Indsats

Kommunerne får med beskæftigelsesreformen større frihed til at tilrettelægge indsatsen for kontanthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. Indsatsen skal i højere grad tilpasses den enkelte borgers behov. 

Det vil ligesom i dag være op til kommunen at sikre, at borgeren får den rette indsats, men der kommer til at være væsentligt færre krav til fx antal samtaler og tilbud for aktivitetsparate borgere. Kravet om én samtale inden for de første 6 måneder er et minimumskrav, og kommunen kan fortsat vælge at give mere end én samtale til borgeren. 

Beskæftigelsesreformen udvider og fremrykker den afklaring, der har virkning fra 1. juli 2025. Det betyder for det første, at målgruppen udvides fra at omfatte aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år til også at omfatte dem under 30 år. For det andet skal afklaringen ske efter ét år i kontanthjælpssystemet frem for efter to år, og derefter skal den foretages på ny hvert år i stedet for hvert andet år. 

Afklaringen medfører, at kommunen fremover årligt skal vurdere, om en aktivitetsparat borger er på den rette ydelse. Hvis kommunen vurderer, at borgeren fortsat skal være i kontanthjælpssystemet, skal kommunen vurdere, hvilken indsats der kan iværksættes med henblik på, at borgeren kan opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder.

Formålet er at understøtte, at der tages hånd om personer længere fra arbejdsmarkedet, så ingen overlades til sig selv i længere perioder, selvom lovkravene til indsats og samtaler for aktivitetsparate borgere ændres.

Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen, herunder at vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Sådan vil det også være fremadrettet. Der vil ikke blive fastsat regler om, hvordan kommunen skal inddrage og orientere borgerne i forbindelse med den årlige afklaring.

Afklaringen gælder ved siden af de øvrige gældende regler, der skal sikre løbende opfølgning, og at personer i kontanthjælpssystemet får den indsats, der er behov for.

Det vil være op til den enkelte kommune at tilrettelægge de nærmere rammer for afklaringen og vurdere behovet for at inddrage andre fagligheder. Kommunen vil ikke skulle foretage særskilte registreringer i forbindelse med vurderingen, da der er tale om et sagsbehandlingsskridt, men afklaringen skal fremgå af personens sag, når kommunen har foretaget vurderingen.

Fremover får kommuner og a-kasser mulighed for at undtage én ud af fire ledige fra de obligatoriske krav til samtaler og tillbud i kontaktforløbet. Det er med til at understøtte, at kommuner får større frihed og fleksibilitet til at tilrettelægge indsatsen efter den enkelte lediges behov og forudsætninger. Her kan man konkret vurdere, at en ledig ikke har behov for alle samtalerne eller ikke har behov for et tilbud.

Efter en samlet reform vil det fungere som følger. Inden for de første 6 måneder af borgerens kontaktforløb skal kommuner holde jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Kommunerne skal give dagpengemodtagere mindst to jobsamtaler i perioden fra de overgår til kommunen og inden for de første 6 måneder. Jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere skal altså samlet set have mindst fire jobsamtaler inden for de første 6 måneder. 

A-kasserne skal afholde mindst to jobsamtaler med mindst 75 pct. af dagpengemodtagerne i løbet af de første tre måneders ledighed. 

Første jobsamtale skal holdes med alle jobparate ledige. Med andre ord skal kommunen holde første samtale med de jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere, og a-kassen skal holde første samtale med dagpengemodtagerne.

Kommunen skal desuden give mindst et aktiveringstilbud til mindst 75 pct. af dagpengemodtagere, jobparate kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere inden for de første 6 måneder.

Den konkrete opfølgningsmodel for den tidlige, lovpligtige indsats vil blive fastlagt nærmere i udmøntningen af aftalen. Vi forventer, at opfølgningen justeres, så der tages højde for, at kommuner og a-kasser får mulighed for at undtage op mod 25 pct. af de ledige tæt på arbejdsmarkedet fra de lovpligtige samtaler, og kommuner ligeså får mulighed for at undtage tilsvarende for tilbud.

Styrelsen vil fortsat måle på afholdelsen af de lovpligtige samtaler og aktiveringstilbud. Data bliver opdateret og offentliggjort månedligt på Jobindsats.dk

Ligesom det er tilfældet i dag med de gældende regler for kontaktforløbet, skal kommunen efter de første 6 måneder holde jobsamtaler med borgeren, når kommunen vurderer, at der er behov for det. Derudover har jobparate borgere ret til jobsamtaler i hele kontaktforløbet. Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte, at personen får den indsats, der er behov for med henblik på at bistå personen i hurtigst muligt at komme i varig beskæftigelse og blive helt eller delvist selvforsørgende. 

For dagpengemodtagere vil der fortsat være krav om, at kommunen skal holde en jobsamtale om en intensiveret indsats med borgeren, senest når borgeren har været ledig i 16 måneder.

Det er aftalt i beskæftigelsesreformen, at øvrig vejledning og opkvalificering (ØVO) kan medregnes som ret og pligt til tilbud. Initiativet forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.