbende opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er behov for.

Opdateret: 04-06-2025

Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, men afklaringen skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.

Opdateret: 04-09-2025

Hvad sker der den 1. juli 2026 på sygedagpengeområdet?
Det forventes, at følgende ændringer træder i kraft den 1. juli 2026:

• Opfølgningen ændres, så der fremadrettet er et krav om minimum én samtale inden for de første seks måneder.
• Kommunen får mulighed for at afholde alle samtaler digitalt
• Sygemeldte fra beskæftigelse, som forventes raskmeldt indenfor 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen
• Visitationskategorierne afskaffes

Du kan læse mere om ikrafttrædelsestidspunkter her

Opdateret: 04-06-2025

De sygemeldte, som i dag ville overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, vil fremover fortsætte på sygedagpenge på reduceret sats. Der ændres med beskæftigelsesreformen ikke på revurderingstidspunktet og forlængelsesreglerne.

Opdateret: 04-06-2025

De reducerede sygedagpenge vil blive beregnet og udbetalt som almindelige sygedagpenge, blot med en lavere sats pr. time. 

Der er ikke modregningsregler på sygedagpenge (hverken på den almindelige eller på reduceret sats), idet der alene udbetales for de timer, den sygemeldte er fraværende som følge af egen sygdom.

Opdateret: 04-06-2025

Forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven bortfalder ikke som følge af beskæftigelsesreformen. 

Med reformen afskaffes revalideringsordningen. Det betyder, at den første forlængelsesregel ikke længere har konkret indhold.

Den fjerde forlængelsesregel vil også blive rettet til sprogligt, fordi rehabiliteringsteamet bliver afskaffet med reformen, men indholdet i reglen er uændret.

Opdateret: 04-09-2025

Kravet til antallet af samtaler reduceres fra de nuværende mindst fire samtaler til minimum én opfølgningssamtale. 

Opfølgningssamtalen skal fortsat holdes senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag. Herefter afholder kommunen samtaler med borgeren efter behov.

Sygemeldte vil også stadig have ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det.

Sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, med et forventet sygefravær på mindre end 26 uger, skal som udgangspunkt ikke til samtaler og opfølgning i kommunen. 

Kommunen vil derfor ikke skulle holde opfølgningssamtaler med henblik på at understøtte, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdet inden for det første halve år. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgning. 

Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge.

Opdateret: 04-09-2025

Den sygemeldte vil have ret til en samtale med kommunen, hvis den sygemeldte ønsker det.

Opdateret: 04-09-2025

Kommunen kan afholde den første opfølgningssamtale telefonisk eller med personligt digitalt fremmøde med alle sygedagpengemodtagere.

Hvis den sygemeldte ønsker det, skal den første opfølgningssamtale ske ved en individuel samtale med personligt fremmøde.

Opdateret: 04-09-2025

Kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. Kommunen vil kunne tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed samt revurdering af den sygemeldtes ret til sygedagpenge, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt.

Kommunen kan herudover efter en konkret vurdering beslutte, at den sygemeldte skal deltage i opfølgningssamtaler, indsatser m.v. for at understøtte, at den sygemeldte vender tilbage til arbejde. 

Kommunen kan fx iværksætte opfølgning i sager, hvis kommunen vurderer, at sygemeldingen har en karakter, der kan give anledning til tvivl om, hvorvidt der er tale om et afgrænset forløb.

Opdateret: 04-09-2025

Det vil være op til kommunen at sikre, at arbejdsgiver får mulighed for at tilkendegive ønsker til opfølgning i forbindelse med opstarten af sygedagpengesagen samt løbende under sygemeldingen. Det kan eksempelvis ske via brev eller telefonisk kontakt.

Opdateret: 04-09-2025

For sygemeldte, der bliver ledige inden for de første 26 uger regnet fra første fraværsdag, aftales opfølgningen mellem den sygemeldte og kommunen.

Opdateret: 21-08-2025

KL og KOMBIT er i samarbejde med STAR i gang med at tilpasse Mit Sygefravær med henblik på, at kommunen kan få de nødvendige oplysninger, for at vurdere om en sygemeldt har behov for opfølgning. Det forventes bl.a., at den sygemeldte vil skulle angive forventet varighed af sygefraværet og ønsker til opfølgning via Mit Sygefravær. Det forventes desuden, at den sygemeldte vil blive bedt om at svare på nye spørgsmål, fx om dialog med arbejdsgiver, i oplysningsskemaet. 

Opdateret: 21-08-2025

Der bliver ikke ændret på reglerne for vurdering af uarbejdsdygtighed, og kommunen skal fortsat vurdere den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, da det er en betingelse for at modtage sygedagpenge. 

Kommunen kan derfor tage kontakt til den sygemeldte i forbindelse med kommunens løbende vurdering af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt. 

Opdateret: 21-08-2025

Der bliver ikke ændret på reglerne for revurdering, og kommunen skal derfor ligesom i dag foretage en vurdering af sygedagpengemodtagerens situation på revurderingstidspunktet. Hvis det er nødvendigt at tage kontakt til den sygemeldte for at kunne foretage revurderingen, har kommunen mulighed for det.

Opdateret: 01-07-2025

Fra 1. januar 2027 afskaffes uddannelsespålægget, og fra dette tidspunkt ligestilles unge med personer, der er fyldt 30 år. Unge kontanthjælpsmodtagere såvel som kontanthjælpsmodtagere over 30 år visiteres fra 1. januar 2027 enten jobparate eller aktivitetsparate. Hvis en person vurderes at kunne finde et arbejde og forsørge sig selv inden for de næste seks måneders ledighed, visiteres personen som jobparat, og ellers visiteres personen som aktivitetsparat.

Opdateret: 01-07-2025

Beskæftigelsesreformen indeholder ikke ændringer af reglerne i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er ansat i et fleksjob.

Opdateret: 04-06-2025

De personer, der ikke opfylder opholds- og beskæftigelseskravene i det nye kontanthjælpssystem, vil fra 1. juli 2025 modtage kontanthjælp på mindstesats eller hjemmeboende sats. De vil være omfattet af reglerne om arbejdspligt med undtagelse af personer, der har ophold efter ukrainesærloven.

Der er i forbindelse med beskæftigelsesreformen ikke lagt op til at ændre på arbejdspligten.

Opdateret: 04-06-2025

Beskæftigelsesreformen indeholder ikke en aftale om en ny hovedlov på integrationsområdet. 

Opdateret: 04-09-2025

Kommunen vil fremover kunne træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende samt et nyt jobafklaringsforløb, uden at sagen først skal behandles i et tværfagligt rehabiliteringsteam.

Det vil dermed være op til den enkelte kommune at sikre, at de rette fagligheder inddrages i sager om bl.a. førtidspension og fleksjob.

Der ændres ikke på de grundlæggende betingelser for tilkendelse af førtidspension, fleksjob og tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Beskrivelsen af personens forudsætninger for at arbejde vil skulle indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag, og vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Kommunen vil skulle udarbejde beskrivelsen i samarbejde med borgeren.

Inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, vil kommunen desuden skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion.

Den sundhedsfaglige rådgivning fra klinisk funktion vil skulle indgå i grundlaget for kommunens afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at rådgivningen fra klinisk funktion vil skulle ske på baggrund af beskrivelsen af personens forudsætninger.

Opdateret: 04-09-2025

Med afskaffelsen af rehabiliteringsteamet afskaffes også rehabiliteringsplanes forberedende del.

Kommunen skal i stedet udarbejde en samlet beskrivelse af personens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at personen er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Beskrivelsen skal indeholde de samme oplysninger, som rehabiliteringsplanens forberedende del skal indeholde i dag.

Opdateret: 04-09-2025

Det vil ligesom i dag være op til kommunen og regionen at indgå en samarbejdsaftale. Aftalen skal fastlægge, hvordan kommunerne og de kliniske funktioner skal samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering, herunder hvad der skal gælde eksempelvis i forhold til pris, afregning og frister for levering af sundhedsfaglig rådgivning fra klinisk funktion.

Det vil dermed være op til kommunen og regionen at fastlægge de lokale rammer for den sundhedsfaglige rådgivning og vurdering, som varetages af klinisk funktion i regionen.

Opdateret: 04-09-2025

Borgere i målgruppen for førtidspension og fleksjob vil ligesom i dag have ret til at blive inddraget i og medvirke, når kommunen behandler borgerens sag.

Kommunen vil skulle udarbejde en samlet beskrivelse af borgerens forudsætninger for at arbejde, når kommunen vurderer, at borgeren er i målgruppen for førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Kommunen skal udarbejde den samlede beskrivelse af borgerens forudsætninger i samarbejde med borgeren.

Inden kommunen træffer afgørelse om førtidspension, fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, vil kommunen desuden skulle anmode om sundhedsfaglig rådgivning fra en sundhedskoordinator fra klinisk funktion. Borgeren skal inddrages i forbindelse med, at sundhedskoordinator yder sundhedsfaglig rådgivning i sagen.

Opdateret: 04-09-2025

Den sundhedsfaglige rådgivning skal som i dag tilrettelægges, så borgeren får mulighed for at komme med perspektiver på egen sag. Det vil være op til kommunen og regionen at aftale, hvordan inddragelsen af borgeren skal ske.

Opdateret: 01-07-2025

Som led i udmøntningen af beskæftigelsesreformen afskaffes skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsatsen den 1. februar 2026. I stedet indføres en ny resultatbaseret opfølgning pr. 1. januar 2027.

Når den nye resultatopfølgning træder i kraft, vil STAR følge op på nøgletal/resultatmål, der viser, om kommuner og a-kasser får borgere i job eller uddannelse. Samtidig vil STAR også se på tilfredsheden med indsatsen. 

Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har anbefalet hhv. fem resultatmål for kommunerne og tre resultatmål for a-kasserne:

Kommuner:

• Afgang til beskæftigelse og uddannelse efter 6 måneder
• Andel i ordinære løntimer
• Andel på offentlig forsørgelse
• Borgertilfredshed
• Virksomhedstilfredshed

A-kasser:

• Afgang til beskæftigelse og uddannelse efter tre måneder
• Afgang til beskæftigelse og uddannelse efter seks måneder
• Borgertilfredshed

Resultatmålene skal have fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet samt virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.

STAR har desuden fokus på, om vi i resultatopfølgningen kan indarbejde resultatmål om andel i ordinære timer og andel på offentlig forsørgelse.

Begge mål blev anbefalet af ekspertgruppen, og ordinære timer er et vigtigt værktøj til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet.

STAR vil udarbejde og fastlægge de endelige, konkrete mål (nøgletal) og opfølgningsmodellen efter dialog med centrale interessenter, herunder KL og DAK.

Opdateret: 04-06-2025

Skærpet tilsyn med kommunernes beskæftigelsesindsats afskaffes som følge af reformen. I stedet bliver der indført en ny resultatbaseret opfølgning. Den konkrete model vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen.

Det er hensigten, at den statslige opfølgning på beskæftigelsesindsatsen fremover vil fokusere på, om kommuner og a-kasser får borgere i job eller uddannelse samt tilfredsheden med indsatsen. 

Der skal også være fokus på, om indsatsen formår at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og som noget nyt bliver der også fulgt op på virksomhedernes tilfredshed med kommunernes indsats.

Opdateret: 04-06-2025

Med beskæftigelsesreformen får kommunerne frihed til selv at bestemme, hvordan de vil organisere beskæftigelsesindsatsen. 

I dag er det et krav, at den kommunale beskæftigelsesindsats skal være samlet i et lokalt jobcenter. Det betyder, at der som hovedregel ikke er mulighed for at varetage beskæftigelsesindsatsen i social- eller sundhedsforvaltningen. 

Med reformen skal kommuner ikke længere have et jobcenter, og kommunerne kan selv beslutte, hvordan de vil organisere indsatsen. Det kan fx være i en samlet beskæftigelses-, social og sundhedsforvaltning.

Opdateret: 01-07-2025

Indholdet af de handicapkompenserende ordninger ændres ikke med beskæftigelsesreformen. Forenklingen af målgrupper i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats medfører konsekvensændringer i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Konsekvensændringerne vil ikke have betydning for målgruppen, der kan bevilges handicapkompenserende ordninger.

Det vil fremover være op til den enkelte kommune at organisere beskæftigelsesindsatsen efter lokale forhold. I forhold til de handicapkompenserende ordninger betyder det, at kommunen har frie rammer for, hvor bevillingen af ordninger skal forankres. Kommunen kan derfor selv beslutte, om bevillingen af de kompenserende ordninger fortsat skal forankres i beskæftigelsesforvaltningen, eller om de skal høre sammen med fx social- eller sundhedsforvaltningen. 

Opdateret: 04-06-2025

Ja. Med beskæftigelsesreformen indføres en hjemmel til, at kommunerne kan anvende kunstig intelligens i beskæftigelsesindsatsen. Hjemlen skal give kommunerne en klar og sikker ramme for at arbejde med kunstig intelligens. Det kan fx være til beslutningsunderstøttelse, så kunstig intelligens kan bruges til at frigøre ressourcer i sagsbehandlingen. AI har som værktøj potentiale til at gøre arbejdsgange mere effektive for at frigøre tid og ressourcer til borgerne.

Opdateret: 04-06-2025

Der igangsættes to forsøg med reformen. 

I en treårig forsøgsperiode får udvalgte dagpengemodtagere frit valg til et kontaktforløb hos enten kommunen, a-kassen eller en anden aktør de første fire ledighedsmåneder. Samtidig får udvalgte dagpengemodtagere mulighed for at have deres kontaktforløb hos a-kasserne de første fire ledighedsmåneder i en treårig forsøgsperiode. 

Begge forsøg forventes at starte i 2027. Forsøgene forventes geografisk afgrænset fra hinanden.

Opdateret: 04-06-2025

Forsøget forventes at starte i 2027. Der lægges op til, at forsøget afgrænses til udvalgte kommuner, og at den regionale afgrænsning af forsøget fastlægges nærmere i forbindelse med udmøntningen. Det samme gælder for aflønningen af aktørerne.

Opdateret: 01-07-2025

Ja, borgere, der bliver en del af forsøget om frit valg af aktør, vil frit kunne vælge, om de ønsker, at deres kommune, deres a-kasse eller en anden aktør skal varetage deres kontaktforløb i de første fire måneder af deres ledighedsperiode.

Opdateret: 04-06-2025

Private aktører, fx civilsamfundsorganisationer, forventes at kunne ansøge om at indgå som privat aktør i forsøget på baggrund af nogle centralt fastsatte kriterier. 

Kommunen har ansvaret for tilbud i hele perioden. A-kassen eller anden aktør vil kunne indstille borgeren til et tilbud, men det er stadig kommunen, der tager stilling til, om tilbuddet kan bevilges mv.

De nærmere vilkår for aktører skal fastlægges i forbindelse med udmøntningen af initiativet.