Spring til hovedindhold
Spring over venstremenu

Fra tirsdag er det slut med restriktioner i beskæftigelsesindsatsen

28-01-2022

Samtaler i a-kasser og jobcentre skal følge almindelige regler fra 1. februar, og mundbindet kan blive hjemme, når borgere skal til samtaler i jobcenteret.

Når der fra tirsdag den 1. februar i næste uge skal tales job med ledige borgere, bliver det igen ansigt til ansigt i det lokale jobcenter, fordi Corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at man ikke skal have mundbind på i jobcenteret, og samtaler skal igen holdes efter de almindelige regler, det vil sige som udgangspunkt med fysisk fremmøde.  

Der er fortsat stor smitte i samfundet, og derfor opfordres jobcentre, a-kasser og andre aktører til fortsat at tage hensyn til borgere i særlig risiko for COVID-19. Den opfordring gælder også i forhold til at tage hensyn til de borgere og medarbejdere, der i denne tid er utrygge ved smittesituationen, når nu samtaler er med fysisk fremmøde på jobcenteret eller i a-kassen.

Vi er i fuld gang med at opdatere star.dk om udløbet af restriktionerne. Følg endelig med her.

COVID-19: Betydning for beskæftigelsesindsatsen